Spring til indhold

Anmeldelse af
CA

CA screenshot
0
4.1/5
Rådgivning
5/5
Tilgængelighed
3.5/5
Ry blandt forbrugerne
5/5
Medlemsgoder
4/5
Pris
3/5

Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.

Priser

A-kasse

528 kr./md.

Fagforening

Ingen

Vær opmærksom på, at der optræder affiliate-links på siden.

Uddybende intro til og anmeldelse af
CA

CA er en a-kasse samt karrierepartner målrettede de højtuddannede i erhvervslivet. Der er udelukkende tale om en a-kasse, hvorfor CA altså ikke byder på nogen fagforening, som mange af konkurrenterne ellers gør. Denne mangel er dog ikke nødvendigvis noget problem for dig.

For langt de fleste er a-kassen nemlig det vigtigste, da det er a-kasse-medlemskabet, der fungerer som ens økonomiske sikkerhedsnet, da ens ret til dagpenge er betinget af et sådant medlemskab.

Flot medlemstal

På nuværende tidspunkt har CA omkring 55.000 medlemmer, og disse fordeler sig ud særligt over følgende fagområder:

– Ledelse
– Økonomi
– Kommunikation
– HR.

Du behøver dog ikke at tilhøre en af ovenstående brancher for at blive en del af CA. Der er nemlig tale om en tværfaglig a-kasse, hvilket betyder, at alle – uanset branche – kan tilmelde sig.

Fem kontorer i Danmark

Målt på antal kontorer er CA ikke helt lige så stærkt repræsenteret rundt omkring i Danmark, som de større a-kasser, såsom Ase og Det Faglige Hus, er. Dog dækker CA en del områder i vores dejlige rige, og hvis du bor i nærheden af en af storbyerne, bor du formentlig også i nærheden af et CA-kontor.

CA har nemlig fem forskellige kontorer i Danmark, og disse befinder sig i følgende byer: Kolding, København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Hvis du bor ret langt fra samtlige fem byer, skal du gøre op med dig selv, hvorvidt det vil blive et problem for dig, hvis du på et tidspunkt skal deltage i møder med din a-kasse eller lignende. For mange vil lange ture til sådanne møder være et stort irritationsmoment, hvorfor vi anbefaler alle og enhver at finde en a-kasse, der har mindst et kontor i nærheden af deres bopæl. 

Fordele

Et solidt valg som højtuddannet

Godt ry blandt forbrugerne

Mange medlemsfordele.

Ulemper

Ikke så velrepræsenteret over hele landet som flere af konkurrenterne.

Adgang til en masse kompetent rådgivning

Som medlem af CA får du adgang til en masse nyttig information, der blandt andet kan hjælpe dig med at lande drømmejobbet. Allerede inden du bliver medlem, vil du faktisk kunne finde en masse nyttig information på CA’s hjemmeside, hvis du er jobsøgende. 

Herinde vil du nemlig kunne tilgå en masse velskrevne artikler om eksempelvis, hvordan du skriver det perfekte CV, og hvordan du bør håndtere nervøsitet i forbindelse med en jobsamtale.

“Jamen hvis jeg som ikke-medlem af CA kan finde en masse nyttig information, der kan hjælpe mig i job, hvorfor skal jeg overhovedet betale penge og blive medlem?”

Det skal du af flere grunde! 

Først og fremmest vil et medlemskab jo – som bemærket – sikre dig retten til dagpenge, sæt du skulle være så uheldig at blive ledig. 

Derudover bliver mængden af den information og vejledning, du får adgang til, mangedoblet, så snart du tilmelder dig.

Som medlem vil du nemlig få adgang til en masse spændende videokurser om alt fra, hvordan du performer godt til jobsamtalen, til hvordan du styrker din profil på LinkedIn.

Ydermere vil et medlemskab give dig adgang til en masse forskellige webinarer med dygtige foredragsholdere. 

Sidst, men ikke mindst vil du som medlem altid have mulighed for at ringe til CA’s dygtige personale og få telefonisk rådgivning om karrierevalg, jobskifte, samtaletræning, personlig udvikling og rekruttering. 

I forhold til al den rådgivning, som du kan få via CA, er det værd at fremhæve, at a-kassen er målrettet de højtuddannede. Dette farver nemlig rådgivningen, der som regel er på et højere niveau hos CA end hos de allermest bredt appellerende a-kasser og fagforeninger.

Mange medlemsfordele

Som medlem hos CA får du rigtig mange medlemsfordele, hvoraf vi allerede har berørt en række af disse. Når vi taler om medlemsfordele hos CA, er vi nødt til at nævne CA+, som er en tillægsordning, CA byder på.

Tegner du denne tillægsordning, får du nogle af de fordele, som normalt forbindes med en fagforening. Det være sig eksempelvis adgang til gratis advokathjælp og muligheden for et løntjek. 

Med henblik på at gøre tingene så overskuelige som muligt for dig har vi herunder i punktform samlet de – i vores øjne – største medlemsfordele, der er ved et medlemskab hos CA:

– Adgang til en hulens masse arrangementer, blandt andet webinarer og netværksmøder
– Adgang til en masse spændende online-kurser
– Kompetent karriererådgivning
– Mulighed for lønsikring
– Billige forsikringer
– En masse fede rabataftaler.

Hyldes på Trustpilot

I skrivende stund har CA modtaget over 1.320 anmeldelser på Trustpilot og præsteret en samlet score på 4,9, hvilket svarer til ‘fremragende’. 

Vi mener derfor ikke, at det er helt forkert at konkludere, at medlemmerne er ovenud tilfredse med CA.

Hele 90 % af de forbrugere, der har anmeldt CA på Trustpilot, har kvitteret med fem stjerner, mens blot 2 % har kvitteret med en enkelt stjerne. 

Hvad roses CA for?

Af de positivt stemte Trustpilot-anmeldere roses CA særligt for a-kassens evner som karriererådgiver. Det er tydeligt, at rigtig mange har haft givende og gode forløb hos CA, og at CA’s medarbejdere har stor forståelse for medlemmernes uddannelsesniveau og kompetencer.

Derudover roses CA for den brede pallette af tilbud, som a-kassen byder på. Ligeledes bemærkes det af flere, at tonen altid er positiv og opmuntrende, når man taler med en CA-medarbejder.

Hvad kritiseres CA for?

Som bemærket tidligere er der virkelig ikke særligt mange negative anmeldelser af CA. Derfor mener vi heller ikke, at kritikpunkterne bør anses som generelle holdninger fra CA’s medlemmer. Tværtimod.

Hvorom alting er, så kritiseres CA af enkelte Trustpilot-anmeldere for udfordringer i forbindelse med udmeldelse, for at levere mangelfuld og misledende rådgivning, samt for at personalet er for svære at få kontakt til.

CA FAQ

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering havde CA 56.278 medlemmer i april (2024).

Det koster 528 kroner pr. md. at være medlem af CA’s a-kasse.

På nuværende tidspunkt udbyder CA ikke nogen fagforening.

CA er en 100 % medlemsstyret organisation, hvilket vil sige, at det er medlemmerne, som ejer og styrer CA.

På nuværende tidspunkt er Christian Sørbye Friis administrerende direktør for CA.

CA har omkring 100 ansatte.

Jep.

CA er nemlig det, man kalder en tværfaglig a-kasse, hvilket betyder, at a-kassen optager alle uanset fag.

Det er dog værd at bemærke, at man som hovedregel ikke kan blive medlem af en a-kasse og/eller fagforening, før man fylder 18 år.

Kort opsummering

CA er en a-kasse for alle, men med særlig appel til de højtuddannede. Der er udelukkende tale om en a-kasse, hvorfor der altså ikke er mulighed også for at tilmelde sig en fagforening via CA.

Dog vil du kunne opgradere et potentielt medlemskab hos CA til et CA+medlemskab, hvilket vil give dig en række af de fordele, der normalt er forbundet med et medlemskab hos en fagforening. 

På nuværende tidspunkt har CA omkring 55.000 medlemmer og fem kontorer rundt omkring i landet. For nogle mennesker vil afstanden til nærmeste CA-kontor muligvis være en ‘dealbreaker’, men langt de fleste vil heldigvis bo i nærheden af et af kontorerne. 

Som medlem hos CA kan du i den grad blive klædt på til at jagte den karriere, du ønsker. Et medlemskab giver nemlig adgang til en masse viden og rådgivning, der vil kunne øge dine chancer for at nå de mål, både dem, du har nu, og dem, som du måtte sætte dig senere i arbejdslivet.

Hvis man kigger på Trustpilot, tyder intet på, at du vil fortryde noget som helst, hvis du tilmelder dig CA. 

A-kassen har nemlig et formidabelt ry blandt sine medlemmer, hvilket kan dokumenteres af en samlet Trustpilot-score, der p.t. lyder på hele 4,9 ud af 5 stjerner.

CA a-kasse logo 300x150
4.1/5

4.1/5

CA a-kasse logo 300x150
4.1/5

4.1/5

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing, hvilket betyder, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende klikker sig videre til en af vores foreslåede a-kasser/fagforeninger og tilmelder sig denne.

At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende så godt og reelt som overhovedet muligt, og derfor har vi også indført en række processer, som sikrer, at kommercielle interesser aldrig kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt.

I den henseende er det værd at bemærke, at vi altid vurderer og anmelder en a-kasse/fagforening, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde med a-kassen/fagforeningen.

Et andet islæt ved vores site, der understreger den førnævnte pointe om, at intet er af større vigtighed for os end at levere sublim, oprigtig rådgivning, er, at vores oversigter indeholder en del a-kasser/fagforeninger, som vi ikke kompenseres for at promovere, men som vi mener, det er i den besøgendes interesse at blive eksponeret for.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos A-kasse-guiden.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor der herunder følger en oversigt over de a-kasser/fagforeninger, som vi p.t. har økonomiske samarbejder med:

Det Faglige Hus, ASE, Frie, FTFa, Lederne, Lederne Virksom, Business Danmark, Min A-kasse, Akademikernes A-kasse og CA.