Spring til indhold

VORES ANMELDELSE

Anmeldelse af Akademikernes A-kasse

Vi ser nærmere på rådgivningen, prisen og medlemsfordelene hos Akademikernes A-kasse – og på, hvad brugerne på Trustpilot roser og kritiserer.

Akademikernes A-kasse
VORES VURDERING
4,0/5

Akademikernes A-kasse har fokus på det, som en a-kasse først og fremmest skal hjælpe med: økonomisk tryghed og vejen videre i arbejdslivet.

Se begrundelsen for vores karakter →
PRIS PR. MÅNED
A-kasse
517 kr.

Fuldtid, før skat. Uden efterløn og valgfrie tilkøb.

Bliv medlem
MEDLEMSKABET I OVERBLIK

Hvad får du som medlem?

Personlig karrieresparring. Kurser, workshops og arrangementer. Hjælp til CV, ansøgning og jobsamtale.

Se medlemsfordele og vilkår →

Vores vurdering af Akademikernes A-kasse

Samlet set opnår Akademikernes A-kasse 4,0 ud af 5 i karakter hos os. Et yderst lavt kontingent og rådgivernes forståelse for akademikeres arbejdsliv er blandt de store styrker. Udvalget af ekstra medlemsfordele er til gengæld mindre imponerende, og tilgængeligheden kunne også være bedre. Her er der plads til at løfte den samlede bedømmelse.

Herunder kan du se de fem delkarakterer, der danner grundlag for den samlede karakter. Klik på pilen til højre for at læse begrundelsen bag hver karakter.

Rådgivning4,5/5

Akademikernes A-kasse er en a-kasse forbeholdt akademikere, hvilket blandt andet bevirker, at a-kassens personale som regel har en rigtig god forståelse for, hvordan det er at være akademiker, og dette er selvsagt en fordel, når personalet skal rådgive medlemmerne.

Dog kan der ikke herske nogen tvivl om, at der findes a-kasser, som er endnu mere specialiserede, end Akademikernes A-kasse er, da akademikere som en samlet gruppe må siges at være præget af stor diversitet.

Tilmelder du dig Akademikernes A-kasse, får du adgang til et utal af forskellige attraktive rådgivningstilbud.

Eksempelvis vil du kunne få personlig karriererådgivning, hvor du vil kunne få værdifuld sparring om, hvordan du når dine karrieremæssige mål, men derudover vil du også kunne deltage i en af de mange workshops, som Akademikernes A-kasse afholder, lige såvel som du vil kunne kaste dig over et eller flere af de spændende online-kurser, som et medlemskab giver adgang til.

Sidst, men ikke mindst er det også værd at bemærke, at du som medlem af Akademikernes A-kasse med jævne mellemrum inviteres til spændende events, hvoraf nogle af disse har et fagligt sigte, mens andre primært er til for din og de andre medlemmers fornøjelses skyld.

Tilgængelighed3,5/5

Akademikernes A-kasse har seks kontorer fordelt over landet og er blandt andet til stede i storbyerne.

Bor du i eller i nærheden af enten København, Aarhus, Odense, Esbjerg, Herning eller Aalborg, vil du derfor også bo tæt på et af Akademikernes A-kasses kontorer.

Akademikernes A-kasses grad af fysisk tilstedeværelse er bestemt godkendt, men det er ikke nogen hemmelighed, at der findes en del a-kasser, som gør det endnu bedre på dette område, eksempelvis Det Faglige Hus og Ase, som dækker endnu mere bredt og massivt, end Akademikernes A-kasse gør.

I hvilket omfang en a-kasse er bredt og massivt til stede fysisk, er dog ikke det eneste fokuspunkt, vi har, når vi vurderer, i hvilket omfang a-kassen kan hævdes at være tilgængelig.

Vi har nemlig også øje for, om a-kassen er let at komme i kontakt med via telefon og lignende, og på det område leverer Akademikernes A-kasse også en godkendt indsats uden at imponere voldsomt.

A-kassen kan nemlig træffes telefonisk om medlemskab, kontingent, job og møder mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 09:00-15:00 og onsdag kl. 09:00-11:30. Dagpenge og efterløn har særskilt telefontid kl. 09:00-11:00 mandag, tirsdag, torsdag og fredag og er lukket onsdag.

