Priser opdateret: oktober 2026
Oversigt over a-kasser med lønsikring
Her på siden finder du en oversigt over de a-kasser, som tilbyder deres medlemmer at tegne en lønforsikring.
A-kasse-guiden.dk indeholder reklamelinks. Læs mere
Her på siden finder du en oversigt over de a-kasser, som tilbyder deres medlemmer at tegne en lønforsikring.

Rådgivningsniveauet hos Det Faglige Hus er rigtig højt, hvilket blandt andet kommer tydeligt til udtryk, hvis du besøger Det Faglige Hus’ Trustpilot-side, hvor du vil se, at en stor del af de positivt stemte anmeldelser er skrevet med afsæt i gode rådgivningsoplevelser.
At Det Faglige Hus rådgiver på et højt niveau, kan du faktisk førstehåndsbevidne, allerede inden du vælger at blive medlem.
På Det Faglige Hus’ hjemmeside finder du nemlig en imponerende vidensbank i form af ‘Spørgsmål og svar’-sektionen. En sektion, som alle – medlemmer såvel som ikke-medlemmer – kan tilgå.
I denne sektion finder du velskrevne, velargumenterede svar på stort set ethvert spørgsmål, der relaterer sig til ansættelsesforhold, arbejdsmiljøforhold, dagpenge og meget, meget andet. Sektionen demonstrerer på fornemmeste vis, at Det Faglige Hus dels er ekstremt vidende, men også eminente til at redegøre for komplekse forhold i et sprog, som alle må formodes at forstå.
Det er naturligvis ikke alle, der ønsker at informationssøge eller blive vejledt online, hvilket der selvfølgelig også tages hensyn til hos Det Faglige Hus, som hver dag kan træffes telefonisk i brede tidsrum.
Vælger du at give Det Faglige Hus et kald, kan du forvente at komme i kontakt med en både høflig, vidende og kompetent medarbejder. Sådan beskrives Det Faglige Hus’ rådgivningsteam nemlig af et utal af Trustpilot-anmeldere.
Det Faglige Hus er repræsenteret flere steder i landet, hvilket er et plus, hvis du gerne vil kunne møde op personligt. Der kan dog være langt til nærmeste kontor, alt efter hvor du bor.
Det Faglige Hus har blandt andet kontorer i Esbjerg, Aalborg, Odense og Hillerød. Bestil tid inden et besøg. Faglige konsulenter kan kun træffes fysisk i Esbjerg og Brøndby, så alle typer rådgivning tilbydes ikke på alle adresser.
Det Faglige Hus leverer ikke blot varen, hvad angår bred fysisk tilstedeværelse og tilgængelighed. Når det kommer til tilgængelighed via telefon, mail eller deslige, byder a-kassen/fagforeningen nemlig også på yderst attraktive vilkår.
En påstand, der blandt andet kan dokumenteres af, at Det Faglige Hus’ telefonlinjer er åbne alle hverdage i tidsrummet 08:00-17:00 – dog med undtagelse af fredag, hvor linjerne lukker klokken 14:00.
Det Faglige Hus har et rigtig godt ry blandt forbrugerne, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at Det Faglige Hus – i skrivende stund – har opnået en samlet karakter på Trustpilot på 4,4 ud af 5 stjerner baseret på 9.960 bedømmelser.
Derudover kommer Det Faglige Hus’ gode ry til udtryk ved, at a-kassen/fagforeningen opnåede en fjerdeplads, da Loyalty Group i 2023 undersøgte, hvilke a-kasser der havde de mest tilfredse medlemmer.
Foruden en række fagrelevante medlemsfordele – eksempelvis adgang til yderst kompetent karriererådgivning samt muligheden for at deltage i forskellige webinarer og kurser – byder Det Faglige Hus på en række medlemsgoder, der må betegnes som værende yderst ekstraordinære.
En af de medlemsgoder, der tilhører denne kategori, vedrører, at du som medlem hos Det Faglige Hus fra tid til anden kan få fribilletter til forskellige sportsarrangementer.
En anden bemærkelsesværdig medlemsgode er rabatter til alverdens forskellige ting, der strækker sig fra Legoland-billetter og ferieophold til smykker og møbler.
Det Faglige Hus er både blandt de billigste a-kasser og fagforeninger, og i vores øjne er Det Faglige Hus samtidigt en af de a-kasser/fagforeninger, hvor du får allermest værdi for dine penge.
Det Faglige Hus leverer nemlig på et uhørt niveau inden for alle de parametre, vi bedømmer a-kasser/fagforeninger med afsæt i, og derfor er en god karakter i forhold til ‘pris’ da også uundgåelig.
Er du på udkig efter en a-kasse/fagforening, der har ry for at levere rådgivning på et uhørt højt niveau, er Ase ikke noget tosset valg.
Et netop sådant ry har denne a-kasse/fagforening nemlig, hvilket du vil få bekræftet, hvis du visiterer Ases Trustpilot-side, hvor a-kassen/fagforeningen overdynges med ros, der relaterer sig til a-kassens/fagforeningens indsats inden for rådgivningsområdet.
Naturligvis byder Ase på særligt attraktive rådgivningsvilkår for sine medlemmer, men faktisk er a-kassen/fagforeningen så generøs med sin viden, at også ikke-medlemmer kan erhverve sig en masse viden via Ase. Viden, der blandt andet relaterer sig til arbejdsløshed, dagpenge, ledighed og at starte sin egen virksomhed.
Som ikke-medlem kan du nemlig kvit og frit gå på opdagelse i Ases imponerende spørgsmål-svar-sektion, som du finder på Ases hjemmeside. Via denne sektion kan du finde velskrevne og letlæselige artikler om stort set ethvert forhold, der relaterer sig til dagpenge, ledighed, løn, ansættelsesforhold og meget, meget mere.
Som bemærket byder Ase dog også på en række særligt attraktive rådgivningsvilkår for sine medlemmer, og i den sammenhæng er det blandt andet værd at notere sig, at du som medlem af Ase får adgang til en række forskellige spændende videokurser, som vil kunne styrke din jobsøgningsproces. Ligeledes bør det nævnes, at du som medlem altid kan få karrieresparring med Ases dygtige personale.
Sidst, men ikke mindst er det værd at bemærke, at Ase har et uhørt godt ry, når det kommer til at vejlede og hjælpe selvstændige, og derfor er a-kassen/fagforeningen da også særligt populært hos dette segment.
Med 14 mødesteder fordelt over det meste af landet må Ases tilgængelighed i et fysisk perspektiv siges at være ekstremt høj.
Faktisk vil vi hævde, at Ase er stærkt repræsenteret over det meste af landet. Der er derfor gode muligheder for at finde et mødested i din region, selvom afstanden naturligvis afhænger af, hvor du bor. Nogle mødesteder ligger i delte lokaler, så du bør aftale dit besøg på forhånd.
Ase leverer i øvrigt ikke blot varen i forhold til tilgængelighed, når det kommer til fysisk tilstedeværelse. Også når det vedrører mulighederne for at træffe Ase online eller via telefon, er der intet at klage over.
En påstand, der kan dokumenteres af, at Ases telefonlinjer er åbne samtlige hverdage i tidsrummet 08:00-16:00. Du kan også skrive til Ase gennem selvbetjeningen.
Ases ry hos forbrugerne er overvejende godt, hvilket blandt kommer til udtryk i form af en fin samlet Trustpilot-karakter, der i skrivende stund befinder sig på 4,2 ud af 5 stjerner.
De positive anmeldelser er et stærkt argument for den gode karakter, men de fortæller ikke hele historien. I selve anmeldelsen ser vi også nærmere på de oplevelser, som de kritiske anmeldere beskriver.
Som Ase-medlem kan du glæde dig over adskillige medlemsgoder, hvoraf de fleste er af faglig karakter.
Af fagligt relevante medlemsfordele er det blandt andet værd at fremhæve, at du som Ase-medlem (af både a-kassen og fagforeningen) tildeles adgang til adskillige videokurser, og at du kan få karrieresparring. Ligeledes vil Ase kunne bistå med juridisk assistance, sæt du får brug for dette i arbejdsmæssig regi.
Af de ikke-fagligt relevante medlemsgoder er rabatter gennem Visma LogBuy og muligheden for forsikringer på medlemsvilkår de mest bemærkelsesværdige. Det er dog den faglige rådgivning og hjælpen til jobsøgning, som i vores øjne bærer medlemskabet.
Ase er hverken den dyreste eller billigste a-kasse/fagforening på markedet.
Der findes en del konkurrenter, der lokker med lavere a-kasse-kontingentsatser, end Ase gør, mens prisen på et fagforeningsmedlemskab hos Ase er yderst konkurrencedygtig. Her er der nemlig blot nogle få alternativer, der er billigere.
Når Ase har opnået en så fornuftig karakter inden for parameteret ‘pris’, som a-kassen/fagforeningen har, til trods for at der findes en del a-kasser, der byder på lavere kontingentsatser, så skyldes det særligt, at vi mener, at du virkelig får noget for dine penge hos Ase. Noget, som vi synes, at vi har givet adskillige eksempler på i de foregående afsnit.
På A&Tils Trustpilot-side vedrører langt de fleste positivt stemte anmeldelser A&Tils evne til at rådgive sine medlemmer. Noget, som A&Til slipper rigtig fornuftigt fra i langt de fleste sammenhænge.
En primær årsag hertil er, at A&Til samarbejder med mere end 50 faglige organisationer, hvilket bevirker, at A&Til som regel – trods det faktum at a-kassen er tværfaglig – kender medlemmernes fag indgående og derfor kan levere målrettet og yderst kvalificeret rådgivning i langt de fleste tilfælde.
Hvis du ønsker at få verificeret vores påstand om, at A&Til leverer varen, når det kommer til at rådgive, kan du få dette ved at besøge A&Tils hjemmeside, hvor du finder adskillige velskrevne informative artikler relateret til emnerne: Jobsøgning, ledighed, dagpenge og meget, meget mere.
