Spring til indhold

VORES ANMELDELSE

Anmeldelse af DSA

Vi ser nærmere på rådgivningen, prisen og medlemsfordelene hos DSA – og på, hvad brugerne på Trustpilot roser og kritiserer.

DSA
VORES VURDERING
4,2/5

DSA byder på værdifuld sparring og en lav kontingentsats. Rådgivernes kendskab til sundhedsbranchen er et stærkt argument for et medlemskab, og du får også hjælp til karriere, stress og sociale forhold.

Se begrundelsen for vores karakter →
PRIS PR. MÅNED
A-kasse
513 kr.

Fuldtid, før skat. Uden efterløn og valgfrie tilkøb.

Bliv medlem
MEDLEMSKABET I OVERBLIK

Hvad får du som medlem?

Personlig karrieresparring og hjælp til jobsøgning. Ledersparring. Stressvejledning.

Se medlemsfordele og vilkår →

Vores vurdering af DSA

Samlet set opnår DSA 4,2 ud af 5 i karakter hos os. Det skyldes blandt andet rådgivning på et højt niveau og et yderst lavt kontingent. Rådgivernes kendskab til sundhedsbranchen er et klart plus. Det gode ry blandt forbrugerne tæller også positivt. Træerne vokser dog ikke helt ind i himlen: DSA kunne være bedre fysisk repræsenteret rundt i landet, og det trækker ned i tilgængeligheden.

Herunder kan du se de fem delkarakterer, der danner grundlag for den samlede karakter. Klik på pilen til højre for at læse begrundelsen bag hver karakter.

Rådgivning4,5/5

DSA er en fagspecifik a-kasse målrettet enhver, der arbejder i sundhedssektoren. Tilhører du denne sektor, finder du næppe nogen anden a-kasse, der kender dit felt bedre, end DSA gør.

Netop fordi DSA har et solidt og dybdegående branchekendskab, er a-kassen som regel i stand til at rådgive sine medlemmer på et ekstremt højt niveau.

Tilmelder du dig DSA, vil dine muligheder for at få kyndig rådgivning være talrige og forskelligartede. Eksempelvis vil du kunne få rådgivning via sparrings-sessioner med en karrierekonsulent, som vil kunne hjælpe dig med at fastsætte samt opnå dine karrieremål, men derudover vil du kunne få rådgivning ved at deltage i et af de mange spændende temamøder, som DSA inviterer sine medlemmer til.

Ydermere vil du kunne erhverve dig nye kompetencer samt styrke eksisterende af slagsen ved at deltage i et eller flere af de webinarer, som DSA med jævne mellemrum afholder for sine medlemmer.

Tilgængelighed3,0/5

DSA er til stede i fire danske byer – nemlig København, Aarhus, Aalborg og Fredericia. Der er derfor plads til forbedring, hvad angår graden af fysisk tilstedeværelse. Særligt folk på den jyske vestkyst og i Vestsjælland har langt til nærmeste DSA-kontor, og dette trækker naturligvis ned i vores bedømmelse.

DSA har fine åbningstider på telefonen. Du kan træffe a-kassen mandag–torsdag kl. 09:00–16:00 og fredag kl. 09:00–14:00, så der er gode muligheder for at få fat i en medarbejder i løbet af arbejdsdagen. Det er derfor især den begrænsede fysiske tilstedeværelse, der trækker ned i vores vurdering af tilgængeligheden.

Ry blandt forbrugerne4,5/5

DSA har et rigtig godt omdømme hos forbrugerne, hvilket blandt andet kommer til udtryk på Trustpilot, hvor DSA i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 4,7 ud af 5 stjerner.

