Spring til indhold

VORES ANMELDELSE

Anmeldelse af A&Til

Vi ser nærmere på rådgivningen, prisen og medlemsfordelene hos A&Til – og på, hvad brugerne på Trustpilot roser og kritiserer.

A&Til
VORES VURDERING
4,1/5

Billigt behøver heldigvis ikke nødvendigvis at betyde dårligt, hvilket A&Til er et glimrende bevis på.

Se begrundelsen for vores karakter →
PRIS PR. MÅNED
A-kasse
521 kr.

Fuldtid, før skat. Uden efterløn og valgfrie tilkøb.

Bliv medlem
MEDLEMSKABET I OVERBLIK

Hvad får du som medlem?

Personlig job- og karriererådgivning. Sparring om ansøgning, CV og jobsamtale. Digitale jobsøgningsværktøjer, blandt andet Jobmakker.

Se medlemsfordele og vilkår →

Vores vurdering af A&Til

Samlet set opnår A&Til 4,1 ud af 5 i karakter hos os. Den lave kontingentsats og den kompetente rådgivning er blandt a-kassens største styrker. Du får meget a-kasse for pengene, men udvalget af ekstra medlemsfordele er mere beskedent. A&Til tilbyder heller ikke selv en fagforening.

Herunder kan du se de fem delkarakterer, der danner grundlag for den samlede karakter. Klik på pilen til højre for at læse begrundelsen bag hver karakter.

Rådgivning4,5/5

På A&Tils Trustpilot-side vedrører langt de fleste positivt stemte anmeldelser A&Tils evne til at rådgive sine medlemmer. Noget, som A&Til slipper rigtig fornuftigt fra i langt de fleste sammenhænge.

En primær årsag hertil er, at A&Til samarbejder med mere end 50 faglige organisationer, hvilket bevirker, at A&Til som regel – trods det faktum at a-kassen er tværfaglig – kender medlemmernes fag indgående og derfor kan levere målrettet og yderst kvalificeret rådgivning i langt de fleste tilfælde.

Hvis du ønsker at få verificeret vores påstand om, at A&Til leverer varen, når det kommer til at rådgive, kan du få dette ved at besøge A&Tils hjemmeside, hvor du finder adskillige velskrevne informative artikler relateret til emnerne: Jobsøgning, ledighed, dagpenge og meget, meget mere.

Den imponerende vidensbank, som A&Til byder medlemmer såvel som ikke-medlemmer på, er et glimrende vidnesbyrd om, at vi har at gøre med en a-kasse, der brænder for at rådgive, og som er ekstremt dygtig til dette.

Som bemærket er det både ikke-medlemmer og medlemmer, der frådende kan kaste sig over de mange artikler, der findes på A&Til.dk.

Ikke overraskende er du dog endnu bedre stillet i et rådgivningsmæssigt perspektiv som medlem af A&Til end som ikke-medlem. Som A&Til-medlem tildeles du nemlig adgang til en række eksklusive tilbud, der relaterer sig til rådgivning.

Et af disse tilbud er, at du har ret til møder med en karrierecoach, der kan klæde dig på til at nå de erhvervsmæssige mål, du har. Et andet tilbud er, at du har mulighed for at deltage i adskillige webinarer om arbejdsrelaterede emner.

Tilgængelighed4,0/5

A&Til har afdelinger i syv forskellige danske byer, heriblandt København, Aarhus, Aalborg, Odense og Kolding.

Derfor er der gode muligheder for et fysisk møde, hvis du bor i eller i nærheden af en af disse byer. Du skal bestille tid på forhånd.

Selvom A&Til – qua sine syv kontorer fordelt over Danmark – leverer på et fornuftigt niveau, når det kommer til fysisk tilstedeværelse, kan der dog ikke herske nogen tvivl om, at der findes en række a-kasser, der er væsentligt mere velrepræsenterede i form af kontorer over Danmark. Det være sig eksempelvis HK, Ase og Det Faglige Hus, som er til stede i endnu flere byer og områder, end A&Til er.

Når vi vurderer, i hvor høj grad en a-kasse kan siges at være tilgængelig, kigger vi dog ikke blot på a-kassens fysiske tilstedeværelse.

Vi fokuserer også på, om a-kassen er let at komme i kontakt med via telefon, mail og så videre, og på det område er der ikke en finger at sætte på A&Tils indsats.

En påstand, der kan dokumenteres af det faktum, at A&Tils telefonlinjer er åbne mandag, tirsdag, onsdag og fredag i tidsrummet 09:00-15:00 og torsdag helt til klokken 18:00. Sagsbehandlere har særskilt telefontid kl. 09:00-11:30. Uden for dette tidsrum kan du få tilbudt at blive ringet op af en sagsbehandler hurtigst muligt de følgende dage.

Ry blandt forbrugerne4,0/5

A&Tils omdømme blandt forbrugerne må siges at være overvejende fornuftigt.

En påstand, der kan dokumenteres af, at A&Til høster adskillige roser på Trustpilot, hvor a-kassen i skrivende stund har opnået en samlet karakter på 3,9 ud af 5 stjerner baseret på 3.154 anmeldelser.

Medlemsgoder3,0/5

A&Til byder på en række fine medlemsfordele, hvoraf de mest interessante – i vores øjne – er følgende:

  • Personlig job- og karriererådgivning
  • Sparring om ansøgning, CV og jobsamtale
  • Digitale jobsøgningsværktøjer, blandt andet Jobmakker
  • Fagligt samarbejde med mere end 50 organisationer
  • Mulighed for at tilkøbe lønsikring.

Modsat en række af konkurrenterne er samtlige af de medlemsfordele, som A&Til byder på, af faglig karakter, og når A&Til blot opnår 3,0 ud af 5 stjerner inden for ‘medlemsgoder’, så skyldes det ganske enkelt, at flere af konkurrenterne byder på både interessante faglige medlemsgoder og attraktive ikke-faglige medlemsgoder.

Med andre ord er der altså nogle a-kasser, der gør det endnu bedre end A&Til inden for dette parameter.

Pris5,0/5

Da A&Til er en af de billigste tværfaglige a-kasser på markedet, og a-kassen samtidigt præsterer rigtig fint inden for alle de parametre, vi bedømmer a-kasser med afsæt i, kan vi ikke andet end at give A&Til 5,0 ud af 5 stjerner i forhold til parameteret ‘pris’.

Fordele

  • Ekstremt lav kontingentsats
  • Kontorer rundt omkring i det meste af landet
  • Godt ry blandt medlemmerne
  • Gratis at blive medlem som studerende (når betingelserne er opfyldt)
  • Samarbejder med over 50 faglige organisationer for at sikre faglig rådgivning af højst mulig kvalitet

Ulemper

  • Tilbyder ikke nogen fagforening

Se, hvordan vi bedømmer de fem kriterier, i vores bedømmelsesproces.

Hvad koster A&Til?

Almindeligt kontingent pr. måned før skat
MedlemskabPris
A-kasse, fuldtid521 kr.

Seneste priskontrol: A-kasse 1. november 2026.

Bliv medlem

Kort intro til A&Til

A&Til er en rendyrket a-kasse med 156.326 medlemmer, hvilket vil sige, at A&Til altså ikke byder på nogen fagforening. Med henblik på at kompensere for fravalget af en fagforening har A&Til udviklet sig til at blive en yderst samarbejdsvillig a-kasse.

A&Til har nemlig samarbejder med mere end 50 faglige organisationer, hvilket bevirker, at a-kassen altid kender sine medlemmers fag indgående, og derfor – uanset hvilken branche du måtte tilhøre – vil kunne levere kyndig rådgivning til dig om arbejdsliv, faglighed samt a-kasse-spørgsmål.

Rådgivning hos A&Til

Kompetent rådgivning – både til de arbejdsløse og dem, der er i job

Selvom du på nuværende tidspunkt ikke måtte være medlem af A&Til, vil du faktisk allerede nu kunne få en masse nyttig og god rådgivning hos dem. På deres hjemmeside ligger der nemlig et utal af velskrevne, informative artikler med råd, der vil kunne øge dine chancer for at lande drømmejobbet.

Eksempelvis finder du artikler, der kredser om, hvordan man skriver det gode CV og den gode ansøgning, samt artikler, der beskæftiger sig med, hvordan du kan bruge videoproduktion i forbindelse med din jobsøgning.

Det er tydeligt, at folkene bag A&Til har gjort et stort stykke arbejde for at producere kvalitetsindhold til deres platform; indhold, som vil kunne hjælpe alle og enhver, der søger arbejde, samt alle og enhver, der måtte befinde sig i en penibel jobsituation, og den store indsats, som A&Til har ydet, vil vi naturligvis gerne rose dem for.

Er det overhovedet nødvendigt med et medlemskab?

Måske sidder du og tænker: “Jamen hvis der ligger så meget god, frit tilgængelig information på A&Tils hjemmeside, hvorfor skal jeg så overhovedet melde mig ind i deres a-kasse? Informationen kan jeg jo få alligevel.”

Vi forstår egentlig godt tanken, men vil med det samme gerne påpege, at der er rigtig mange gode grunde til at tilmelde sig a-kassen.