Ry blandt forbrugerne4,0/5

Akademikernes A-kasse har et overvejende fornuftigt ry blandt forbrugerne, selvom der er plads til forbedring, hvilket blandt andet kommer til udtryk på Trustpilot, hvor a-kassen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 3,8 ud af 5 stjerner.

Medlemsgoder3,0/5

Akademikernes A-kasse byder på en række attraktive medlemsgoder, hvoraf stort set alle er af faglig karakter.

I vores øjne er de mest interessante følgende:

  • Personlig karrieresparring
  • Kurser, workshops og arrangementer
  • Hjælp til CV, ansøgning og jobsamtale
  • JobMatch og kontakt til virksomheder
  • Akademikernes Startup for iværksættere efter programmets vilkår.

Når Akademikernes A-kasse ikke opnår en endnu højere karakter i forhold til ‘medlemsgoder’, end a-kassen gør, skyldes det, at nogle af konkurrenterne gør det endnu bedre inden for dette område.

Disse byder nemlig ikke blot på en række attraktive medlemsfordele af faglig karakter, men også et utal af fordele, som strækker sig ud over det faglige.

Pris5,0/5

Akademikernes A-kasse er en af de billigste a-kasser på markedet, og når a-kassen samtidigt præsterer ganske fornuftigt inden for samtlige parametre, vi bedømmer a-kasser med afsæt i, er en fornem karakter i forhold til ‘pris’ naturligvis uundgåelig.

Fordele

  • Yderst lav kontingentpris
  • Gratis medlemskab til studerende (når betingelserne er opfyldt)
  • Fornuftigt ry blandt forbrugerne
  • Rigtig god forståelse for akademikerverdenen

Ulemper

  • Ikke alle er velkomne
  • Ingen mulighed for fagforening

Se, hvordan vi bedømmer de fem kriterier, i vores bedømmelsesproces.

Hvad koster Akademikernes A-kasse?

Almindeligt kontingent pr. måned før skat
MedlemskabPris
A-kasse, fuldtid517 kr.

Seneste priskontrol: A-kasse 1. november 2026.

Bliv medlem

Kort intro til Akademikernes A-kasse

Akademikernes A-kasse er – som navnet antyder – en a-kasse målrettet akademikere. Dog behøver du ikke at være færdiguddannet akademiker for at blive medlem. Som studerende på en akademisk uddannelse vil du nemlig også kunne komme med i hulen.

Faktisk vil et medlemskab for dig, der er ved at tage en akademisk uddannelse, kunne være gratis, mens du studerer og opfylder betingelserne, så der er nærmest ikke nogen undskyldning for ikke at tilmelde sig Akademikernes A-kasse som kommende akademiker, hvis du vurderer, at denne a-kasse er det bedste match for dig.

Der er udelukkende tale om en a-kasse, da Akademikernes A-kasse ikke tilbyder nogen fagforening. For langt de fleste vil dette fravær dog ikke være noget problem, da det er a-kasse-medlemskabet, der er afgørende for retten til dagpenge; det har et medlemskab i en fagforening intet at gøre med.

På nuværende tidspunkt er Akademikernes A-kasse med sine 326.788 medlemmer den klart mest populære a-kasse henvendt til akademikere.

Ifølge a-kassen selv udvikler de tilbud samt rådgivning tilpasset det enkelte medlem, så han/hun rustes til fremtidens arbejdsmarked, hvor det forventes, at mange kommer til at skifte job oftere, end tilfældet har været tidligere.

Med andre ord ser Akademikernes A-kasse altså sig selv som en yderst moderne a-kasse. Et selvbillede, som vi hjertens gerne bakker op omkring.

Foruden at være sikret en god sparringspartner, som du vil kunne drage nytte af i forbindelse med eksempelvis konflikter på dit nuværende job eller i jagten på et nyt, så vil et medlemskab hos Akademikernes A-kasse naturligvis også give dig en art økonomisk sikkerhed, da et medlemskab er en forudsætning for retten til dagpenge, når du også opfylder de øvrige betingelser, sæt du skulle være så uheldig at blive ledig.

Rådgivning hos Akademikernes A-kasse

Medlemskab giver adgang til alverdens kompetente rådgivningsmuligheder

Som bemærket udvikler Akademikernes A-kasse tilbud samt rådgivning, der ruster det enkelte medlem i jagten på det gode job.

