Oversigt over de bedste
fagforeninger

I det følgende finder du en oversigt over de – i vores optik – bedste fagforeninger i Danmark. Ved hver fagforeninger finder du diverse nøgleinformationer samt vores overordnede vurdering af fagforeningen. Du har desuden mulighed for at læse vores dybdegående anmeldelser af de forskellige fagforeninger.

I det følgende optræder der affiliate-links/kommercielle links.

Populært valg
4.3/5

Pris pr. måned:

150 kr.

Åben for alle
Gratis fagforening i 2 måneder 

Testvinder
4.7/5

Pris pr. måned:

71 kr.

Åben for alle

God til prisen
4.6/5

Pris pr. måned:

69 kr.

Åben for alle
Gratis fagforening i 3 måneder 

Populært valg
4.3/5

Fagforening

150 kr./md.

A-kasse

505 kr./md.

Gratis fagforening i 2 måneder
Lønsikring:
Ja | Åben for: Alle

God til prisen
4.6/5

Fagforening

69 kr./md.

A-kasse

487 kr./md.

Gratis fagforening i 3 måneder
Lønsikring:
Ja | Åben for: Alle

4.6/5

Fagforening

69 kr./md.

A-kasse

498 kr./md.

Gratis fagforening i 3 måneder
Lønsikring:
Ja | Åben for: Alle

Testvinder
4.7/5

Fagforening

71 kr./md.

A-kasse

514 kr./md.

Femtestørste fagforening i DK
Lønsikring:
Ja | Åben for: Alle

3.8/5

Fagforening

468 kr./md.

A-kasse

524 kr./md.

Største fagforening i DK
Lønsikring:
Ja | Åben for: Alle

4.3/5

Fagforening

167 kr./md.

A-kasse

490 kr./md.

Specialiseret i marketing og salg
Lønsikring:
Ja | Åben for: Salg og marketing

4.5/5

Fagforening

197 kr./md.

A-kasse

480 kr./md.

Rådgivningsniveauet er skyhøjt
Lønsikring:
Ja | Åben for: Ledere

3.1/5

Fagforening

197 kr./md.

A-kasse

480 kr./md.

Skræddersyet rådgivning til selvstændige
Lønsikring:
Ja | Åben for: Selvstændige

4/5

Fagforening

169 kr./md.

A-kasse

519 kr./md.

Massevis af medlemsfordele
Lønsikring:
Ja | Åben for: Offentligt ansatte

Hvad er en fagforening?

En fagforening er en organisation af medlemmer fra enkelte eller flere forskellige fag, som kæmper for bedre arbejdsforhold og løn. Resultatet af fagforeningernes arbejde er som regel det, som kaldes overenskomster.

En overenskomst fastlægger de overordnede vilkår i en ansættelse. Det kan være din løn, arbejdstider, overarbejdsbetaling , pension, ret til uddannelser og kurser og meget andet.  

Takket være fagforeninger og de overenskomster, de står bag, nyder man i flere brancher godt af bedre betingelser, end loven ellers dikterer som et minimum. 

Hvorfor skal jeg være medlem af en fagforening?

At være medlem af en fagforening er ikke et krav, men der kan alligevel være adskillige gode grunde til at melde sig ind. 

Du kan risikere at blive temmelig upopulær hos kollegaer, hvis du, som en af de eneste, ikke er en del af det faglige fællesskab – mere om det lidt senere.

Når du melder dig ind i en fagforening, bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor man hjælper hinanden. De penge, som du hver måned betaler i kontingent, går blandt andet til at støtte fagforeningen i deres arbejde for bedre arbejdsvilkår for dig og andre i din branche. Som individ kan man altid forsøge at forhandle aftaler hjem selv, men er man flere om at forhandle – som det er tilfældet i en fagforening – kan man som regel komme længere og flytte ved mere, end hvis man selv går til chefen og beder om længere frokostpauser.

Udover at du støtter fagforeningen i dens arbejde for bedre arbejdsvilkår til dig og de andre medlemmer, giver et medlemskab dig også mulighed for at trække på din fagforenings faglige ekspertise, så de kan hjælpe dig i din karriere. Får du problemer med en arbejdsgiver, kan fagforeningen rådgive og vejlede dig igennem konflikten, ligesom de endda har mulighed for at køre sagen for dig i retten, hvis det kommer så vidt.

Et sidste, og måske lidt kontroversielt, argument for at melde sig ind i en fagforening, er, at kollegaer kan ende med at blive småsure, hvis du ikke støtter op om det faglige fællesskab i den givne fagforening, som repræsenterer jer som ansatte. Selvom du ikke selv er medlem af en fagforening, får du stadig glæde af deres arbejde, og derfor kan det opfattes en smule asocialt, hvis ikke du også er villig til at støtte op igennem et medlemskab og betaling af kontingent. 