Medlemsgoder4,0/5

DSA byder på adskillige attraktive medlemsgoder af både faglig og ikke-faglig karakter, hvor de mest interessante – i vores øjne – er følgende:

  • Personlig karrieresparring og hjælp til jobsøgning
  • Ledersparring
  • Stressvejledning
  • Socialfaglig vejledning ved sygdom og handicap
  • Temamøder, webinarer og faglig inspiration
  • Kontante rabatter og medlemsshop
  • Mulighed for at købe lønsikring.
Pris5,0/5

På nuværende tidspunkt er DSA den billigste a-kasse på markedet, og når a-kassen samtidigt gør det ganske fornuftigt inden for de fleste parametre, vi bedømmer a-kasser med afsæt i, skal DSA naturligvis have 5,0 ud af 5 stjerner, når det kommer til parameteret ‘pris’.

Fordele

  • Fint ry på Trustpilot
  • Danmarks billigste a-kasse
  • Mulighed for lønsikring
  • Mange gode muligheder for rådgivning

Ulemper

  • Tilbyder ingen fagforening
  • Kun fire kontorer på landsplan

Se, hvordan vi bedømmer de fem kriterier, i vores bedømmelsesproces.

Hvad koster DSA?

Almindeligt kontingent pr. måned før skat
MedlemskabPris
A-kasse, fuldtid513 kr.

Seneste priskontrol: A-kasse 1. november 2026.

Bliv medlem

Kort intro til DSA

Din Sundhedsfaglige A-kasse – eller bare DSA – er en a-kasse målrettet folk, der tilhører sundhedsbranchen, og en stor gruppe af a-kassens medlemmer er jordemødre, sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere, radiografer og ergoterapeuter.

Samlet set har DSA på nuværende tidspunkt 97.362 medlemmer. Et så højt medlemstal har a-kassen blandt andet nået, fordi den byder på værdifuld sparring og en yderst lav kontingentsats.

DSA har rødder helt tilbage til 1942, hvor danske sygeplejersker gik sammen om at skabe en a-kasse.

Siden 1942 er der sket rigtig meget med DSA, og omkring 1980 opstår for alvor det DSA, som vi kender i dag.

Rådgivning hos DSA

Står altid klar til at hjælpe medlemmerne

DSA står altid klar til at hjælpe deres medlemmer, og det gælder, uanset om medlemmerne har brug for hjælp til at melde sig ledige, søger rådgivning omkring dagpenge, har problemer med stress på arbejdet eller noget fjerde relateret til det arbejdsmæssige felt.

Få karriererådgivning

Hvis du er medlem af DSA, har du altid mulighed for at booke et møde med en karrierekonsulent, som du vil kunne sparre med omkring din karriere og eventuelle jobsøgning.

Et sådant møde vil du kunne booke, uanset om du er ledig eller i job. Helt konkret vil du via et møde med en karrierekonsulent kunne få feedback på din ansøgning og dit CV samt gode råd til, hvordan du styrker din faglige profil med henblik på at nå de mål, du har sat dig, og som du sætter for fremtiden.

Du inviteres til spændende møder

Endnu en nævneværdig fordel ved at være medlem af DSA er, at medlemmerne inviteres til en masse spændende og givende møder. Det være sig eksempelvis temamøder om, hvordan man kan styrke sin trivsel på arbejdet samt mindske risikoen for at blive ramt af stress.

Andre temaer, der behandles på disse møder, kan være, hvordan du kan bruge LinkedIn i din jobsøgning, hvordan du bliver en bedre leder, og hvordan du bliver skarpere på skrift.

Kontorer og kontakt

Hovedkontor i København

DSA har hovedkontor i København K – nærmere bestemt på Sankt Annæ Plads 30.

København K er dog langt fra det eneste sted i landet, hvor du vil kunne møde DSA’s medarbejdere. Også i Aalborg, Aarhus og Fredericia har DSA nemlig indlogeret dygtige karrierekonsulenter på forskellige kontorer.

Det vil sige, at DSA er til stede i fire byer, og dette er naturligvis bedre, end hvis de kun havde været til stede i København.