Den imponerende vidensbank, som A&Til byder medlemmer såvel som ikke medlemmer på, er et glimrende vidnesbyrd om, at vi har at gøre med en a-kasse, der brænder for at rådgive, og som er ekstremt dygtig til dette.
Som bemærket er det både ikke-medlemmer og medlemmer, der frådende kan kaste sig over de mange artikler, der findes på A&Til.dk.
Ikke overraskende er du dog endnu bedre stillet i et rådgivningsmæssigt perspektiv som medlem af A&Til end som ikke-medlem. Som A&Til-medlem tildeles du nemlig adgang til en række eksklusive tilbud, der relaterer sig til rådgivning.
Et af disse tilbud er, at du har ret til møder med en karrierecoach, der kan klæde dig på til at nå de erhvervsmæssige mål, du har. Et andet tilbud er, at du har mulighed for at deltage i adskillige webinarer om arbejdsrelaterede emner.
A&Til har afdelinger i syv forskellige danske byer, heriblandt København, Aarhus, Aalborg, Odense og Kolding.
Derfor er der gode muligheder for et fysisk møde, hvis du bor i eller i nærheden af en af disse byer. Du skal bestille tid på forhånd.
Selvom A&Til – qua sine syv kontorer fordelt over Danmark – leverer på et fornuftigt niveau, når det kommer til fysisk tilstedeværelse, kan der dog ikke herske nogen tvivl om, at der findes en række a-kasser, der er væsentligt mere velrepræsenterede i form af kontorer over Danmark. Det være sig eksempelvis HK, Ase og Det Faglige Hus, som er til stede i endnu flere byer og områder, end A&Til er.
Når vi vurderer, i hvor høj grad en a-kasse kan siges at være tilgængelig, kigger vi dog ikke blot på a-kassens fysiske tilstedeværelse.
Vi fokuserer også på, om a-kassen er let at komme i kontakt med via telefon, mail og så videre, og på det område er der ikke en finger at sætte på A&Til’s indsats.
En påstand, der kan dokumenteres af det faktum, at A&Tils telefonlinjer er åbne mandag, tirsdag, onsdag og fredag i tidsrummet 09:00-15:00 og torsdag helt til klokken 18:00. Sagsbehandlere har særskilt telefontid kl. 09:00-11:30.
A&Tils omdømme blandt forbrugerne må siges at være overvejende fornuftigt.
En påstand, der kan dokumenteres af, at A&Til høster adskillige roser på Trustpilot, hvor a-kassen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 3,9 ud af 5 stjerner baseret på 3.154 anmeldelser.
A&Til byder på en række fine medlemsfordele, hvoraf de mest interessante – i vores øjne – er følgende:
Modsat en række af konkurrenterne er samtlige af de medlemsfordele, som A&Til byder på, af faglig karakter, og når A&Til blot opnår 3,0 ud af 5 stjerner inden for ‘medlemsgoder’, så skyldes det ganske enkelt, at flere af konkurrenterne byder på både interessante faglige medlemsgoder og attraktive ikke-faglige medlemsgoder.
Med andre ord er der altså nogle a-kasser, der gør det endnu bedre end A&Til inden for dette parameter.
Da A&Til er en af de billigste tværfaglige a-kasser på markedet, og a-kassen samtidigt præsterer rigtig fint inden for alle de parametre, vi bedømmer a-kasser med afsæt i, kan vi ikke andet end at give A&Til 5,0 ud af 5 stjerner i forhold til parameteret ‘pris’.
Som medlem hos Min A-kasse er rådgivningsmulighederne både mange og yderst interessante. Eksempelvis kan du få 1:1 job- og karrieresparring med en kompetent karriererådgiver, men du kan også deltage i forskellige spændende online-kurser om alt fra, hvordan du skriver det perfekte CV, til hvordan du skal håndtere stress.
At Min A-kasse leverer varen, når det kommer til rådgivning, er en påstand, der kan underbygges af det overordnede billede på Min A-kasses Trustpilot-side.
Her finder du nemlig adskillige rosende anmeldelser, hvor Min A-kasses rådgivende personale fremhæves som værende lyttende, hjælpsomt og yderst vidende.
Min A-kasse er en tværfaglig a-kasse, hvilket vil sige, at alle og enhver er velkomne. Det betyder dog, at Min A-kasse ikke kan siges at være specialiseret inden for et eller flere afgrænsede fagområder, som vi ser det med eksempelvis HK og 3F.
Som regel er de fagspecifikke a-kasser/fagforeninger i visse sammenhænge i stand til at levere endnu bedre og mere målrettet rådgivning til deres medlemmer end de tværfaglige a-kasser, ganske enkelt fordi de fagspecifikke a-kasser/fagforeninger har en dybere og grundigere forståelse af den verden, som deres medlemmer tilhører, end de tværfaglige a-kasser/fagforeninger af gode grunde har.
Hos Min A-kasse har man iværksat et initiativ, der gør, at a-kassen som regel kan levere rådgivning på et niveau, der til fulde matcher kvaliteten af den rådgivning, du kan få hos en af de fagspecifikke a-kasser/fagforeninger.
Helt konkret vedrører dette initiativ, at man hos Min A-kasse samarbejder tæt med flere faglige organisationer, heriblandt Serviceforbundet, PROSA og Business Danmark, og at man derved ofte vil kunne henvise sine medlemmer til deciderede fagspecialister.
Min A-kasse er fysisk til stede i syv forskellige danske byer, heriblandt Aalborg, Aarhus og København.
Dermed dækker Min A-kasse nogenlunde bredt, men bor du på den jyske vestkyst eller på Bornholm, kan der være langt til nærmeste mødested. Flere adresser er kun bemandet ved aftalte samtaler, og adressen hos Serviceforbundet i Valby er ikke åben for personligt fremmøde.
Når vi vurderer, i hvilket omfang en a-kasse kan siges at være tilgængelig, kigger vi dog ikke blot på graden af fysisk tilstedeværelse. Vi kigger også på, om a-kassen byder på fornuftige åbningstider for telefonisk support og deslige.
Og også her leverer Min A-kasse på et fornuftigt niveau, uden at det kan siges at være prangende.
Som tingene er lige nu, kan a-kassen nemlig træffes samtlige hverdage i tidsrummet 09:00-14:00 – og om torsdagen helt til klokken 16:00.
Min A-kasse har et strålende ry blandt forbrugerne, hvilket blandt andet kommer til udtryk på Trustpilot, hvor Min A-kasse i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 4,6 ud af 5 stjerner baseret på 2.592 anmeldelser.
Tilmelder du dig Min A-kasse får du adgang til en række interessante medlemsgoder – dog udelukkende af faglig karakter.
I vores øjne er de allermest interessante medlemsfordele følgende:
Min A-kasse er blandt de billigste tværfaglige a-kasser på markedet, ja, faktisk er det blot – af tværfaglige a-kasser – A&Til og Det Faglige Hus, der lokker med lavere kontingentsatser.
Der findes dog også en række fagspecifikke a-kasser, der er billigere end Min A-kasse.
Hvor om alting er, så mener vi, at Min A-kasse præsterer fornuftigt inden for parameteret ‘pris’, hvilket dels hænger sammen med – som vi allerede har bemærket – at Min A-kasse er blandt de billigste tværfaglige a-kasser, men også at vi mener, at Min A-kasse leverer fornuftig værdi for pengene.
Du skal ikke bruge mange sekunder på Krifas Trustpilot-side, før du bliver bevidst om, at vi her har at gøre med en a-kasse/fagforening, der virkelig leverer varen, når det kommer til rådgivning.
En markant del af de positivt stemte Trustpilot-anmeldelser, som Krifa har fået, er nemlig skrevet med afsæt i oplevelser, der relaterer sig til netop rådgivningsområdet.
Hvis du allerede har lidt kendskab til Krifa, så ved du formentlig, at a-kassen/fagforeningen har positioneret sig som en a-kasse/fagforening, der knokler for at øge danskernes arbejdsglæde og trivslen på arbejdspladsen.
Når Krifa hævder, at de arbejder målrettet for at øge medlemmernes arbejdsglæde og trivslen på arbejdspladsen, er det på ingen måde tomme ord.
Hos Krifa har man nemlig iværksat adskillige initiativer med henblik på at forløse ovenstående mål; eksempelvis har man oprettet et videnscenter for god arbejdslyst, hvorigennem der blandt andet – i samarbejde med andre instanser – bedrives forskning, der kaster lys over, hvordan arbejdslyst og -glæde kan øges.
Med tanke på ovenstående overrasker det dig nok heller ikke, at Krifa er særligt dygtige til at rådgive i forhold til spørgsmål og udfordringer, der relaterer sig til arbejdsglæde og trivsel.
Den potentielle rådgivning, du kan få via Krifa, begrænser sig dog ikke til blot at dække disse forhold. Ønsker du karrieresparring, lønrådgivning eller noget tredje, kan Krifa også levere dette.
Med 10 lokale afdelinger fordelt over hele landet må Krifa siges at levere varen, hvad angår fysisk tilstedeværelse. Blandt de byer, som Krifa har afdelinger i, er Esbjerg, Rønne, Odense, København, Aarhus og Aalborg.
Med andre ord er Krifa altså til stede i samtlige storbyer, så hvis du bor i eller i nærheden af en af disse, bor du også tæt på et Krifa-kontor.
At have kontorer over hele landet er dog – isoleret set – ikke tilstrækkeligt, hvis en a-kasse/fagforening skal opnå en god karakter hos os i forhold til ’tilgængelighed’.
Det er nemlig også af stor vigtighed, at a-kassen/fagforeningen er til at komme i kontakt med via telefon og deslige, og på det område leverer Krifa også til UG.
Denne a-kasse/fagforening kan nemlig kontaktes telefonisk mandag–torsdag i tidsrummet 8:00–17:00 og fredag kl. 8:00–15:00. Et fysisk møde kræver en aftale.
Krifa har et rigtig godt ry blandt forbrugerne. I skrivende stund har Krifa opnået en samlet Trustpilot-karakter på 4,6 ud af 5 baseret på 11.335 anmeldelser. De positivt stemte anmeldere roser især hjælpsomhed, faglig kompetence og medarbejdernes evne til at forstå den enkeltes situation.
Hvis du er på jagt efter en a-kasse/fagforening med et utal af interessante medlemsgoder, diskvalificerer Krifa på ingen måde sig selv.
Som Krifa-medlem begraves man nemlig af medlemsfordele af både faglig og ikke-faglig karakter, og herunder har vi samlet de medlemsgoder, som vi anser som værende de allermest attraktive:
Som du nok har bemærket, udbyder Krifa både a-kasse og fagforening, og både a-kasse- og fagforeningskontingentet befinder sig nogenlunde midt i feltet.
Med andre ord er der altså en del a-kasser/fagforeninger, der er billigere end Krifa, men også en del, der er dyrere.
Når vi – trods ovenstående – alligevel har valgt at hædre Krifa med en forholdsvis flot karakter i forhold til parameteret ‘pris’, så skyldes det, at vi mener, at du får rigtig god værdi for dine penge hos Krifa.
Som medlem af Frie kan du få rådgivning om alverdens forhold, der relaterer sig til dit arbejde og din karriere. Blandt andet vil du kunne kunne få assistance til og rådgivning om, hvordan du bør udforme dit CV, hvordan du skal håndtere en jobsamtale, hvad din løn bør befinde sig på med tanke på dine kvalifikationer samt erfaring og meget, meget mere.
På Fries Trustpilot-side får a-kassen/fagforeningen meget ros for sin evne til at rådgive og hjælpe sine medlemmer på et yderst tilfredsstillende niveau. Faktisk er rådgivningen et af de forhold, som fremhæves oftest blandt de positivt stemte Trustpilot-anmeldere.
Frie er en tværfaglig a-kasse/fagforening, hvilket betyder, at alle – uanset branche – kan tilmelde sig a-kassen/fagforeningen og nyde godt af de fordele, der er forbundet med at være medlem af denne.
At Frie appellerer bredt betyder dog også, at Frie ikke kan siges at være specialiseret inden for én branche eller få brancher som eksempelvis HK og FOA. Derfor er det muligt, at du vil kunne finde en a-kasse/fagforening, som vil kunne levere endnu skarpere rådgivning til dig, hvis kvaliteten af rådgivningen er betinget af et stort brancheskab.
Selvom Frie ikke er specialiseret i én specifik branche, har a-kassen/fagforeningen dog ry for at byde på særligt attraktive vilkår for et særligt segment – nemlig de selvstændige.
De attraktive vilkår indebærer blandt andet, at du som Frie-medlem kan få 1:1-sparring omkring opstart af din virksomhed. Ligeledes indebærer vilkårene, at du får adgang til gratis juridisk assistance, hvilket kan være meget nyttigt for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af medarbejderkontrakter og lignende.
Frie har hovedkontor i Odense og mødesteder flere steder i landet. Et fysisk møde kræver en aftale, og flere mødesteder ligger på hoteller eller i delte lokaler. Du kan træffe Frie telefonisk mandag–torsdag kl. 9.00–15.00 og fredag kl. 9.00–14.00. Der er altså gode muligheder for personlig kontakt, men åbningstiderne er forholdsvis korte.
Frie har et godt ry blandt forbrugerne. I skrivende stund har Frie opnået en samlet Trustpilot-karakter på 4,1 ud af 5 baseret på 3.568 anmeldelser. Det er især den personlige rådgivning og hjælpen fra medarbejderne, der går igen i de positive anmeldelser.
Frie byder på en masse interessante medlemsfordele både af faglig og ikke-faglig karakter til både selvstændige og lønmodtagere.
Dog er der små forskelle mellem de medlemsfordele, som Frie byder på for henholdsvis selvstændige og lønmodtagere.
Som selvstændig vil dine største medlemsfordele hos Frie – i vores øjne – være følgende:
Som lønmodtager vil dine største medlemsfordele hos Frie – i vores øjne – være følgende:
Fries kontingentsats for et a-kasse-medlemskab er rigtig fornuftig; dog vil du her kunne finde nogle få billigere alternativer. Det samme gør sig gældende, når det kommer til kontingentsatsen for fagforeningen.
Der er ikke en finger at sætte på CA’s rådgivningsindsats, hvilket også fremgår klart og tydeligt, hvis man besøger CA’s Trustpilot-side, hvor a-kassen høster enormt meget ros netop for rådgivningsdelen.
Hvis vi skal give en a-kasse/fagforening en høj karakter i forhold til rådgivningsparameteret, er det dels vigtigt, at rådgivningsniveauet er på et højt niveau, men samtidigt er det også af stor vigtighed, at a-kassen/fagforeningen byder på alsidige og varierede rådgivningstilbud, og hos CA må man i den grad sige, at begge dele gør sig gældende.
Som CA-medlem kan du nemlig modtage kompetent rådgivning på mange forskellige måder. Eksempelvis kan du få tilknyttet en karrierevejleder, der kan give dig gode råd til, hvordan du tager de næste skridt opad karrierestigen.
Derudover får du adgang til adskillige faglige og kompetenceudviklende kurser.
Ydermere tilbyder CA at hjælpe dig i forbindelse med lønforhandlinger, lige såvel som a-kassen tilbyder at give dig feedback på dine ansøgninger, såfremt du ønsker dette.
Bor du i eller i nærheden af Gentofte, Aarhus, Odense, Aalborg eller Kolding, bor du også tæt på et af CAs mødesteder. Fremmøde er efter aftale, og flere lokationer ligger i kontorfællesskaber.
Med andre ord har CA altså fem mødesteder i Danmark, hvilket gør, at a-kassen er nogenlunde tilgængelig i et fysisk perspektiv, men ej heller mere end det.
Når vi vurderer, i hvilket omfang en a-kasse kan siges at være tilgængelig, kigger vi dog ikke blot på a-kassens fysiske tilstedeværelse. Også hvor tilgængelig a-kassen er via telefon og deslige spiller en central rolle for vores vurdering, og på det område klarer CA sig også fornuftigt uden at imponere.
A-kassen kan nemlig træffes telefonisk samtlige hverdage i tidsrummet 09:00-15:00, hvilket er hæderligt, men ikke meget mere end det.
CA’s ry blandt forbrugerne er helt i top, hvilket kan dokumenteres af, at CA – i skrivende stund – har opnået en samlet karakter på 4,7 ud af 5 stjerner på Trustpilot, hvilket er rigtig flot.
CA byder på en hulens masse medlemsfordele, hvor nogle er af faglig karakter, mens andre er af ikke-faglig karakter.
I vores øjne er de mest attraktive følgende:
Det er især de mange muligheder for karrieresparring og faglig udvikling, der trækker op. CA Advokathjælp og lønsikring er tilkøb, så de skal ikke forveksles med ydelser, der følger gratis med a-kassen.
På nuværende tidspunkt er CA blandt de dyreste tværfaglige a-kasser. Dog findes der en række fagspecifikke a-kasser, der er dyrere end CA.
Når CA – trods det faktum at a-kassen er blandt de dyreste tværfaglige a-kasser – opnår en hæderlig karakter i forhold til parameteret ‘pris’ hos os, så hænger det dels sammen med, at vi mener, at CA virkelig tilbyder høj værdi for pengene, men også at CA blot er et par kroner dyrere på månedsbasis end mange af de billigere alternativer.
Hvis du tilhører lærer-segmentet og er på jagt efter en a-kasse, der kender din branche indgående, så er Lærernes a-kasse et oplagt valg. Denne a-kasse er nemlig – som navnet antyder – specialiseret i lærerbranchen og målrettet lærere og undervisere.
Netop fordi Lærernes a-kasse har specialiseret sig inden for lærerbranchen, er denne a-kasse som regel i stand til at rådgive sine medlemmer på et ekstremt højt niveau, der demonstrerer stort branchekendskab.
Tilmelder du dig Lærernes a-kasse, vil du få adgang til en række forskellige attraktive rådgivningstilbud.
Eksempelvis vil du få mulighed for at afholde samtaler med en karrierekonsulent, der vil kunne hjælpe dig med at nå dine karrieremål, men derudover vil du også kunne deltage i en af de mange workshops, som a-kassen afholder, lige såvel som du vil kunne udvikle og styrke dine kompetencer via de forskellige online-kurser, som a-kassen udbyder.
Hvis du bor i eller i nærheden af en af storbyerne, bor du også i nærheden af en af Lærernes a-kasses afdelinger.
Denne a-kasse har nemlig kontorer i Risskov ved Aarhus, Aalborg, Esbjerg, København og Odense. Dermed er a-kassens grad af fysisk tilstedeværelse bestemt godkendt, men ej heller meget mere end dette. Du skal bestille tid, hvis du ønsker et møde med en rådgiver eller konsulent.
Godkendt er Lærernes a-kasses grad af tilgængelighed over telefon og lignende også. Du vil nemlig kunne træffe a-kassen samtlige hverdage i tidsrummet 09:00-15.30 med undtagelse af fredag, hvor telefonlinjerne lukker 14:30.
Lærernes a-kasse har et yderst godt ry blandt forbrugerne, hvilket blandt andet kommer til udtryk på Trustpilot, hvor a-kassen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 4,7 ud af 5 stjerner.
Hos Lærernes a-kasse forkæles medlemmerne med adskillige medlemsgoder af både faglig og ikke-faglig karakter, og i vores øjne er de mest attraktive af slagsen følgende:
Lærernes a-kasse er blandt de billigste a-kasser, og når a-kassen samtidigt præsterer fortrinligt inden for de fleste af de parametre, vi bedømmer a-kasser med afsæt i, skal a-kassen naturligvis honoreres med en yderst fornem karakter, når det kommer til parameteret ‘pris’.