Disse tilbud og den rådgivning vedrører blandt andet en kursus-platform, som du vil få adgang til som medlem. På denne platform vil du få adgang til en række kurser omhandlende alt fra jobsøgning og iværksætteri til software og selvstændighed.

Foruden adgang til en række forskellige kurser byder Akademikernes A-kasse på en masse vejledende artikler samt videoer, der er særligt relevante for de jobsøgende typer, og faktisk kan du allerede nu – selvom du ikke måtte være medlem – tilgå noget af det vejledende materiale, som Akademikernes A-kasse byder på, eksempelvis en fin artikel omkring, hvordan du kan håndtere stress i forbindelse med studiestart.

Derudover vil du som medlem få adgang til en række forskellige workshops med fokus på forskellige temaer. Nogle workshops vil være målrettet den jobsøgende type, andre vil være målrettet iværksætteren og atter andre vil være målrettet de nyuddannede.

Sidst, men ikke mindst vil du naturligvis også kunne få kompetent rådgivning ved at give en af medarbejderne hos Akademikernes A-kasse et kald, sæt du måtte have spørgsmål af den ene eller anden art.

Kontorer og kontakt

Kontorer i seks byer

Akademikernes A-kasse har hovedkontor i København, men er overordnet set repræsenteret over det meste af landet. A-kassen har nemlig også kontorer i Aarhus, Odense, Aalborg, Herning samt Esbjerg.

Dermed mener vi ikke, at det er forkert at hævde, at Akademikernes A-kasse er geografisk bredt repræsenteret, hvilket naturligvis er en fordel i forhold til eventuel deltagelse i møder, kurser og deslige. Bor du langt fra alle seks byer, bør du dog have afstanden med i dine overvejelser.

Akademikernes A-kasse kan kontaktes på 33 95 03 95. Telefontiden afhænger af dit spørgsmål: dagpenge og efterløn har kortere telefontid end medlemskab og jobsøgning. Se de aktuelle tider og aftal et eventuelt besøg på forhånd.

Se aktuelle kontaktoplysninger og mødemuligheder →

Overblik over medlemsfordele

Som medlem af Akademikernes A-kasse får du en masse fordele, hvoraf vi allerede har berørt en række af de mest interessante.

Stort set samtlige fordele, der er forbundet med et medlemskab hos Akademikernes A-kasse, er fagrelevante, hvilket vil sige, at de relaterer sig til din jobsituation, din faglige udvikling eller lignende.

  • Personlig karrieresparring.
  • Kurser, workshops og arrangementer.
  • Hjælp til CV, ansøgning og jobsamtale.
  • JobMatch og kontakt til virksomheder.
  • Akademikernes Startup for iværksættere efter programmets vilkår.

Akademikernes A-kasse er ikke en fagforening. Juridisk hjælp til løn- og ansættelsessager skal derfor findes særskilt. Startup-forløb og andre tilbud kan have egne adgangs- og deltagelsesvilkår.

Se medlemsfordele og de konkrete vilkår hos Akademikernes A-kasse →

Et blandet ry blandt anmelderne

I skrivende stund har Akademikernes A-kasse modtaget 1.358 anmeldelser på Trustpilot og præsteret en samlet score på 3,8 ud af 5.

Anmeldelserne tegner et blandet billede, og der er plads til forbedring.

I de kommende afsnit dykker vi ned i, hvad Akademikernes A-kasse roses for af de positivt stemte anmeldere, og hvad den kritiseres for af de negativt stemte anmeldere.

TRUSTPILOT3,8/51.358 anmeldelser

Aflæst 21. oktober 2026.

Se anmeldelser på Trustpilot →

Hvad roses Akademikernes A-kasse for?

Af de positivt stemte Trustpilot-anmeldere roses Akademikernes A-kasses medarbejdere ofte for at være høflige, fagligt kompetente og altid villige til at hjælpe.

Derudover udtrykker mange Trustpilot-anmeldere tilfredshed med de forskellige webinarer og kurser, som Akademikernes A-kasse afholder.

Eksempel på en positiv anmeldelse af Akademikernes A-kasse
Trustpilot · anmeldelseseksempel
Eksempel på en positiv anmeldelse af Akademikernes A-kasse
Trustpilot · anmeldelseseksempel

Hvad kritiseres Akademikernes A-kasse for?

Som bemærket tidligere er Akademikernes A-kasses Trustpilot-side dog ikke udelukkende fyldt med positivt stemte anmeldelser. Enkelte kritiske røster råber også op, og det gør de, fordi de mener, at de har fået en mangelfuld og dårlig rådgivning.

