Mange taler om AI-værktøjer i øjeblikket, og det kræver heller ikke mange minutter i selskab med ChatGPT at forstå hvorfor. Der er ingen tvivl om, at AI-teknologien kommer til at have stor indflydelse på arbejdsmarkedet, men hvad kommer det reelt set til at betyde? Hvis kunstig intelligens kan tage sig af flere og flere opgaver, ender vi så med, at der til sidst ikke er flere jobs til os andre?
Vi har kigget på historisk data og talt med en række danske eksperter i et forsøg på at finde svarene.
Historisk set resulterer ny teknologi i flere jobs
Når man skal spå om fremtiden, er det oplagt at kigge på fortiden og benytte denne som skabelon for, hvad der potentielt venter forude.
Det er langt fra første gang i menneskets historie, at en ny teknologi rusker op i arbejdsmarkedet og eliminerer visse jobs.
I de senere år har vi været vidne til, at en del manuelle jobs på fabrikker er forsvundet i takt med, at robotter har fundet vej til samlebåndene og gjort menneskehænder overflødige.
På samme måde er der heller ikke i samme grad behov for arbejdskraft i landbruget, da en enkelt person – takket være maskiner – kan klare de samme opgaver, som tidligere krævede flere par hænder.
Lignende eksempler på jobs, som forsvinder grundet teknologisk udvikling, er der massevis af på arbejdsmarkedet i fortiden, og det er naivt at tro, at AI-teknologien ikke også vil ende med at aflive en række jobfunktioner på sigt.
Det hører dog også med til historien, at der historisk set altid er kommet flere jobs til, end der er forsvundet, når ny teknologi gør sit indtog. Dette fremgår af tabellen nedenfor, som er baseret på data fra Danmarks Statistik:
Som det fremgår af grafen har særligt to industrier oplevet en nedgang i arbejdsstyrke siden 1966 – nemlig landbrug og industri. I takt med den teknologiske udvikling, er der helt simpelt ikke samme behov for hænder for at udføre det nødvendige arbejde.
Det er dog vigtigt at bemærke, at selvom de to industrier har haft en nedadgående kurve længe, har kurven for hele økonomien – altså det samlede arbejdsmarked – haft en opadgående tendens i hele perioden fra 1966 til 2022.
Med andre ord er beskæftigelsen steget, selvom der er forsvundet jobs i to af de store danske industrier, fordi nye jobs er dukket op.
Det er nemmere at forestille sig, hvilke jobs der forsvinder
Men hvorfor bekymrer vi os så, hvis der er præcedens for, at ny teknologi resulterer i flere jobs samlet set?
En af forklaringer er sandsynligvis, at vi mennesker biologisk er gearet til at være pessimistiske og forvente det værste, fordi det øger vores chance for overlevelse.
Jeppe Agger Nielsen, som er professor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, har også et bud på, hvorfor det kan se sort ud:
”Det er altid nemmere at forestille sig, hvilke job som forsvinder, end hvilke nye jobs der kommer til! Og der vil givetvis også være store forskelle på tværs af brancher,” bemærker Jeppe Agger Nielsen, inden han konstaterer:
”Men der vil – som vi også har set med internettets fremkomst – formentlig komme mange nye jobs grundet AI.”
Samme synspunkt deler Peter Svarre, der er ekspert i kunstig intelligens, og som blandt andet står bag bogen ”Hvad skal vi med mennesker?”, som kredser om netop AI-teknologi:
”Al erfaring viser, at øget automatisering gennem historien har ført til et større og bredere udbud af jobfunktioner. Hvem ville have gættet på, at computeren og internettet 30 år senere havde skabt jobfunktioner som “influencer” og “SoMe-manager”? Vi mennesker har en uforbederlig evne til at finde på nye ting at lave,”
Anders Kofod-Petersen, der er professor i anvendt kunstig intelligens ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, forestiller sig, at nogle jobs bliver 100 % erstattet af AI, men faktisk ikke særligt mange. Han tror nærmere, at de fleste jobs, der bliver berørt af AI, bliver omdefineret.
”Der er naturligvis nogle jobs, der kommer til at forsvinde. Sådan er det, hver gang man opfinder noget nyt. Men jeg tror, det er meget få jobs, som absolut forsvinder. Mange jobs vil overleve, men blive omdefineret. Et godt eksempel i den sammenhæng kunne være journalist. Fremover er det – i min optik – sandsynligt, at en journalist kommer til at bruge mindre tid på at formulere sit skriv, da AI-teknologien vil kunne assistere her, men mere tid på kildekritik,” fortæller Anders Kofed-Petersen, hvorefter han stemmer i med Peter Svarres pointe:
”Og så er det klart, at der vil opstå en hulens masse jobs, som vi ikke anede eksisterede.”
Hvad siger AI selv om fremtidens arbejdsmarked?
Eksperterne og den historiske data peger heldigvis på, at vi nok skal klare os igennem endnu en periode, hvor teknologi rusker op i arbejdsmarkedet – heldigvis!
Vi har dog også talt med endnu en “ekspert”, nemlig ChatGPT selv, som her kommer med sit bud på, hvilke jobs der er potentielt er i fare:
