Spring til indhold

A-kasse-guiden.dk indeholder reklamelinks. Læs mere.

Guide til at skifte a-kasse

Du kan nemt og uden besvær skifte fra én a-kasse til en anden, hvis du ønsker det. Medmindre du er studerende eller ledig, slipper du endda for en opsigelsesperiode. 

Det har som udgangspunkt ingen betydning for din ret til dagpenge, hvis du vælger at flytte a-kasse – dine optjente rettigheder følger nemlig med, når du skifter.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad du skal være opmææksom på, inden du skifter a-kasse. Vi guider dig ligeledes igennem selve skiftet trin for trin.

Dette skal du vide, inden du flytter a-kasse

Du kan frit flytte a-kasse uden det har indflydelse på dine optjente rettigheder til dagpenge.

Du har frit valg imellem de tværfaglige a-kasser – hos de fagspecifikke a-kasser vil der være krav til, at du er beskæftiget i samme branche som resten af a-kassens medlemmer.

Er du i job, er der ingen opsigelsesperiode. Er du studerende eller ledig, vil opsigelsesperioden være indeværende måned + en måned.

Du kan i enkelte tilfælde blive nødsaget til at skifte a-kasse. Fx hvis du er medlem af en fagspecifik a-kasse, og du skifter branche.

Du skal IKKE selv udmelde dig hos din nuværende a-kasse. Din nye a-kasse klarer alt det praktiske for dig. I værste fald kan det koste dig retten til dagpenge, hvis du selv melder dig ud.

Hos a-kasser kaldes det en overflytning, når du rykker dit medlemskab fra en a-kasse til en anden.
 

Sådan skifter du a-kasse

I det følgende vil vi guide dig igennem processen, så du kan være helt tryg, hvis du har tænkt dig at flytte a-kasse. 

Det koster ingenting at skifte a-kasse, og det her ingen indflydelse på din ret til dagpenge.

Trin 1:
Find din nye a-kasse

Måske ved du allerede, hvor du fremadrettet ønsker at være medlem. Hvis ikke kan du med fordel tjekke vores oversigt over de bedste a-kasser.

Der kan være flere grunde til, at det giver mening at skifte a-kasse. Det er vores erfaring, at det ofte er prisen, som er afgørende for mange, og der kan rigtigt nok være penge at spare, hvis man skifter. Derudover vil et brancheskifte også ofte give anledning til at genoverveje ens valg af a-kasse.

Vi anbefaler, at du især er opmærksom på pris, rådgivningsniveau, tilgængelighed, eventuelle medlemsgoder samt a-kassen ry, hvis du har en anden a-kasse i tankerne.

Trin 2:
Udfyld formular hos din nye a-kasse

Når du har udset dig en a-kasse, er det tid til at melde dig ind i denne. Det er vigtigt, at du IKKE melder dig ud af din nuværende a-kasse, da du kan risikere at miste din ret til dagpenge. 

I stedet skal du blot udfylde de nødvendige oplysninger i en kontaktformular hos din nye a-kasse, hvorefter denne sørger for resten af arbejdet. Din nye a-kasse fikser alt papirarbejdet, og sørger for at få udmeldt dig hos din forhenværende a-kasse, så du ikke kommer til at betale dobbelt kontingent. 

Hvis du er i job, er der ingen opsigelsesperiode, og du vil derfor være medlem af din nye a-kasse, så snart skiftet er gået igennem. Hvis du er ledig eller studerende, er reglerne dog lidt anerledes, da der her er en opsigelsesperiode på indeværende måned + en måned.

Trin 3: 
Afvent svar fra din nye a-kasse

Når du har leveret alle de oplysninger, som din nye a-kasser kræver for at tage dig ind som medlem, er der ikke andet arbejde tilbage for dit vedkommende. Hvis a-kassen skal bruge yderligere oplysninger, vil de kontakte dig, men ellers skal du blot væbne dig med lidt tålmodighed og afvente den endelige indmeldelsesbekræftelse fra din nye a-kasse.

I Danmark har vi frit valg af a-kasse

Uanset hvilken branche du arbejder i, eller hvilken virksomhed du arbejder for, kan du frit vælge den a-kasse, som passer dig bedst. Du er således aldrig tvunget til at vælge én bestemt a-kasse.

Det betyder dog ikke, at det er alle a-kasser, som er klar til at tage dig ind som medlem, da en række af a-kasserne er fagspecifikke. Det vil sige, at de beskæftiger sig med et specielt fag, hvorfor de kun accepterer medlemmer i samme branche.  

Iblandt de mange tværfaglige a-kasser, kan du dog helt frit vælge den, som passer bedst til dine behov.

Nedenfor kan du se de a-kasser, som vi har anmeldt og vurderet som værende de bedste.

I det følgende optræder der affiliate-links/kommercielle links. 

Populært valg
4.6/5

Pris pr. måned:

486 kr.

Lønsikring: Ja | Åben for: Alle

Testvinder
4.7/5

Pris pr. måned:

514 kr.

Lønsikring: Ja | Åben for: Alle

God til prisen
4.1/5

Pris pr. måned:

468 kr.

Lønsikring: Ja | Åben for: Alle

Du kan blive tvunget til at skifte a-kasse i enkelte situationer

Der kan være enkelte situationer, hvor du kan blive tvunget til at skifte a-kasse. 

Hvis du er medlem af en fagspecifik a-kasse, fx DSA, fordi du arbejder som sygeplejerske, men vælger at skifte branche, fordi du nu vil sælge biler, kan du blive tvunget til at skifte a-kasse, da du ikke længere er den del af den faggruppe, som DSA repræsenterer. 

Heldigvis kan du uden problemer, helt gratis og uden at midste dine rettigheder, skifte til fx Ase, FTF-a eller Det Faglige Hus, som alle tre er tværfaglige a-kasser, og derfor tager imod medlemmer uanset deres beskæftigelse. 

Dine rettigheder følger med dig, hvis du skifter

Hvis du er nervøs for, om det kan påvirke din ret til dagpenge, hvis du skifter a-kasse, kan vi berolige dig med, at det ikke er tilfældet.

Du spekulerer sikkert i, at det er pårkrævet at have minimum 12 måneders anciennitet hos en a-kasse, hvis man skal have ret til dagpenge, og hvad sker der så med den, hvis du flytter a-kasse?

Reglerne er skruet sådan sammen, at din optjente ret til dagpenge følger med dig, så i princippet kan du skifte a-kasse en gang om måneden, uden det vil have nogen indflydelse på din ret til dagpenge.

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing, hvilket betyder, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende klikker sig videre til en af vores foreslåede a-kasser/fagforeninger og tilmelder sig denne.

At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende så godt og reelt som overhovedet muligt, og derfor har vi også indført en række processer, som sikrer, at kommercielle interesser aldrig kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt.

I den henseende er det værd at bemærke, at vi altid vurderer og anmelder en a-kasse/fagforening, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde med a-kassen/fagforeningen.

Et andet islæt ved vores site, der understreger den førnævnte pointe om, at intet er af større vigtighed for os end at levere sublim, oprigtig rådgivning, er, at vores oversigter indeholder en del a-kasser/fagforeninger, som vi ikke kompenseres for at promovere, men som vi mener, det er i den besøgendes interesse at blive eksponeret for.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos A-kasse-guiden.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor der herunder følger en oversigt over de a-kasser/fagforeninger, som vi p.t. har økonomiske samarbejder med:

Det Faglige Hus, ASE, Frie, FTFa, Lederne, Lederne Virksom, Business Danmark, Min A-kasse, Akademikernes A-kasse og CA.