Eksempelvis er du nødt til at være tilmeldt for at sikre dig retten til dagpenge, sæt du skulle være så uheldig at blive ledig.

Derudover vil et medlemskab udelukkende øge kvaliteten af den rådgivning, som du vil kunne få via A&Til. Ligeledes vil et medlemskab øge forskelligartetheden af den rådgivning, som vil blive dig tilbudt.

Som medlem af A&Til vil du nemlig kunne få sparring med yderst kompetente rådgivere tilknyttet A&Tils team. Som A&Til-medlem vil du derfor ALTID kunne få rådgivning omkring de specifikke forhold, du måtte tumle med.

Gratis at blive medlem som studerende

Langt de fleste studerende har en relativt stram økonomi, hvorfor et kontingent til en a-kasse kan virke som en uoverskuelig budgetpost.

Det er heldigvis ikke en bekymring, som studerende skal have, hvis de tilmelder sig A&Til. Denne a-kasse byder nemlig på gratis medlemskaber for studerende, der opfylder betingelserne.

Den helt store fordel ved at være medlem af en a-kasse som studerende er, at man kan få dagpenge fra den dag, hvor man bliver færdiguddannet.

Dagpenge efter uddannelsen kræver, at du opfylder betingelserne. Vil du undgå en måneds ventetid, skal du normalt have været medlem i mindst et år før uddannelsens afslutning. Du skal også huske fristen for at skifte status til nyuddannet.

Derudover giver et medlemskab adgang til A&Tils jobrådgivere, der kan være behjælpelige i forbindelse med, at der skal landes et job eller en praktikplads.

Kontorer og kontakt

Syv kontorer i Danmark

A&Til har syv kontorer spredt ud over vores danske rige. Bor du i eller i nærheden af en af de byer, hvor a-kassen er til stede, har du derfor gode muligheder for et fysisk møde.

A&Til har blandt andet kontorer i København, Næstved, Aarhus, Aalborg, Odense og Herning.

Med andre ord er A&Til altså til stede i de fleste danske storbyer og må derfor siges at være ganske tilgængelig.

Dog vil det være forkert at hævde, at A&Til er den mest tilgængelige a-kasse i Danmark, da a-kasser som eksempelvis Ase og Det Faglige Hus har væsentligt flere nåle, der repræsenterer deres kontorer, på Danmarkskortet, end A&Til har.

Du skal have lavet en aftale, inden du kommer forbi. A&Til kan kontaktes på 70 13 13 12 mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 9–15 samt torsdag kl. 9–18. Sagsbehandlere har særskilt telefontid kl. 9–11.30.

Se aktuelle kontaktoplysninger og mødemuligheder →

Overblik over medlemsfordele

Vi har allerede berørt en række af de fordele, der er forbundet med et medlemskab hos A&Til. Den samlede mængde fordele tæller dog endnu flere end dem, som vi allerede har nævnt.

Med henblik på at overskueliggøre medlemsfordelene så meget som muligt for dig, kommer de allerstørste herunder i punktform:

  • Personlig job- og karriererådgivning.
  • Sparring om ansøgning, CV og jobsamtale.
  • Digitale jobsøgningsværktøjer, blandt andet Jobmakker.
  • Fagligt samarbejde med mere end 50 organisationer.
  • Mulighed for at tilkøbe lønsikring.

A&Til er en a-kasse og udbyder ikke selv en fagforening. Hjælp til din overenskomst eller en retssag mod arbejdsgiveren hører derfor til en særskilt faglig organisation. Studiemedlemskab kan være gratis, når betingelserne er opfyldt.

Se medlemsfordele og de konkrete vilkår hos A&Til →

Et blandet ry blandt anmelderne

I skrivende stund har A&Til modtaget 3.154 anmeldelser på Trustpilot og præsteret en samlet score på 3,9 ud af 5.

Anmeldelserne tegner et blandet billede, og der er plads til forbedring.

I de kommende afsnit dykker vi ned i, hvad A&Til roses for af de positivt stemte anmeldere, og hvad den kritiseres for af de negativt stemte anmeldere.

TRUSTPILOT3,9/53.154 anmeldelser

Aflæst 21. oktober 2026.

Se anmeldelser på Trustpilot →

Hvad roses A&Til for?

Af de positivt stemte anmeldere roses A&Til ofte for at levere kyndig og yderst kompetent rådgivning, hvor der udvises god forståelse for medlemmets nuværende situation.

Derudover roser mange medlemmer A&Til for at facilitere nogle fine møder, hvor informationerne serveres på en letfordøjelig måde.

Eksempel på en positiv anmeldelse af A&Til
Trustpilot · anmeldelseseksempel
Eksempel på en positiv anmeldelse af A&Til
Trustpilot · anmeldelseseksempel

Hvad kritiseres A&Til for?