Dog kunne vi godt have tænkt os, at de også havde haft et kontor nær den jyske vestkyst, et kontor på Fyn, et kontor på Vestsjælland samt et kontor på Bornholm med henblik på at dække endnu bredere.

Foretrækker du fysiske møder og bor langt fra et af DSA’s kontorer, er afstanden derfor værd at tage med i dine overvejelser, når du vælger a-kasse.

Du kan kontakte DSA på 33 15 10 66 mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–14. Kontakt a-kassen, hvis du vil aftale et møde.

Se aktuelle kontaktoplysninger og mødemuligheder →

Overblik over medlemsfordele

Som du sikkert fornemmer, er der en del medlemsfordele forbundet med et medlemskab hos DSA. Med henblik på at overskueliggøre disse fordele for dig kommer der kort herunder en punktopstilling med de – i vores øjne – største medlemsfordele.

Oversigten indeholder både fordele, vi har nævnt, og fordele, vi endnu ikke har berørt.

  • Personlig karrieresparring og hjælp til jobsøgning.
  • Ledersparring.
  • Stressvejledning.
  • Socialfaglig vejledning ved sygdom og handicap.
  • Temamøder, webinarer og faglig inspiration.
  • Kontante rabatter og medlemsshop.
  • Mulighed for at købe lønsikring.

DSA er en a-kasse og udbyder ikke en fagforening. Fagforeningshjælp kræver et særskilt medlemskab. Lønsikring er et tilkøb med egne forsikringsvilkår.

Rabatterne er et ekstra plus. Se medlemsfordele og de konkrete vilkår hos DSA →

Et godt ry blandt anmelderne

I skrivende stund har DSA modtaget 1.126 anmeldelser på Trustpilot og præsteret en samlet score på 4,7 ud af 5.

Det tegner samlet set et rigtig positivt billede af omdømmet blandt anmelderne.

I de kommende afsnit dykker vi ned i, hvad DSA roses for af de positivt stemte anmeldere, og hvad den kritiseres for af de negativt stemte anmeldere.

TRUSTPILOT4,7/51.126 anmeldelser

Aflæst 21. oktober 2026.

Hvad roses DSA for?

Af de positivt stemte forbrugere roses DSA især for at levere relevant, effektiv rådgivning i øjenhøjde, hvor uforståelige forhold trækkes ned på et forståeligt niveau for ikke-indviede.

Noget, der også går igen blandt de rosende anmeldere, er, at de føler sig set og lyttet til af DSA’s medarbejdere. Dette lyder muligvis som en selvfølge, men sådan er det desværre ikke blandt alle a-kasser. Nogle a-kassers medarbejdere har nemlig ry for at være lidt hovskisnovski og decideret ubehøvlede over for deres medlemmer.

Eksempel på en positiv anmeldelse af DSA
Trustpilot · anmeldelseseksempel
Eksempel på en positiv anmeldelse af DSA
Trustpilot · anmeldelseseksempel

Hvad kritiseres DSA for?

Isolerer man de mest negativt stemte anmeldelser, kan man se, at de kritikpunkter, der er gennemgående, er, at der sommetider sker fejl i forhold til udbetalingen.

Vi tror på ingen måde, at DSA bevidst snyder nogen medlemmer, men vi kan se, at der har været eksempler på medlemmer, som ikke har fået det udbetalt, som de havde krav på, hvorfor de har været nødt til selv at tage affære og påpege fejlen.

Derudover er nogle af de negativt stemte anmeldelser skrevet af tidligere medlemmer, der føler sig decideret vildledt.

Eksempel på en negativ anmeldelse af DSA
Trustpilot · anmeldelseseksempel
Eksempel på en negativ anmeldelse af DSA
Trustpilot · anmeldelseseksempel

Spørgsmål og svar om DSA

Hvor mange medlemmer har DSA?

