Hvorfor har jeg brug for en a-kasse?
Du har brug for en a-kasse for at opnå økonomisk sikkerhed, sæt du skulle ende i den uheldige situation, at du pludselig står uden arbejde.
Med andre ord er et medlemskab i en a-kasse altså din forsikring mod manglende indkomst i den periode, hvor du ikke modtager nogen løn.
Som medlem af en a-kasse kan du nemlig få udbetalt dagpenge, fra den dag du bliver ledig. I hvert fald så længe du overholder en række gældende forpligtelser.
Hvis du ikke er medlem af en a-kasse og mister dit job, vil din eneste mulighed for kompensation være kontanthjælp. Denne sats er som regel lavere end dagpengesatsen, og derudover er det markant mere vanskeligt at opnå retten til kontanthjælp end til dagpenge.
Færre bekymringer
Som a-kasse-medlem slipper du for en masse bekymringer omkring din indkomst, sæt du skulle blive ledig, hvilket formentlig vil bevirke, at du vil kunne fokusere 100 % på at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen i et job, som tilgodeser dine interesser samt kompetencer. Med andre ord giver det altså en masse ro at være medlem af en a-kasse.
Ikke blot et økonomisk sikkerhedsnet
Foruden den økonomiske sikkerhed byder de fleste a-kasser på en række andre goder, der kan omfatte alt fra kyndig karrieresparring og adgang til eksklusive jobbanker til muligheden for at deltage i workshops samt muligheden for at deltage i spændende konkurrencer.
Du kan altid skifte til en anden a-kasse
Hvis du fortryder dit valg af a-kasse, kan du altid nemt og uden større besvær skifte til en anden a-kasse.
Det er altid helt gratis at skifte a-kasse og kræver ofte ikke andet end dine oplysninger og en underskrift – så klarer din nye a-kasse resten for dig.
Det betyder ikke noget, om du er ledig, eller om du er i job, for du har altid mulighed for og ret til at skifte til en anden a-kasse, såfremt du ønsker dette.
Vælger du at skifte fra en a-kasse til en anden, mister du ikke retten til dagpenge, hvis du har optjent denne. Den anciennitet, du har optjent i en a-kasse, vil nemlig altid følge med dig over i den a-kasse, du skifter til.
Hvad er forskellen på en a-kasse og en fagforening?
Vi forstår godt, hvis du som udgangspunkt har lidt svært ved at skelne en a-kasse fra en fagforening og omvendt, eller hvis du forveksler de to, for i mange tilfælde udbydes a-kassen og fagforeningen af samme organisation.
Vi lover dig dog, at du aldrig længere vil være i tvivl om, hvad der henholdsvis kendetegner en a-kasse, og hvad der kendetegner en fagforening, når du har læst dette afsnit.
Kort fortalt er et a-kasse-medlemskab afgørende for din ret til dagpenge. Ligeledes vil et medlemskab i en a-kasse give dig mulighed for karrieresparring og -rådgivning.
Et medlemskab i en fagforening vil derimod give dig mulighed for at få rådgivning relateret til dine løn- og arbejdsforhold. Tilmed vil en fagforening kunne bistå dig med juridisk assistance, sæt du ikke bliver behandlet ordentligt af din arbejdsgiver. Det kan eksempelvis være, hvis din arbejdsgiver ikke opfylder en gældende overenskomst, eller hvis du bliver opsagt på et uretfærdigt grundlag.
Ligeledes vil din fagforening kunne være behjælpelige med at læse og gennemgå din ansættelseskontrakt og informere dig om, hvis der er forhold i denne, som du ikke bør acceptere.
Gule a-kasser – hvad er nu det?