HK er det, man kalder for en fagspecifik a-kasse/fagforening, hvilket betyder, at ikke alle kan blive medlem af HK. Helt konkret er a-kassen/fagforeningen forbeholdt kontoransatte, administrationsmedarbejdere og enhver, der beskæftiger sig med handel.
Når det kommer til rådgivningsforholdene, er det en stor fordel, at HK er fagspecifik, da dette bevirker, at a-kassens/fagforeningens personale er specialister i de brancher, som HK’s medlemmer tilhører. Dette gør, at HK som regel leverer rådgivning på et niveau til deres medlemmer, som de tværfaglige a-kasser/fagforeninger ikke helt kan matche, da de ikke har samme dybdegående branchekendskab, som HK har.
Som HK-medlem vil du kunne få yderst kompetent og nyttig rådgivning, hvis du har udfordringer med enten din løn, at du er stresset, at arbejdsmiljøet på din arbejdsplads udfordrer dig eller lignende.
HK agerer dog også hellere end gerne sparringspartner i de perioder af dit liv, hvor du ikke har et job. Faktisk har HK udviklet et koncept i den sammenhæng, der bærer navnet ‘Kom Godt Videre’.
Helt specifikt indebærer dette koncept, at du som HK-medlem i tilfælde af opsigelse lynhurtigt kan få en samtale med en faglig rådgiver, som vil undersøge, om opsigelsen er sagligt begrundet, og om gældende regler er blevet overholdt, for eksempel om du får den ferie og løn, du har krav på. Viser det sig, at opsigelsen ikke er sagligt begrundet, kan HK køre en sag for dig.
Sidst, men ikke mindst er det relevant i forhold til rådgivningsparameteret at bemærke, at du som HK-medlem får mulighed for at deltage i alverdens faglige arrangementer og webinarer, samt at du får adgang til et utal af online-kurser, der kan styrke din jobjagt.
HK har kontorer over det meste af landet, hvilket giver gode muligheder for at finde en afdeling i din region. De lokale åbningstider varierer, og flere kontorer tager kun imod efter aftale.
Når vi vurderer, hvor tilgængelig en a-kasse/fagforening er, kigger vi dog ikke blot på a-kassens/fagforeningens fysiske tilstedeværelse. For os spiller det nemlig også en rolle, i hvilket omfang a-kassen/fagforeningen kan siges at være let at kontakte via telefon eller lignende, og her er der heldigvis ej heller meget at kritisere HK for.
A-kassens og fagforeningens telefonlinjer er nemlig åbne i brede tidsrum samtlige hverdage. Fagforeningen har åbent mandag–torsdag kl. 08:00-17:00 og fredag kl. 08:00-16:00. A-kassen har åbent kl. 08:00-15:00, dog til kl. 17:00 om torsdagen.
Derudover er det værd at bemærke, at HK’s personale også kan kontaktes via en chat, der – ligesom telefonlinjerne – byder på brede åbningstider samtlige hverdage.
HK’s omdømme blandt forbrugerne er rigtig, rigtig godt, hvilket blandt andet kommer til udtryk på HK’s Trustpilot-side, hvor a-kassen/fagforeningen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 4,4 ud af 5 stjerner baseret på 3.461 bedømmelser.
HK er en af de a-kasser/fagforeninger, der dels byder på et utal af fagligt relevante medlemsfordele, men også en masse ikke-fagligt relevante medlemsfordele.
I løbet af de forrige afsnit har vi allerede berørt en række af de fagligt relevante medlemsfordele, eksempelvis adgang til ‘Kom Godt Videre’-konceptet samt muligheden for at deltage i et utal af faglige arrangementer.
Når det kommer til ikke-fagligt relevante medlemsfordele, er de mest attraktive – i vores øjne – at du som HK-medlem får adgang til uhørt mange rabataftaler på alt fra forlystelsespark-entréer til forsikringer.
Derudover er det værd at bemærke, at du som HK-medlem får mulighed for at leje attraktive, eksklusive feriehuse til en yderst fordelagtig pris.
I vores øjne er der ikke meget at kritisere HK for udover kontingentsatserne, som er i den høje ende; særligt prisen på fagforeningskontingentet er markant højere end de billigste alternativer.
Hvis du tilhører leder-segmentet og er på jagt efter en a-kasse/fagforening, der bedre end nogen anden forstår de udfordringer, som netop dit arbejdsliv kan byde på, så er Lederne uden tvivl et af de mest oplagte valg.
Særligt hvis du forestiller dig, at du kommer til at benytte dig af de rådgivningsmuligheder, som følger med at tilmelde sig en a-kasse/fagforening.
Som Lederne-medlem får du nemlig adgang til adskillige attraktive rådgivningsmuligheder målrettet leder-segmentet. Eksempelvis vil du kunne få juridisk hjælp i forbindelse med gennemgang af kontrakter og deslige, hvilket kan være yderst fordelagtigt, hvis du er virksomhedsejer, som mange ledere er.
Derudover vil et medlemskab muliggøre, at du vil kunne få sparring omkring alt fra ledelse og din generelle karriere, til hvordan du kan bidrage til optimering af trivsel på arbejdspladsen.
Sidst, men ikke mindst er det værd at bemærke, at et medlemskab giver adgang til adskillige kurser og faglige arrangementer.
Lederne har lokalafdelinger rundt om i landet, men disse er lokale bestyrelser og netværk – ikke 19 bemandede rådgivningskontorer. Den fysiske tilstedeværelse er derfor mindre omfattende, end tallet umiddelbart kan give indtryk af.
Bor du langt fra hovedadressen i København, vil telefonisk og digital rådgivning ofte være den mest oplagte kontaktvej. Det trækker ned sammenlignet med foreninger, der har bemandet rådgivning flere steder i landet.
Når vi vurderer, i hvilket omfang en a-kasse/fagforening kan siges at være tilgængelig, kigger vi ikke blot på, i hvilket omfang a-kassen er fysisk til stede over hele landet.
Vi kigger også på, hvor gode muligheder der er for at træffe a-kassen/fagforeningen via telefon og lignende, og på det område leverer Lederne fortsat på et rigtig fornuftigt niveau.
Ledernes almindelige telefoniske kontakt har åbent på hverdage kl. 08:00–16:00. Det giver gode muligheder for hjælp i løbet af arbejdsdagen, selvom der findes konkurrenter med længere telefontider.
Ledernes omdømme blandt forbrugerne er godt. I skrivende stund har Lederne opnået en samlet Trustpilot-karakter på 4,1 ud af 5. Der er altså overvejende tilfredshed blandt anmelderne, selvom der stadig er kritikpunkter, som er værd at læse med.
Lederne byder på en række attraktive medlemsgoder, hvoraf de fleste er af faglig karakter.
Dog byder a-kassen/fagforeningen også på en enkelt medlemsfordel, som ikke kan siges at være af faglig karakter – nemlig muligheden for at opnå medlemsrabat, sæt man samler sine forsikringer hos Gjensidige, som er Ledernes samarbejdspartner.
Af de fagligt relevante medlemsfordele er de mest interessante i vores øjne følgende:
Lederne byder på både en a-kasse og en fagforening, og særligt kontingentsatsen for et a-kasse-medlemskab er attraktiv. Der findes nemlig flere a-kasser, der er billigere end Lederne, men prisforskellen er begrænset.
Til gengæld findes der en række fagforeninger, der i et økonomisk perspektiv er mere attraktive end Lederne.
Hvor om alting er, så synes vi langt henad vejen, at Lederne leverer rigtig fornuftig værdi for pengene, og dette – kombineret med den lave sats for et a-kasse-medlemskab – gør, at vi tildeler Lederne en fornuftig karakter i forhold til ‘pris’.
Hvis du er selvstændig, finder du næppe mange a-kasser/fagforeninger, der er i stand til at levere lige så kompetent og nyttig rådgivning, som Lederne Virksom er.
Denne faglige organisation er nemlig 100 % målrettet selvstændige og vil kunne bistå med kyndig rådgivning angående enhver situation, du måtte ende i som iværksætter.
Med andre ord vil Lederne Virksom altså kunne levere gode råd om alt fra juridiske spørgsmål, der relaterer sig til kontrakter, til hvordan du udvikler din virksomhed.
Foruden ovenstående er det – i forhold til rådgivningsparameteret – værd at bemærke, at du som medlem af Lederne Virksom får adgang til Ledernes KompetenceCenter, hvorigennem du får adgang til adskillige kurser og konferencer, der dels kan styrke dit kompetence-repertoire, men også udvide dette.
Lederne Virksom er – som navnet antyder – en del af Lederne. Organisationen har adresse på Vermlandsgade 65 i København. Ledernes lokale afdelinger er bestyrelser og netværk og kan ikke sidestilles med bemandede rådgivningskontorer. Derfor er den fysiske tilstedeværelse mere begrænset end hos flere af de større a-kasser og fagforeninger.
Når det kommer til mulighederne for at kontakte Lederne Virksom over telefon eller lignende, er der til gengæld gode muligheder for personlig rådgivning.
Lederne Virksoms personale sidder nemlig klar ved telefonerne samtlige hverdage i tidsrummet 08:00-16:00, når det handler om a-kasse eller medlemskab. Juridisk og generel sparring har telefontid kl. 09:00-15:00.
Lederne Virksoms omdømme blandt forbrugerne kunne bestemt være bedre. I skrivende stund har Lederne Virksom nemlig blot opnået en samlet karakter på 2,3 ud af 5 stjerner på Trustpilot, hvilket på ingen måde er prangende.
Lederne Virksom lokker med en del medlemsgoder, som stort set alle kan siges at være af faglig karakter.
Blandt de mest attraktive af slagsen er:
Hos Lederne Virksom kan du tilmelde dig den faglige organisation og kombinere den med Lederne A-kasse, og særligt kontingentsatsen for a-kasse-medlemskabet må siges at være attraktiv. Der er nemlig flere billigere a-kasser, men prisforskellene er begrænsede.
Når det kommer til fagforeningskontingentet, befinder dette sig i et mellemleje, hvis man sammenligner med alternativerne. Med andre ord findes der både en del fagforeninger, der er billigere end Lederne Virksom, og en del, der er dyrere.