DSA har 97.362 medlemmer ifølge STARs opgørelse pr. 1. september 2026. Tallet inkluderer kontingentfritagne medlemmer. Tallet gælder a-kassen og skal ikke forveksles med en fagforenings eller organisations samlede medlemstal.

Hvad koster det at være medlem?

A-kassen koster 513 kr. om måneden før skat for et almindeligt fuldtidsmedlemskab. Fagforening eller juridisk hjælp er et særskilt medlemskab eller tilvalg. Se prisafsnittet for lokale forskelle og obligatoriske ordninger. Efterløn og valgfrie tilkøb er ikke medregnet.

Hvem er medlemskabet relevant for?

Medlemskabet henvender sig til sundhedsfaglige akademikere og bachelorer. A-kassen har optagelsesbetingelser, og retten til dagpenge afhænger blandt andet af medlemskab, indkomst eller uddannelse og rådighed for arbejdsmarkedet.

Følger alle medlemsfordele med a-kassen?

DSA er en a-kasse og udbyder ikke en fagforening. Fagforeningshjælp kræver et særskilt medlemskab. Lønsikring er et tilkøb med egne forsikringsvilkår.

Kan jeg blive gratis medlem som studerende?

Studiemedlemskab i a-kassen kan være gratis, hvis du opfylder betingelserne om blandt andet uddannelse, indkomst og øvrig forsørgelse. Fagforening og forsikringer kan have andre priser og vilkår. Kontakt udbyderen, hvis du vil have afklaret din konkrete situation.

Kort opsummering

DSA er en a-kasse målrettet folk i sundhedsbranchen. A-kassen er et attraktivt valg af flere årsager, blandt andet at kontingentsatsen er yderst lav.

Derudover er et godt salgsargument for a-kassen, at medlemmerne kan få rigtig fin karrieresparring, og at de kan deltage i forskellige temamøder, hvor de kan styrke deres faglige kompetencer samt møde ligesindede og dermed udvide deres faglige netværk.

DSA har en samlet Trustpilot-score på 4,7 ud af 5 baseret på 1.126 anmeldelser. Det tegner samlet set et rigtig positivt billede af omdømmet blandt anmelderne.

Bliv medlem
DET FAGLIGE HUSAnnonce
TIL NYE MEDLEMMER

Få op til 12 måneder
gratis fagforening

Overvejer du Det Faglige Hus? Her er deres aktuelle tilbud til dig, der samler dine medlemskaber.

A-kasse + fagforening6 måneder gratis

Gratis medlemskab af fagforeningen.

Også med lønsikring12 måneder gratis

Gratis medlemskab af fagforeningen.

Se tilbud og betingelser

A-kasse og eventuel lønsikring betales særskilt. Gælder, hvis du ikke har været medlem de seneste 6 måneder. Se alle vilkår hos Det Faglige Hus.

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing, hvilket betyder, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende klikker sig videre til en af vores foreslåede a-kasser/fagforeninger og tilmelder sig denne.

At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende så godt og reelt som overhovedet muligt, og derfor har vi også indført en række processer, som sikrer, at kommercielle interesser aldrig kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt.

I den henseende er det værd at bemærke, at vi altid vurderer og anmelder en a-kasse/fagforening, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde med a-kassen/fagforeningen.

Et andet islæt ved vores site, der understreger den førnævnte pointe om, at intet er af større vigtighed for os end at levere sublim, oprigtig rådgivning, er, at vores oversigter indeholder en del a-kasser/fagforeninger, som vi ikke kompenseres for at promovere, men som vi mener, det er i den besøgendes interesse at blive eksponeret for.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos A-kasse-guiden.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor der herunder følger en oversigt over de a-kasser/fagforeninger, som vi p.t. har økonomiske samarbejder med:

  • A&Til
  • Ase
  • CA
  • Det Faglige Hus
  • Frie
  • HK
  • Krifa
  • Lærernes A-kasse
  • Lederne
  • Lederne Virksom
  • Min A-kasse