Størstedelen af klagerne omhandler dog tilgængeligheden af rådgivningspersonalet. Mange mener, at de hos Akademikernes A-kasse er for sløve i forhold til at besvare spørgsmål, og at tidsrummene for telefonisk support er for smalle.

Eksempel på en negativ anmeldelse af Akademikernes A-kasse
Trustpilot · anmeldelseseksempel
Eksempel på en negativ anmeldelse af Akademikernes A-kasse
Trustpilot · anmeldelseseksempel

Spørgsmål og svar om Akademikernes A-kasse

Hvor mange medlemmer har Akademikernes A-kasse?

Akademikernes A-kasse har 326.788 medlemmer ifølge STARs opgørelse pr. 1. september 2026. Tallet inkluderer kontingentfritagne medlemmer. Tallet gælder a-kassen og skal ikke forveksles med en fagforenings eller organisations samlede medlemstal.

Hvad koster det at være medlem?

A-kassen koster 517 kr. om måneden før skat for et almindeligt fuldtidsmedlemskab. Fagforening eller juridisk hjælp er et særskilt medlemskab eller tilvalg. Se prisafsnittet for lokale forskelle og obligatoriske ordninger. Efterløn og valgfrie tilkøb er ikke medregnet.

Hvem er medlemskabet relevant for?

Medlemskabet henvender sig til akademikere, akademisk uddannede ledere og selvstændige. A-kassen har optagelsesbetingelser, og retten til dagpenge afhænger blandt andet af medlemskab, indkomst eller uddannelse og rådighed for arbejdsmarkedet.

Følger alle medlemsfordele med a-kassen?

Akademikernes A-kasse er ikke en fagforening. Juridisk hjælp til løn- og ansættelsessager skal derfor findes særskilt. Startup-forløb og andre tilbud kan have egne adgangs- og deltagelsesvilkår.

Kan jeg blive gratis medlem som studerende?

Studiemedlemskab i a-kassen kan være gratis, hvis du opfylder betingelserne om blandt andet uddannelse, indkomst og øvrig forsørgelse. Fagforening og forsikringer kan have andre priser og vilkår. Kontakt udbyderen, hvis du vil have afklaret din konkrete situation.

Kort opsummering

Akademikernes A-kasse er Danmarks største a-kasse for akademikere målt på antallet af medlemmer, og vi gætter på, at mange af medlemmerne har valgt netop Akademikernes A-kasse, fordi:

  • Kontingentet er lavt
  • A-kassen byder på mange muligheder for kompetent rådgivning
  • A-kassen har ry for at hjælpe medlemmerne hurtigt i job
  • A-kassen er dygtige til at hjælpe iværksættere i gang.

Der er meget at rose a-kassen for, men desværre er alt ikke perfekt. Eksempelvis trækker det en smule ned, at a-kassen ikke byder på medlemsfordele ud over det sædvanlige. Det gør flere af konkurrenterne nemlig, blandt andet Det Faglige Hus og 3F, hvor du – ud over de fagligt relevante medlemsfordele – også forkæles med attraktive rabatter og fribilletter til sportsarrangementer.

Bliv medlem

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing, hvilket betyder, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende klikker sig videre til en af vores foreslåede a-kasser/fagforeninger og tilmelder sig denne.

At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende så godt og reelt som overhovedet muligt, og derfor har vi også indført en række processer, som sikrer, at kommercielle interesser aldrig kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt.

I den henseende er det værd at bemærke, at vi altid vurderer og anmelder en a-kasse/fagforening, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde med a-kassen/fagforeningen.

Et andet islæt ved vores site, der understreger den førnævnte pointe om, at intet er af større vigtighed for os end at levere sublim, oprigtig rådgivning, er, at vores oversigter indeholder en del a-kasser/fagforeninger, som vi ikke kompenseres for at promovere, men som vi mener, det er i den besøgendes interesse at blive eksponeret for.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos A-kasse-guiden.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor der herunder følger en oversigt over de a-kasser/fagforeninger, som vi p.t. har økonomiske samarbejder med:

  • A&Til
  • Ase
  • CA
  • Det Faglige Hus
  • Frie
  • HK
  • Krifa
  • Lærernes A-kasse
  • Lederne
  • Lederne Virksom
  • Min A-kasse