Anmeldelse af
Socialpædagogerne
Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.
- A-kasse og fagligt forbund målrettet socialpædagoger
- Gratis for studerende
- Gratis lønsikring de første 6 måneder af ledighed
Priser
A-kasse
490 kr./md.
Fagforening
552 kr./md.
Uddybende intro til og anmeldelse af
Socialpædagogerne
Socialpædagogerne er en fagspecifik a-kasse og fagforening, hvis medlemmer er uddannede socialpædagoger og/eller ansatte i socialpædagogiske stillinger.
Medlemmer af a-kassen og/eller fagforeningen arbejder typisk med:
- Udsatte børn og unge
- Børn og voksne med fysisk eller psykisk handicap
- Psykisk syge
- Kvinder på krisecentre
- Misbrugere
- Hjemløse.
Socialpædagogerne arbejder blandt andet for at forbedre løn- og arbejdsforhold for medlemmerne, ligesom de ønsker at forbedre den socialpædagogiske faglighed.
I skrivende stund har Socialpædagogernes Landsforening omkring 40.000 medlemmer.
Socialpædagogerne er massivt til stede i Danmark og er inddelt i ni kredse, som dækker hele landet. Uanset hvor du befinder dig, vil du derfor have et kontor i din relative nærhed.
Fordele
Fagspecifik a-kasse og fagforening med stor viden om branchen
Gratis lønsikring de første 6 måneder du er ledig
Fysisk til stede i hele landet
Ulemper
Dyrt for fagforeningsdelen
Fagspecifik fagforening og a-kasse
At Socialpædagogerne er en fagspecifik a-kasse/fagforening har en altoverskyggende fordel, når det kommer til rådgivningsdelen, og det er, at a-kassens/fagforeningens konsulenter har et dybdegående kendskab til medlemmernes verden. Noget, der typisk har stor betydning for kvaliteten af den rådgivning, som en a-kasse/fagforening vil kunne levere.
Mange muligheder for rådgivning
Tilmelder du dig både Socialpædagogernes a-kasse og fagforening, vil du få adgang til adskillige attraktive rådgivningstilbud. Eksempelvis vil du kunne deltage i en eller flere af de spændende faglige temadage, som Socialpædagogerne med jævne mellemrum afholder, men du vil også kunne få værdifuld 1:1-rådgivning om blandt andet dine løn- og ansættelsesvilkår.
Ligeledes vil du – hvis du har lyst – kunne deltage i et eller flere af de mange kompetencegivende og -styrkende webinarer, som a-kassen/fagforeningen jævnligt afholder.
Fine medlemsfordele
Tilmelder du dig både a-kassen og fagforeningen hos Socialpædagogerne, får du adgang til adskillige attraktive medlemsfordele, hvoraf nogle er af faglig karakter, mens andre er af ikke-faglig karakter.
I de foregående har vi allerede fremhævet en række af de fagligt relevante medlemsfordele, men da du har fået meget information på ganske kort tid, er det langt fra sikkert, at samtlige har bidt sig fast i hukommelsen. For god ordens skyld har vi derfor samlet de – i vores øjne – mest attraktive medlemsfordele herunder:
- Adgang til kompetent rådgivning
- Mulighed for billige forsikringer
- Adgang til webinarer
- Rabat i mere end 1.500 forskellige butikker
- Fagbladet Socialpædagogen
- Mulighed for gratis lønsikring i en begrænset periode
- Mulighed for juridisk rådgivning.
Lønsikring i en begrænset periode
Med lønsikring eller lønforsikring, som det også kaldes, er du garanteret op til 80% af din nuværende løn, hvis du bliver ledig. Har du ingen lønsikring, må du nøjes med den aktuelle dagpengesats.
Lønsikring giver derfor ekstra tryghed, fordi du er sikret en indtægt, som ligger meget tæt op ad din nuværende. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og det koster naturligvis ekstra, hvis du skal forsikre din løn – eller sådan er det i hvert fald normalt.
Som noget unikt tilbyder Socialpædagogerne nemlig alle deres medlemmer af a-kassen, at de helt gratis kan modtage lønsikring i tilfælde af arbejdsløshed. Lønforsikringen gælder de første 6 måneder af arbejdsløsheden. Vil du sikres yderligere, kan du vælge at tilkøbe Socialpædagogernes tillægsforsikring, som dækker i op til 36 måneder.
Middelmådigt ry blandt medlemmerne
I skrivende stund har Socialpædagogerne opnået en samlet vurdering på 3,5 ud af 5 stjerner på Trustpilot, hvilket svarer til ‘middelgodt’.
I alt har 44 % vurderet a-kassen og fagforeningen som værende ‘fremragende’, mens 48 % har betegnet den som ‘dårlig’.
Hvad kritiseres Socialpædagogerne for?
Isolerer vi de relativt mange negative anmeldelser af Socialpædagogerne, kan vi se, at det især er den faglige rådgivning og kundeservice, som får negativ kritik med på vejen.
Enkelte fortæller endda, at de mener, at fagforeningen har en fod i begge lejre og således både repræsenterer arbejdsgiver og ansatte, hvor det angiveligt skulle være førstnævnte, som favoriseres.
Hvad roses Socialpædagogerne for?
Der er tilsyneladende delte meninger om rådgivningsniveauet hos Socialpædagogerne, for når vi isolerer de positivt stemte anmeldelser, kan vi se, at det særligt er dette forhold, som er genstand for den ros, som en række Trustpilot-anmeldere retter mod Socialpædagogerne.
Kort opsummering
Tilhører du socialpædagog-branchen, er Socialpædagogerne ikke nogen tosset a-kasse/fagforening for dig. A-kassen/fagforeningen leverer nemlig på et fint niveau inden for blandt andet rådgivningsmuligheder og medlemsgoder.
Der er dog også en række vækstpunkter for a-kassen/fagforeningen. Eksempelvis kunne omdømmet blandt forbrugerne godt have været endnu bedre, end det er, og derudover kommer vi ej heller uden om, at Socialpædagogerne er en dyr løsning, hvis du tilmelder dig både a-kassen og fagforeningen.