Desværre er A&Tils Trustpilot ikke udelukkende fyldt med positivt stemte gloser. Også et par kritiske røster har nemlig givet deres besyv med, og de kritikpunkter, der går igen fra kritiske anmeldere, er, at svartiderne er utilfredsstillende lange, og at rådgivningen ikke er på et så højt niveau, som medlemmerne havde forventet.

Derudover brokker nogle enkelte sig over, at de synes, at det er besværligt at melde sig ud af a-kassen. Ydermere er der nogle ganske få, der hævder, at de har oplevet problemer i forbindelse med udbetaling af dagpenge.

Eksempel på en negativ anmeldelse af A&Til
Trustpilot · anmeldelseseksempel
Eksempel på en negativ anmeldelse af A&Til
Trustpilot · anmeldelseseksempel

Spørgsmål og svar om A&Til

Hvor mange medlemmer har A&Til?

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har A&Til 156.326 medlemmer i a-kassen pr. 1. september 2026. Tallet omfatter også kontingentfritagne medlemmer.

Hvad koster det at være medlem af A&Til?

Det koster 521 kroner pr. md. at være medlem af a-kassen hos A&Til, hvilket gør denne a-kasse til en af de billigste tværfaglige af slagsen.

På nuværende tidspunkt udbyder A&Til ikke nogen fagforening.

Hvem står bag A&Til?

Steen Lund Olsen er på nuværende tidspunkt formand i A&Tils hovedbestyrelse, mens Kasper Højvang Kyed er administrerende direktør.

Kan alle blive medlem af A&Til?

A&Til er en tværfaglig a-kasse, hvilket betyder, at alle – uanset køn, branche, religion og så videre – kan blive en del af a-kassen.

Kort opsummering

A&Til er uden tvivl et så populært valg, som tilfældet er, fordi kontingentsatsen er blandt de laveste på markedet, og for mange er et lavt kontingent ganske enkelt bare det vigtigste kriterium, når det kommer til valg af a-kasse.

Billigt behøver heldigvis ikke nødvendigvis at betyde dårligt, hvilket A&Til er et glimrende bevis på. Trods det lave kontingent tilbyder a-kassen nemlig rådgivning på et yderst højt niveau for sine medlemmer.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at A&Til samarbejder med +50 foreninger, hvilket bevirker, at A&Til har et indgående kendskab til og forståelse for stort set enhver erhvervsmæssig branche.

A&Til har en samlet Trustpilot-score på 3,9 ud af 5 baseret på 3.154 anmeldelser. Anmeldelserne tegner et blandet billede, og der er plads til forbedring.

Hvis du er til en prisvenlig a-kasse, der – trods det lave kontingent – byder på fine rådgivningsmuligheder, og som har et fint ry, så er A&Til ikke noget tosset valg, og da slet ikke hvis du er studerende. Medlemskabet kan i så fald være gratis, når du opfylder betingelserne.

Bliv medlem

Sådan tjener vi penge

Vores forretningsmodel baserer sig på noget, der kaldes affiliate-marketing, hvilket betyder, at vi sommetider tjener penge, hvis en af vores besøgende klikker sig videre til en af vores foreslåede a-kasser/fagforeninger og tilmelder sig denne.

At vi er et kommercielt foretagende betyder dog ikke, at du ikke kan stole på os. Intet er nemlig vigtigere for os end at rådgive vores besøgende så godt og reelt som overhovedet muligt, og derfor har vi også indført en række processer, som sikrer, at kommercielle interesser aldrig kommer til at influere negativt på vores evne til at rådgive reelt og oprigtigt.

I den henseende er det værd at bemærke, at vi altid vurderer og anmelder en a-kasse/fagforening, før vi undersøger muligheden for et kommercielt samarbejde med a-kassen/fagforeningen.

Et andet islæt ved vores site, der understreger den førnævnte pointe om, at intet er af større vigtighed for os end at levere sublim, oprigtig rådgivning, er, at vores oversigter indeholder en del a-kasser/fagforeninger, som vi ikke kompenseres for at promovere, men som vi mener, det er i den besøgendes interesse at blive eksponeret for.

Et overblik over vores samarbejdspartnere

Hos A-kasse-guiden.dk spiller vi med åbne kort og vægter gennemsigtighed yderst højt, hvorfor der herunder følger en oversigt over de a-kasser/fagforeninger, som vi p.t. har økonomiske samarbejder med:

  • A&Til
  • Ase
  • CA
  • Det Faglige Hus
  • Frie
  • HK
  • Krifa
  • Lærernes A-kasse
  • Lederne
  • Lederne Virksom
  • Min A-kasse