Som 3F-medlem er rådgivningsmulighederne både gode og alsidige.
Tilmelder du dig fagforeningen, vil du kunne få juridisk rådgivning om forhold, der relaterer sig til dit arbejdsliv. Nogle lokalafdelinger tilbyder også indledende advokatrådgivning om private forhold, eksempelvis skilsmisse eller testamente. Det afhænger af din afdeling og er ikke det samme som, at 3F fører alle private sager for dig.
Juridisk rådgivning er dog langt fra den eneste type rådgivning, som et medlemskab hos 3F giver adgang til. Som 3F-medlem vil du nemlig blandt andet også kunne få foretaget et gratis løntjek, hvor en kompetent medarbejder fra 3F vil gennemgå din lønseddel og sikre, at du får den løn, du har krav på.
Sidst, men ikke mindst vil du kunne få karrieresparring med dygtige folk, der kender din branche indgående.
Med 57 lokale afdelinger rundt omkring i vores danske rige kan man ikke hævde andet end, at 3F er yderst bredt og massivt til stede over hele landet.
Netop derfor er der god mulighed for at finde en af 3F’s mange afdelinger i din region. Du skal dog vælge afdeling efter både din bopæl og din branche.
Hvis en a-kasse/fagforening skal opnå en rigtig god karakter hos os i forhold til parameteret ’tilgængelighed’, er det dog ikke tilstrækkeligt blot at levere varen i forhold til fysisk tilstedeværelse.
Det er nemlig også af stor vigtighed, at a-kassen/fagforeningen er let at træffe via telefon, mail og deslige, og også her leverer 3F heldigvis varen, men de konkrete telefon- og åbningstider afhænger af din lokale afdeling.
3F’s ry blandt forbrugerne er godt, hvilket blandt andet kommer til udtryk i form af den samlede karakter på Trustpilot, som i skrivende stund lyder på 4,2 ud af 5 stjerner. Det tegner et positivt samlet billede, selvom nogle anmeldere har haft mindre gode forløb.
3F må virkelig siges at være godt kørende, når det kommer til medlemsgoder.
3F byder nemlig på ekstremt mange attraktive medlemsfordele, både af faglig og ikke-faglig karakter.
Af de mest interessante kan nævnes:.
Både 3F’s a-kasse og fagforening er blandt de dyreste på markedet, og hvis du tilmelder dig begge dele, vil dine månedlige udgifter til disse instanser være 1.071 kr. om måneden før skat.
Vælger du en af de billigere alternativer – eksempelvis Det Faglige Hus eller Frie – vil du kunne få både et a-kasse- og fagforeningsmedlemskab til en pris, der minder om betydeligt mindre end, hvad du samlet set skal betale hos 3F.
Såfremt du er en del af salgs- og/eller marketing-verdenen, finder du næppe nogen a-kasse/fagforening, der kan levere mere sublim og værdiskabende rådgivning for dig end Business Danmark.
Netop salgs- og marketing-nichen har denne a-kasse/fagforening nemlig specialiseret sig i.
Business Danmark byder på mange forskellige rådgivningstilbud til sine medlemmer. Eksempelvis kan du som Business Danmark-medlem få karrieresparring og -coaching via en dedikeret karrierådgiver, lige såvel som du kan få juridisk rådgivning før, under og efter et ansættelsesforløb. Noget, som kan være særligt relevant i forbindelse med underskrivning af medarbejderkontrakt eller en opsigelse, der er sket på et usagligt grundlag.
Derudover er det i forhold til parameteret ‘rådgivning’ også relevant at bemærke, at du som Business Danmark-medlem tildeles adgang til adskillige guides, lydbøger og eksklusive podcasts, der omhandler emner, der relaterer sig til salg og/eller marketing.
Ydermere er det værd at bemærke, at du inviteres til faglige og sociale arrangementer i løbet af året.
Business Danmarks fysiske tilstedeværelse er mere begrænset end hos en række af de større a-kasser og fagforeninger.
Business Danmark har administration i Rødovre, mens a-kasseydelserne varetages af Min A-kasse. Lokale netværk og arrangementer er ikke det samme som bemandede rådgivningskontorer.
Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at en række af de større a-kasser, heriblandt Ase og Det Faglige Hus, er repræsenteret i væsentligt flere byer og områder end Business Danmark.
Foretrækker du et fysisk møde frem for telefonisk eller digital rådgivning, anbefaler vi derfor, at du afklarer dine konkrete muligheder, inden du melder dig ind.
Når vi vurderer, i hvilket omfang en a-kasse/fagforening kan siges at levere varen i forhold til ’tilgængelighed’, kigger vi ikke blot på a-kassens fysiske tilstedeværelse. Vi kigger også på, om a-kassen/fagforeningen er let at komme i kontakt med via telefon og deslige, og også her leverer Business Danmark på et hæderligt niveau.
Denne a-kasse/fagforening kan nemlig kontaktes telefonisk samtlige hverdage i tidsrummet 08:30-16:00 med undtagelse af fredag, hvor telefonlinjerne lukker en time tidligere.
Derudover kan medlemmer skrive sikkert til juristerne gennem fagforeningens kontaktløsning. Spørgsmål til a-kassen sendes gennem a-kassens selvbetjening.
Business Danmark har et uhørt godt ry blandt forbrugerne, hvilket blandt andet kan dokumenteres af, at a-kassen/fagforeningen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 4,7 ud af 5 stjerner på Trustpilot. En karakter, der baserer sig på 1.549 anmeldelser.
Business Danmark byder på adskillige interessante medlemsgoder af både faglig og ikke-faglig karakter, og i vores øjne er de allermest interessante følgende:
Hos Business Danmark kan du både tilmelde dig a-kasse og fagforening, og både a-kasse- og fagforeningskontingentet befinder sig på et yderst fornuftigt prisniveau.
Når det er sagt, så er det dog værd at bemærke, at der findes nogle få a-kasser og fagforeninger, der er billigere end Business Danmark.
Kombinationen af relativt prisvenlige kontingentsatser og det faktum, at Business Danmark præsterer fornuftigt inden for flere af de parametre, vi bedømmer a-kasser/fagforeninger med afsæt i, gør, at a-kassen/fagforeningen naturligvis tildeles en hæderlig karakter i forhold til parameteret ‘pris’.
Rådgivningsmulighederne hos FOA er både gode og alsidige.
At kvaliteten af den rådgivning, som FOA giver, er høj, kan du faktisk førstehåndsbevidne, selvom du endnu ikke måtte være blevet FOA-medlem.
Det forholder sig nemlig sådan, at du på FOAs hjemmeside finder adskillige informative artikler, der relaterer sig til alt fra løn og opsigelse til dagpengeforhold og arbejdstid.
Den imponerende vidensbank, som FOA byder på for medlemmer såvel som ikke-medlemmer, er et glimrende bevis på, at vi har at gøre med en a-kasse/fagforening, der kan sit stof, og som samtidigt er meget generøs med sin viden.
Som bemærket er rådgivningsmulighederne hos FOA ikke blot gode, men også alsidige, hvilket med andre ord betyder, at du som FOA-medlem kan få kyndig, værdiskabende rådgivning på mange forskellige måder i mange forskellige sammenhænge.
Eksempelvis kan du få assistance og sparring omkring din jobsøgning af en konsulent hos FOA, men du kan også deltage i et eller flere af de mange forskellige faglige arrangementer, som FOA står bag.
Derudover er det værd at bemærke, at du – i hvert fald hvis du både tilmelder dig FOAs a-kasse og fagforening – kan få juridisk rådgivning, hvilket kan være nyttigt i forbindelse med eksempelvis underskrivning af medarbejderkontrakt, eller hvis du opsiges på et usagligt grundlag.
Der findes ikke mange a-kasser/fagforeninger, der er mere bredt og massivt til stede end FOA. FOA har nemlig lokale fagforeningsafdelinger fordelt over hele landet samt regionale a-kassekontorer i København, Viborg, Aalborg, Ringsted og Middelfart og et mødested i Rønne.
De mange lokale afdelinger er en klar styrke, hvis du foretrækker personlig kontakt. Fagforening og a-kasse har dog forskellige kontaktsteder, så din mulighed for et fysisk møde afhænger af, hvilken hjælp du har brug for.
Når det kommer til ’tilgængelighed’, leverer FOA ikke blot varen, hvad angår graden af fysisk tilstedeværelse.
A-kassen/fagforeningen er nemlig også yderst let at komme i kontakt med via telefon eller lignende. En påstand, der kan valideres af det faktum, at FOAs a-kassetelefon er åbne samtlige hverdage i tidsrummet 08:00-18:00.
FOAs ry blandt forbrugerne er rigtig godt, hvilket blandt andet kommer til udtryk på Trustpilot, hvor a-kassen/fagforeningen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 4,4 ud af 5 stjerner.
FOA byder på adskillige attraktive medlemsgoder – både af faglig og ikke-faglig karakter. Blandt de mest attraktive er følgende:
Der er ingen tvivl om, at vækstpunktet hos FOA i vores øjne knytter sig til kontingentpriserne.
Særligt fagforeningskontingentet hos FOA er højt sammenlignet med alternativerne, og når a-kasse-kontingentet ej heller kan siges at være lavt, kan det fra vores side ikke blive til mere end 2,0 ud af 5 stjerner i forhold til ‘pris’.
AJKS er målrettet dem, der arbejder med medier og/eller kommunikation, og tilhører du dette segment, byder AJKS på yderst attraktive rådgivningsvilkår for dig.
Eksempelvis vil du som AJKS-medlem kunne få karrierevejledning af en konsulent, der kender dit fag indgående, og som derfor vil kunne udstyre dig med værktøjer, der øger dine chancer for, at du når dine karrieremål.
1:1-sparring med en karrierevejleder er dog langt fra den eneste måde, hvorpå du vil kunne få rådgivning hos AJKS. En anden attraktiv mulighed er via et af de mange webinarer, som AJKS inviterer medlemmerne til med jævne mellemrum.