I sidste ende er det dog ene og alene din beslutning, om du ønsker at blive medlem af en fagforening eller ej.

Skal man være medlem af både a-kasse og fagforening?

Nej, du kan sagtens vælge kun at være medlem af en a-kasse eller en fagforening. Flere fagforeninger tilbyder deres medlemmer at blive en del af en a-kasse og omvendt, men det er ikke et krav, at du er medlem af hverken den ene eller den anden. 

Der er store fordele ved at melde sig ind i både en fagforening og en a-kasse, og især sidstnævnte bør alle danskere på arbejdsmarkedet blive en del af, hvis de vil sikre sig selv. Du kan læse meget mere om a-kasser her.

Hvilken fagforening skal jeg vælge?

Hvis du befinder dig i en branche, som er repræsenteret af en specialiseret fagforening, giver det god mening at kigge nærmere på denne. Dels kan deres indgående viden om branchen komme dig til gode, og dels sørger de for at forhandle bedre aftaler og arbejdsvilkår på sine fagmedlemmers vegne. 

Hvis der ikke er en fagforening, som repræsenterer dig på arbejdsmarkedet, kan du vælge en tværfaglig fagforening (mere om dem lidt senere) som ofte har et lavere kontingent, men som til gengæld ikke er specialiseret i én bestemt faggruppe. 

Hvad er tværfaglige fagforeninger (gule fagforeninger)?

Tværfaglige fagforeninger – også kaldt gule fagforeninger – er et alternativt til de klassiske fagforeninger, som repræsenterer en bestemt faggruppe eller en særlig branche. Som navnet afslører, har de tværfaglige fagforeninger medlemmer fra flere forskellige faggrupper, så en maler, en jurist, en selvstændig erhvervsdrivende og en studerende sagtens kan høre til samme fagforening. 

Ase, Krifa og Det Faglige Hus falder alle indenfor betegnelsen ‘gule fagforeninger’ fordi de har medlemmer fra adskillige faggrupper – alle er faktisk velkommen til at melde sig ind uanset profession. 

Fordelen ved at blive medlem af en tværfaglig fagforening, fremfor en specialiseret fagforening, er, at priserne på de tværfaglige ofte er lavere. Deres primære formål er ikke – ligesom det er tilfældet med fagspecifikke fagforeninger – at forhandle overenskomster hjem. Ligeledes beskæftiger de sig heller ikke med strejker. I stedet kan en gul fagforening give dig støtte og rådgivning under en konflikt med din arbejdsgiver, og sågar sidde med som bisidder, hvis du skal have et vigtigt møde eller lønforhandling.

En tværfaglig fagforening har typisk et indgående kendskab til de generelle regler på arbejdsmarkedet, men tilhører du en bestemt faggruppe, som har en specialiseret fagforening, kan der være god grund til at overveje denne i stedet, da de vil kunne hjælpe dig endnu bedre. 

Hvad er fagspecifikke fagforeninger?

En fagspecifik fagforening varetager en specifik faggruppes interesser på arbejdsmarkedet. Den fagspecifikke fagforening sørger for at forhandle overenskomster, hjælpe ved strejke eller lockout, håndtere konflikter med arbejdsgiver og meget andet.

Er du i tvivl om, hvilken fagspecifik fagforening repræsenterer dig og dine interesser bedst, kan du i det følgende få et overblik over fagspecifikke fagforeninger:

3F

Faggruppe(r):

– Industri
– Byggeri
– Transport
– Offentlig (herunder for eksempel park og vej)
– Privat Service, Hotel og Restauration
– Det grønne område (landbrug, gartneri med videre).

Virksom

Faggruppe(r):

– Iværksættere og selvstændige

BUPL

Faggruppe(r):

– Pædagoger

Socialpædagogerne

Faggruppe(r):

– Socialpædagoger

HK

Faggruppe(r):

– Administration
– Grafisk arbejde
– Kundeservice
– Laboratorie- og miljøarbejde
– Ledelse
– Logistik og spedition
– HR
– IT
– Kommunikation og markedsføring
– Sundhed
– Salg og indkøb
– Rådgivning
– Vejledning og sagsbehandling
– Økonomi
– Sundhed

 

Business Danmark

Faggruppe(r):

– Salg og marketing

Lederne

Faggruppe(r):

– Ledere og chefer

Dansk Metal

Faggruppe(r):

– Teknik-, mekanik- og it-branchen

Dansk Sygeplejeråd

Faggruppe(r):

– Sygeplejesker

Teknisk Landsforbund

Faggruppe(r):

– Teknikere, designere og konstruktører

Fødevareforbundet NNF

Faggruppe(r):

– Bager-, slagter-, mejeri-, sukker- og chokolade-industrien samt tobaksindustrien.

Dansk El-forbund

Faggruppe(r):

– Elektrikere