AJKS har kontor i København. A-kassen giver dog også mulighed for at booke fysiske møder på Fyn, i Aarhus og andre steder i Jylland, så kontaktmulighederne er bredere end blot kontorets adresse.
Bor du i eller i nærheden af et af mødestederne, er alt godt, men gør du ikke det, bør du virkelig overveje, hvorvidt AJKS nu også er det mest oplagte valg for dig, hvis du foretrækker fysiske møder og har langt til de aftalte mødesteder. Alle fysiske møder aftales på forhånd.
Når vi vurderer, i hvilket omfang en a-kasse kan siges at være tilgængelig, kigger vi ikke blot på a-kassens fysiske tilstedeværelse. Vi har også øje for, hvor let a-kassen er at kontakte via telefon og deslige, og her leverer AJKS på et godkendt niveau, men ikke mere end det.
Denne a-kasse kan nemlig træffes via telefon samtlige hverdage i tidsrummet 10.00-15.00.
AJKS har et overvejende fornuftigt ry blandt forbrugerne, men der er også plads til forbedring.
En påstand, der kan dokumenteres af det faktum, at AJKS i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 3,8 ud af 5 stjerner på Trustpilot.
AJKS byder nemlig udelukkende på fagligt relevante medlemsgoder, hvoraf ingen af disse kan betegnes som voldsomt særegne eller ekstraordinære.
Hvor om alting er, er der dog en række rigtig fine medlemsfordele imellem, blandt andet følgende:
AJKS er blandt de billigste a-kasser, hvilket naturligvis er positivt.
Når AJKS – trods ovenstående faktum – ikke opnår topkarakter i forhold til parameteret ‘pris’, så hænger det sammen med, at vi ikke mener, at AJKS byder på lige så god værdi for pengene, som en række af de andre billige a-kasser gør, eksempelvis Det Faglige Hus.
Rådgivningsmulighederne hos Magistrenes A-kasse er både enormt gode og alsidige.
Med andre ord betyder det, at du som medlem af Magistrenes A-kasse vil kunne få rådgivning af høj kvalitet på mange forskellige måder.
Eksempelvis vil du kunne få gode råd af en karriererådgiver med et dybdegående kendskab til din branche om, hvordan du tager de næste trin op ad din karrierestige, men derudover vil du også kunne erhverve dig en hulens masse viden via de mange online-kurser og webinarer, som Magistrenes A-kasse inviterer sine medlemmerne til. Kurser og webinarer, som i øvrigt får en del ros på Trustpilot.
Ydermere er det i forhold til rådgivningsparameteret værd at bemærke, at du som medlem af Magistrenes A-kasse inviteres til adskillige faglige arrangementer, hvor du dels vil kunne tilegne dig nye kompetencer samt udvikle dine eksisterende, men hvor du også vil kunne udbygge dit faglige netværk.
Magistrenes A-kasse er fysisk til stede i Danmarks fire største byer. Med andre ord betyder det, at hvis du bor i eller i nærheden af enten Aarhus, Aalborg, Odense eller København, så bor du også tæt på et af Magistrenes kontorer.
Sammenligner man Magistrenes A-kasses fysiske tilstedeværelse med de store a-kasser, eksempelvis Ase og Det Faglige Hus, må der siges at være plads til forbedring for Magistrenes A-kasse. De store a-kasser har nemlig væsentligt flere kontorer rundt omkring i landet.
Fysisk tilstedeværelse er dog ikke det eneste forhold, vi anser som centralt, når vi vurderer, i hvilket omfang en a-kasse kan betegnes som værende tilgængelig. I den sammenhæng kigger vi nemlig også på, hvor let a-kassen er at komme i kontakt med via telefon og deslige, og på det område leverer Magistrenes A-kasse på et godkendt niveau, men ej heller mere end det.
A-kassen kan nemlig træffes telefonisk samtlige hverdage i tidsrummet 09:00-15:00 med undtagelse af fredag, hvor linjerne lukker klokken 13:00.
Magistrenes A-kasse har et rigtig godt omdømme blandt forbrugerne.
Noget, der blandt andet kommer til udtryk på Magistrenes A-kasses Trustpilot-side, hvor a-kassen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 4,7 ud af 5 stjerner.
Hos Magistrenes A-kasse lokker man med en række fine medlemsgoder. Det er især de mange rådgivningsmuligheder og faglige arrangementer, vi vil fremhæve. Dertil kommer blandt andet LogBuy og digitale jobsøgningsværktøjer, som giver medlemskabet mere bredde.
I vores øjne er de mest nævneværdige medlemsfordele følgende:
Magistrenes A-kasse er blandt de dyreste a-kasser. På nuværende tidspunkt er der nemlig blot en håndfuld a-kasser, der er dyrere.
Når a-kassen – trods ovenstående faktum – trods alt opnår 3,0 ud af 5 stjerner i forhold til parameteret ‘pris’, så skyldes det to ting.
Dels skyldes det, at vi mener, at du får fornuftig værdi for dine penge hos Magistrenes A-kasse, men derudover skyldes det, at Magistrenes A-kasse ikke er synderligt meget dyrere end mange af de billigere alternativer. Som regel er der tale om ganske få kroner på månedsbasis.
Hvis du tilhører teknik-, mekanik- eller it-branchen, så finder du næppe nogen a-kasse/fagforening, der kan levere rådgivning til dig på et højere niveau, end Dansk Metal kan.
Denne a-kasse/fagforening er nemlig specialiseret i netop disse brancher og byder på en række attraktive rådgivningstilbud.
Et af disse tilbud vedrører, at du som Dansk Metal-medlem med jævne mellemrum inviteres til spændende workshops, hvor du kan blandt andet kan blive bedre til at udforme et CV samt forfatte en jobansøgning.
Et andet tilbud vedrører, at du via Dansk Metal kan få efteruddannelse, og Dansk Metals dygtige konsulenter hellere end gerne assisterer med at sammenstrikke det rette uddannelsesforløb for dig.
Derudover er det værd at bemærke, at du som Dansk Metal-medlem får adgang til en masse spændende kompetencestyrkende og -udvidende online-kurser.
Dansk Metal har hele 28 afdelinger fordelt over hele landet, hvilket giver gode muligheder for at finde en afdeling i din region. De lokale åbningstider varierer.
Det er dog ikke tilstrækkeligt blot at levere varen, hvad angår fysisk tilstedeværelse, for at opnå en god karakter hos os, når det kommer til parameteret ’tilgængelighed’.
Her er det nemlig også af stor vigtighed, at a-kassen/fagforeningen er let at komme i kontakt med via telefon og deslige, og på det område leverer Dansk Metal heldigvis også til UG.
Denne a-kasse/fagforening kan nemlig kontaktes telefonisk samtlige hverdage i tidsrummet 08.30-17.00 – dog med undtagelse af fredag, hvor linjerne lukker klokken 14:00.
Dansk Metals omdømme blandt forbrugerne er ikke synderligt godt, hvilket blandt andet kommer til udtryk på Trustpilot, hvor a-kassen/fagforeningen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 2,5 ud af 5 stjerner.
Mens der ikke er synderligt meget godt at sige om Dansk Metals omdømme blandt forbrugerne, forholder det sig ganske anderledes, når det kommer til medlemsgoder.
Dansk Metal er nemlig indiskutabelt en af de a-kasser/fagforeninger, der byder på de mest interessante medlemsfordele, og herunder følger en oversigt over de – i vores øjne – allermest attraktive af slagsen:
Som du formentlig har bemærket, tilbyder Dansk Metal både a-kasse og fagforening, og desværre er både a-kasse- og fagforeningskontingentet i den dyre ende.
Sammenligner vi med et af de billigste alternativer, Det Faglige Hus, er Dansk Metal – på årsbasis – 7.212 kroner dyrere at være medlem af, såfremt du både tilmelder a-kasse og fagforening.
BUPL er en fagspecifik a-kasse/fagforening målrettet pædagoger, og skulle du tilhøre pædagog-segmentet, finder du næppe nogen a-kasser/fagforeninger, som har et større og mere dybdegående kendskab til dit fag end BUPL.
Netop fordi BUPL er en specialiseret a-kasse/fagforening, plejer kvaliteten af den rådgivning, som a-kassen/fagforeningen leverer også at være på et rigtigt højt niveau.
Som BUPL-medlem vil du kunne få rådgivning på adskillige forskellige måder. Eksempelvis vil du kunne få karrieresparring med en dygtig karrierekonsulent, der kender dit fagområde indgående, men du vil også kunne få en masse gode råd og viden ved at deltage i en af de mange workshops, som BUPL udbyder til sine medlemmer.
BUPL har 12 lokale fagforeninger fordelt over hele landet, hvorfor chancen for, at du bor i nærheden af mindst et BUPL-kontor må siges at være rigtig, rigtig god.
En række af de byer, hvori BUPL er til stede, er Rønne, København, Aalborg, Aarhus og Holstebro. Løn- og ansættelsesspørgsmål skal til din lokale fagforening, mens dagpengesager hører til a-kassen.
BUPL leverer ikke blot varen, hvad angår fysisk tilstedeværelse. Også når det kommer til tilgængelighed via telefon, mail og deslige, er der ikke meget at klage over.
Det forholder sig nemlig sådan, at BUPL-A’s medlemsservice kan kontaktes via telefon samtlige hverdage i tidsrummet 09:00-16:00 med undtagelse af fredag, hvor linjerne lukker klokken 15:00.
BUPL’s omdømme blandt forbrugerne er alt andet end prangende.
En påstand, der kan dokumenteres af det faktum, at BUPL i skrivende stund har opnået en samlet Trustpilot-karakter på 1,9 ud af 5 stjerner.
BUPL byder på en række attraktive medlemsgoder, blandt andet følgende:
Når BUPL ikke opnår en højere karakter end 3,5 ud af 5 stjerner i forhold til parameteret ‘medlemsgoder’, hænger dette ganske enkelt sammen med, at der findes a-kasser/fagforeninger, der byder på endnu mere interessante medlemsfordele, end BUPL gør.
Med andre ord er det altså ikke, fordi BUPLs indsats på dette område er dårlig; der findes bare nogle, der gør det endnu bedre, og disse skal naturligvis honoreres med endnu bedre karakterer.
Hos BUPL kan du både tilmelde dig a-kasse og fagforening.
Kontingentsatsen for a-kasse-medlemskabet er yderst fornuftig, hvorimod kontingentsatsen for fagforeningsmedlemskabet er i den høje ende.
Når vi har valgt at tildele BUPL en relativt lav karakter i forhold til parameteret ‘pris’, til trods for det faktum at a-kasse-kontingentsatsen er yderst fornuftig, så hænger det sammen med, at vi ved, at mange både tilmelder sig a-kasse og fagforening, og hvis du har planer herom, er BUPL altså ikke synderligt attraktiv i et økonomisk perspektiv.
DSA er en fagspecifik a-kasse målrettet enhver, der arbejder i sundhedssektoren. Tilhører du denne sektor, finder du næppe nogen anden a-kasse, der kender dit felt bedre, end DSA gør.
Netop fordi DSA har et solidt og dybdegående branchekendskab, er a-kassen som regel i stand til at rådgive sine medlemmer på et ekstremt højt niveau.
Tilmelder du dig DSA, vil dine muligheder for at få kyndig rådgivning være talrige og forskelligartede. Eksempelvis vil du kunne få rådgivning via sparrings-sessioner med en karrierekonsulent, som vil kunne hjælpe dig med at fastsætte samt opnå dine karrieremål, men derudover vil du kunne få rådgivning ved at deltage i et af de mange spændende temamøder, som DSA inviterer sine medlemmer til.
Ydermere vil du kunne erhverve dig nye kompetencer samt styrke eksisterende af slagsen ved at deltage i et eller flere af de webinarer, som DSA med jævne mellemrum afholder for sine medlemmer.
DSA er til stede i fire danske byer – nemlig København, Aarhus, Aalborg og Fredericia. Der er derfor plads til forbedring, hvad angår graden af fysisk tilstedeværelse. Særligt folk på den jyske vestkyst og i Vestsjælland har langt til nærmeste DSA-kontor, og dette trækker naturligvis ned i vores bedømmelse.
Også når det kommer til tilgængelighed via telefon og mail kunne vilkårene hos DSA godt være bedre. Det er muligt at træffe DSA samtlige hverdage telefonisk i tidsrummet 09:00-16:00 – med undtagelse af fredag, hvor telefonlinjerne lukker kl. 14:00. Det er godkendte telefontider, men de rækker ikke ind i aftenen.
DSA har et rigtig godt omdømme hos forbrugerne, hvilket blandt andet kommer til udtryk på Trustpilot, hvor DSA i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 4,7 ud af 5 stjerner.
DSA byder på adskillige attraktive medlemsgoder af både faglig og ikke-faglig karakter, hvor de mest interessant – i vores øjne – er følgende:
På nuværende tidspunkt er DSA den billigste a-kasse på markedet, og når a-kassen samtidigt gør det ganske fornuftigt inden for de fleste parametre, vi bedømmer a-kasser med afsæt i, skal DSA naturligvis have 5,0 ud af 5 stjerner, når det kommer til parameteret ‘pris’.
Hvis du er socialpædagog, så finder du næppe nogen a-kasser/fagforeninger, der kender din verden bedre, end Socialpædagogerne gør. Denne a-kasse/fagforening har nemlig specialiseret sig i socialpædagogik-branchen, hvilket naturligvis er en stor fordel, når det kommer til rådgivningsområdet.
Det betyder nemlig, at Socialpædagogernes konsulenter har et dybdegående kendskab til medlemmernes branche, som de konkurrerende a-kassers/fagforeningers konsulenter sjældent kan matche, hvilket bevirker, at Socialpædagogerne som regel vil kunne levere rådgivning til sine medlemmer på et endnu højere niveau, end mange af konkurrenterne vil kunne.
Tilmelder du dig både Socialpædagogernes a-kasse og fagforening, får du adgang til et utal forskellige attraktive rådgivningstilbud.
Eksempelvis vil du kunne få 1:1-sparring omkring din karriereudvikling med en af Socialpædagogernes karrierekonsulenter, men derudover vil du også kunne deltage i en af de mange spændende temadage, som a-kassen/fagforeningen med jævne mellemrum afholder.
Sidst, men ikke mindst vil du kunne deltage i et eller flere af de mange webinarer, som Socialpædagogerne udbyder til sine medlemmer.
Socialpædagogerne har seks kredse fordelt over hele landet. Blandt de byer, som fagforeningen har kredskontorer i, er Ballerup, Aalborg og Kolding.
Med lokale kredse over hele landet må Socialpædagogerne siges at levere på et fornuftigt niveau, hvad angår fysisk tilstedeværelse.
Når vi vurderer, i hvilket omfang en a-kasse/fagforening leverer varen, når det kommer til ’tilgængelighed’, kigger vi dog ikke blot på, hvor massivt a-kassen/fagforeningen fysisk er til stede.
Vi kigger også på, om a-kassen/fagforeningen er let at træffe via telefon og mail, og også på dette område leverer Socialpædagogerne på et fornuftigt niveau, uden at indsatsen kan betegnes som prangende.
A-kassen/fagforeningen kan nemlig træffes telefonisk samtlige hverdage i tidsrummet 09:00-15:00, dog torsdag til kl. 17:00 og fredag til kl. 13:00. Løn- og ansættelsesspørgsmål skal til din kreds, som har egne åbningstider.
Socialpædagogerne har et yderst godt ry blandt forbrugerne, hvilket blandt andet kommer til udtryk på Trustpilot, hvor a-kassen/fagforeningen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 4,6 ud af 5 stjerner.
Socialpædagogerne lokker med mange forskellige attraktive medlemsgoder, hvoraf nogle er af faglig karakter, mens andre er af ikke-faglig karakter.
I vores øjne er de mest attraktive følgende:
Vær opmærksom på, at du både skal tilmelde dig a-kassen og fagforeningen for at få adgang til samtlige af ovenstående goder.
Som vi har bemærket flere gange, udbyder Socialpædagogerne både a-kasse og fagforening.
Prismæssigt befinder a-kasse-kontingentet sig midt i feltet, mens fagforeningskontingentet er blandt de dyreste.
Med andre ord betyder dette, at Socialpædagogerne er en yderst dyr løsning, hvis du ønsker medlemskab i både en a-kasse og en fagforening. Ønsker du blot medlemskab i en a-kasse, er prisen ikke så tosset.
NNF er en fagspecifik fagforening målrettet bagere, slagtere, mejeriansatte og folk, der er ansat i enten sukker-, chokolade- eller tobaksindustrien.
Netop fordi NNF er en specialiseret fagforening med et dybdegående kendskab til medlemmernes fag, vil fagforeningens konsulenter som regel kunne rådgive medlemmerne på et rigtig højt niveau om ethvert forhold, der relaterer sig til stress, arbejdsmiljø, problemer med arbejdsgiver og lignende.
Når NNF – trods det faktum at fagforeningen er specialiseret inden for et felt – ikke opnår en endnu højere karakter i forhold til parameteret ‘rådgivning’, end tilfældet er, så hænger det sammen med, at fagforeningen ikke byder på så mange forskellige rådgivningsmuligheder, som mange andre a-kasser/fagforeninger gør.
Der er også mulighed for faglig udvikling, blandt andet gennem medlemsfordelen med gratis adgang til AOF Onlinekurser. Det er dog især den tætte hjælp til løn, ansættelse, arbejdsskader og problemer på arbejdspladsen, som er NNF’s styrke i vores øjne.
Med mere end 10 kontorer fordelt over hele landet må NNF siges at levere på et rigtig fornuftigt niveau, hvad angår fysisk tilstedeværelse.
En række af de byer, hvori du vil kunne støde på et NNF-kontor, er Esbjerg, København, Odense, Aarhus og Aalborg.
Når vi vurderer, i hvilket omfang en a-kasse/fagforening kan betegnes som værende tilgængelig, kigger vi ikke blot på a-kassens/fagforeningens grad af fysisk tilstedeværelse. Vi kigger også på, hvor let det er at komme i kontakt med a-kassen/fagforeningen via telefon og lignende, og på dette område leverer NNF også en godkendt indsats.
NNF’s lokalafdelinger kan nemlig træffes telefonisk samtlige hverdage i tidsrummet 09:00-15:30 med undtagelse af fredag, hvor linjerne lukker klokken 12:00. Fysisk fremmøde er flere steder begrænset til enkelte dage eller kræver en aftale. A-kassemedlemskabet varetages af Din Faglige A-kasse.
NNF har et decideret dårligt omdømme hos forbrugerne, hvilket blandt andet kommer til udtryk på Trustpilot, hvor a-kassen/fagforeningen i skrivende stund blot har opnået en samlet karakter på 2,2 ud af 5 stjerner.
Det er dog vigtigt at bemærke, at NNF’s samlede Trustpilot-karakter baserer sig på et begrænset antal anmeldelser.
Mens det ikke står for godt til med omdømmet hos forbrugerne for NNF, forholder det sig komplet anderledes, hvad angår medlemsgoder. Her leverer a-kassen/fagforeningen nemlig i den grad varen.
Herunder har vi samlet de – i vores øjne – mest attraktive medlemsfordele, som et medlemskab hos NNF kaster af sig:
NNF’s a-kassemedlemskab ligger i Din Faglige A-kasse og er i den dyre ende af markedet. Når fagforeningskontingentet også er højt sammenlignet med mange af alternativerne, kan det ikke blive til mere end 1,5 ud af 5 stjerner i parameteret ‘pris’.
Rådgivningsmulighederne hos Teknisk Landsforbund er både gode og forskelligartede.
Med andre ord betyder det, at du som Teknisk Landsforbundsmedlem vil kunne få rådgivning samt erhverve dig ny værdifuld viden i mange forskellige sammenhænge og på flere forskellige måder.
Eksempelvis vil du kunne få 1:1 karrieresparring med en konsulent, der kender din branche indgående, men derudover vil du også kunne deltage i et eller flere af de mange spændende kurser, som Teknisk Landsforbund afholder.
Ydermere vil du som medlem få adgang til faglige netværk, hvorigennem du dels vil kunne erhverve dig ny viden, men også vil kunne udvide din bekendtskabskreds med nye faglige forbindelser.
Teknisk Landsforbund er fysisk til stede tre steder i Danmark – nærmere bestemt Viborg, København og Fredericia. Dermed må a-kassen/fagforeningen se sig overgået af stort set samtlige andre a-kasser/fagforeninger, hvad angår graden af fysisk tilstedeværelse.
Graden af fysisk tilstedeværelse er dog ikke det eneste forhold, vi kigger på, når vi vurderer, i hvilket omfang en a-kasse/fagforening kan siges at være tilgængelig.
For os vægtes det nemlig også relativt højt, i hvilket omfang a-kassen/fagforeningen kan siges at være let at kontakte via mail, telefon og lignende, og på det område leverer Teknisk Landsforbund heldigvis på et godkendt niveau.
A-kassen/fagforeningen kan nemlig kontaktes telefonisk mandag, tirsdag og torsdag i tidsrummet 10:00-15:00 og fredag til klokken 13:00. Onsdag er a-kassen og medlemsafdelingen lukket for telefoniske henvendelser.
Teknisk Landsforbund har et middelgodt ry blandt forbrugerne, hvilket blandt andet kommer til udtryk på Trustpilot, hvor a-kassen/fagforeningen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 3,0 ud af 5 stjerner.
Teknisk Landsforbund byder på adskillige attraktive medlemsfordele, hvoraf nogle er af faglig karakter, mens andre er af ikke-faglig karakter.
Herunder har vi samlet en oversigt over de – i vores øjne – allermest attraktive af slagsen:
Da både a-kasse-kontingentsatsen og fagforeningssatsen er i den høje ende hos Teknisk Landsforbund, kan vi desværre ikke honorere a-kassen/fagforeningen med mere end 1,5 ud af 5 stjerner i forhold til parameteret ‘pris’.
Find hurtigt det, du søger
Helt kort er lønsikring en forsikring af din indtægt, så du i tilfælde af arbejdsløshed kan få udbetalt et beløb, som er tæt på lønnen fra dit tidligere job.
Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du få dagpenge, når du bliver ledig og opfylder betingelserne. Dagpengene er begrænset af en maksimumsats, så du kan ende med en lavere indtægt, end da du var i job. Lønsikring kan supplere dagpengene og hjælpe dig med at betale dine faste udgifter.
Flere lønsikringer kan sammen med dagpengene dække op til 90 % af din tidligere løn. Andre giver et bestemt beløb oven i dagpengene. Hvor meget du får, afhænger af den dækning, du har valgt, og forsikringens betingelser.
Husk at du – ligesom det altid er tilfældet med forsikringer – skal sørge for at læse betingelserne ganske nøje. Udbyderne har selvfølgelig ingen interesse i at snyde dig, men der kan være særlige betingelser, regler og vilkår for hver enkelt lønforsikring, som kan være væsentlige for dig.
De fleste lønsikringer kræver, at du også er medlem af a-kassen, som udbyder den. Hvilken lønsikring der passer dig bedst, afhænger derfor ikke kun af prisen, vilkårene og dækningen. Du kommer nemlig også til at skulle blive medlem af a-kassen, hvorfor det er væsentligt at finde en, som passer dig og dine behov.
Måske er du allerede medlem af en a-kasse, og i så fald er det oplagt at undersøge nærmere, om de tilbyder lønsikring. Er du ikke allerede en del af en a-kasse kan du se vores bud på de bedste a-kasser her.
| Vilkår | Det skal du undersøge |
|---|---|
| Dækningsbeløb | Hvor meget kan du få oven i dagpengene, og hvilket loft gælder for den samlede udbetaling? |
| Kvalifikationsperiode | Hvor længe skal du have haft forsikringen og været i arbejde, før den kan dække? |
| Selvrisikoperiode | Hvor længe skal du være ledig, før udbetalingen begynder? |
| Udbetalingsperiode | Hvor mange måneder kan du få lønsikring ved en ledighedsperiode? |
| Medlemskrav | Skal du også betale for en bestemt a-kasse eller fagforening? |
| Arbejde og undtagelser | Passer forsikringen til din ansættelse, arbejdstid og alder, og hvilke situationer er undtaget? |
Lønsikring kan være en god idé, hvis dine faste udgifter kræver en indtægt, som er højere end det, du vil kunne få i dagpenge. Se på dit budget, din opsparing og den dækning, forsikringen kan give dig.
Er du eksempelvis vant til en indtægt på 30.000 kr. om måneden, er det ikke sikkert, at dagpengene alene er nok til at kunne betale husleje, regninger, mad osv. I et sådant tilfælde giver lønsikring rigtig god mening, så du ikke skal til at lægge dit liv fuldstændigt om, hvis du bliver ledig.
Hvis dagpengene og din opsparing kan dække dine udgifter, kan behovet være mindre. Der gælder også minimumskrav til lønnen hos flere udbydere, så undersøg, om du kan få den ønskede dækning.
Kært barn har mange navne, siger man. I så fald må lønsikring være elsket utroligt højt, for der findes adskillige ord for nøjagtigt det samme.
Uanset om du hører folk kalde det for indtægtsforsikring, lønforsikring eller lønsikring, er der tale om det samme begreb; nemlig sikring af din indtægt, hvis du bliver ledig.
Prisen på lønsikring afhænger blandt andet af din løn, den ønskede udbetaling og hvor længe forsikringen skal dække. Derfor er det vigtigt, at du sammenligner den samme dækning hos de forskellige udbydere.
Hos nogle udbydere følger en begrænset lønsikring med medlemskabet uden ekstra betaling. Hos andre køber du forsikringen særskilt. Regn også kontingentet til den nødvendige a-kasse og eventuelle fagforening med, når du sammenligner den samlede pris.
| Udbyder | Lønsikring pr. måned | Dækning | Medlemskrav |
|---|---|---|---|
| Frie | 0 kr. ekstra | 3.000–7.500 kr. pr. måned oven i dagpengene i op til 6 måneder. Beløbet afhænger af anciennitet og vilkår. | A-kasse og fagforening hos Frie. 704 kr. pr. måned for begge medlemskaber. |
| Det Faglige Hus | Fra 62 kr. | Fra-prisen gælder Basis med 2.000 kr. oven i dagpengene i op til 3 måneder. Mere dækning eller en skræddersyet forsikring har en anden pris. | A-kasse og fagforening hos Det Faglige Hus. 597 kr. pr. måned for begge medlemskaber. |
| A&Til | Fra 89 kr. | Lønsikring Flex: op til 90 % af din løn inklusive dagpenge, afhængigt af den valgte dækning. | A-kasse hos A&Til. 521 kr. pr. måned for a-kassen. |
Lønsikring og medlemskab er to forskellige priser. De viste a-kasse- og fagforeningskontingenter følger systemets prisdata. Fra-priser for lønsikring er ikke et tilbud på din konkrete dækning.
En lønsikring dækker som udgangspunkt ved ufrivillig ledighed, når du opfylder forsikringens betingelser. Du skal normalt have tegnet forsikringen, før du ved, at du bliver opsagt, og have været omfattet i den krævede kvalifikationsperiode.
Der kan være krav til blandt andet fast ansættelse, arbejdstid, alder og medlemskab af en a-kasse. Lønsikring til lønmodtagere dækker ikke automatisk selvstændige eller alle former for ansættelse. Undersøg derfor, om din arbejdssituation er omfattet.
Læs betingelserne ganske nøje. Det er den konkrete forsikring, der afgør, hvornår du kan få udbetaling, og hvor længe den kan fortsætte.
Som udgangspunkt nej. Hvis du skal have dækket din indtægt gennem lønsikring, må du som udgangspunkt ikke selv sige dit job op. Der er dog ingen regler uden undtagelser, så husk altid at kontakte din a-kasse for at høre nærmere.
Nøjagtigt hvor meget du kan få udbetalt i lønforsikring, afhænger både af din tidligere indtægt og vilkårene for din lønforsikring. Flere ordninger giver mulighed for en samlet indtægt på op til 90 % af din tidligere løn inklusive dagpenge, men det er et loft og ikke en garanti for udbetaling.
Se både på det beløb, forsikringen betaler oven i dagpengene, og hvor længe du kan få det. Et midlertidigt beskæftigelsestillæg til dagpengene kræver særlige betingelser og kan også have betydning for beregningen. Du kan se reglerne i vores guide til dagpenge.
Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing, hvilket betyder, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende klikker sig videre til en af vores foreslåede a-kasser/fagforeninger og tilmelder sig denne.
At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende så godt og reelt som overhovedet muligt, og derfor har vi også indført en række processer, som sikrer, at kommercielle interesser aldrig kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt.
I den henseende er det værd at bemærke, at vi altid vurderer og anmelder en a-kasse/fagforening, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde med a-kassen/fagforeningen.
Et andet islæt ved vores site, der understreger den førnævnte pointe om, at intet er af større vigtighed for os end at levere sublim, oprigtig rådgivning, er, at vores oversigter indeholder en del a-kasser/fagforeninger, som vi ikke kompenseres for at promovere, men som vi mener, det er i den besøgendes interesse at blive eksponeret for.
Hos A-kasse-guiden.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor der herunder følger en oversigt over de a-kasser/fagforeninger, som vi p.t. har økonomiske samarbejder med:
Det Faglige Hus, ASE, Krifa, Frie, A&Til, Lederne, Lederne Virksom, Min A-kasse, Lærernes A-kasse og CA.