Fremtiden er her: Hvordan kommer AI til at påvirke arbejdsmarkedet?
Fremtiden er her; det er der vist ingen, der har stiftet bekendtskab med ChatGPT eller andre af de nye AI-værktøjer, som kan være i tvivl om. Men hvilken betydning får de vilde fremskridt inden for AI-teknologi for vores arbejdsmarked? Dette spørgsmål samt en række andre spørgsmål relaterede hertil forsøger vi med hjælp fra fire af landets førende AI-eksperter at besvare i artiklen her.
De seneste måneder er der blevet lanceret adskillige banebrydende digitale værktøjer, der baserer sig på kunstig intelligens. Værktøjer, som meget vel kan få stor betydning for fremtidens arbejdsmarked.
Det er nemlig ganske realistisk, at AI-teknologi fører til, at en række nuværende jobs bliver overflødige, at nogle jobs omdefineres, og at nye jobs vil opstå.
Hvilke jobtyper der særligt er i fare for at blive erstattet af AI-teknologi, dykker vi ned i lige om lidt.
Inden vi når så langt, ønsker vi dog kort at redegøre for, hvad begrebet ’AI’ dækker over.
Hvad betyder AI?
AI er en forkortelse for ’artificial intelligence’. På dansk kaldes AI for kunstig intelligens.
For mere end 60 år siden leverede en amerikansk professor i computervidenskab ved navn John McCarthy følgende definition:
”Artificial Intelligence er videnskaben og ingeniørkunsten i at lave intelligente maskiner, særligt intelligente computerprogrammer.”
Siden McCarthy formulerede denne definition, er der sket rigtig meget, hvad angår udvikling af AI, men trods den massive udvikling, som AI overordnet set har været igennem, passer definitionen faktisk stadigvæk meget godt den dag i dag.
Langt henad vejen handler AI om at få computere og robotter til at udføre opgaver, som det tidligere kun har været mennesker, der har været i stand til.
Kunstige intelligenser er mere end ChatGPT
Særligt i løbet af det seneste halve år har AI fyldt rigtig meget i medielandskabet, og langt størstedelen af den opmærksom, som AI har fået, har kredset om ChatGPT, der blev lanceret den 30. november af OpenAI.
Helt kort fortalt er ChatGPT en chatbot, der er blevet trænet på enormt store datamængder, og som er i stand til at formulere et svar på stort set ethvert spørgsmål, som du vil kunne forestille dig at stille. Ligeledes er botten i stand til at udføre tekstforfatter-opgaver samt at skrive kode.
Ovenstående lyder jo ganske fantastisk, og ChatGPT er bestemt også imponerende, men chatbotten er på ingen måde fejlfri.
ChatGPT er nemlig ikke noget alvidende, evigt sandfærdigt orakel, men derimod kompleks teknologi, der tager afsæt i meget avanceret matematik.
Med andre ord betyder det, at ChatGPT – selvom den stort set altid formulerer sig overbevisende og selvsikkert – langt fra altid er til at stole på, hvilket nedenstående er et fint eksempel på.
I marts 2021 var vi stadigvæk ved at bygge a-kasse-guiden.dk og havde blot mellem to og ti besøgende dagligt. Derfor er det ren og skær løgn, når ChatGPT hævder, at vi dengang havde hele 23.000 besøgende månedligt, selvom det da havde været herligt.
ChatGPT er – som bemærket – den AI-teknologi, som har fået klart mest opmærksomhed i løbet af de seneste seks måneder i medierne, og derfor kunne man foranlediges til at tro, at AI-teknologi begrænser sig til at være avancerede sprogmodeller, men dette er på ingen måde tilfældet.
Der er nemlig blevet – og bliver fortsat – udviklet adskillige AI-værktøjer, der kan andet end at generere tekst og formulere kode; eksempelvis findes der allerede nu AI-teknologier, der kan:
- Levere speaks, der lyder menneskelige
- Generere unikke billeder
- Generere apps
- Styre og navigere biler
- Generere unik musik
- Generere videoindhold.
Hvilke jobs er udsatte grundet AI-teknologi?
For nyligt udgav BBC en artikel, hvori det fremgik, at en beregning – udført af investeringsbanken Goldman Sachs – viser, at AI har potentiale til at erstatte mindst 300 millioner fuldtidsstillinger i USA og Europa.
Om denne forudsigelse kommer til at holde stik, vil kun fremtiden kunne afsløre.
Ikke desto mindre er beregningen et klokkeklart udtryk for, at AI i et vist omfang kommer til at erstatte nogle nuværende jobs
Men hvilke jobs er særligt i farezonen for at blive erstattet af AI-teknologi? Dette spørgsmål stillede vi en række af Danmarks førende forskere og eksperter i AI.
”Min vurdering er, at en række jobs inden for fx kundeservice, tekstskrivning, programmering, markedsføring og oversættelse allerede i disse år er ved at blive erstattet/suppleret af AI teknologier,” fortæller Jeppe Agger Nielsen, som er professor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.
Også Jacob Rubæk Holm, der er lektor ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet, påpeger, at tekstforfattergerningen muligvis kan blive erstattet af AI-teknologier:
”Fokus de sidste måneder har været på mulighederne med generativ AI, som kan producere billeder eller skrive tekster (fx ChatGPT). Det kan betyde, at opgaver, hvor man forfatter tekster kan blive erstattet eller komplementeret, og derfor at jobs med sådanne opgaver samlet set kan blive færre over tid. Jeg tror dog ikke, at jobs i vid udstrækning vil blive nedlagt. Der vil være tale om en mere trinvis tilpasning,” forklarer Jacob Rubæk Holm og fortsætter:
”Der er sjældent job, som direkte erstattes. Men enkelte opgaver i et job kan blive erstattet, og det ændrer både jobbet og kvalifikationskravene til jobbet. Samtidig kan andre opgaver i jobbet blive komplementeret af AI, hvilket gør problemet mere kompliceret. Men hvis et job påvirkes af AI på den ene eller den anden måde, så er det muligt, at der vil være behov for færre ansatte i denne type af jobs samlet set.”
Peter Svarre, der er ekspert i kunstig intelligens, og som blandt andet står bag bogen ”Hvad skal vi med mennesker?”, som kredser om netop AI-teknologi, har også et kvalificeret bud på, hvilke jobtyper der kan risikere at blive erstattet eller suppleret af AI-teknologi inden for den nærmeste fremtid.
”Kunstig intelligens er god til at genkende mønstre og genskabe mønstre, hvilket betyder, at alle jobs, hvor der er meget mønstergenkendelse og mønsterskabelse, er i fare for at blive erstattet helt eller delvist. Lidt mere jordnært formuleret vil det sige alle jobs, som er meget repetitive, og hvor jobfunktionen foregår digitalt eller efterlader et digitalt spor,” fortæller Peter Svarre og fortsætter:
”Eksempler kunne være supportmedarbejdere, der svarer på de samme spørgsmål igen og igen, eller radiologer, som dagligt leder efter mønstre i scanninger af hjerner eller brækkede ben.”
Også Anders Kofod-Petersen, der er professor i anvendt kunstig intelligens ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, mener, at de jobs, som inden for en nær fremtid risikerer at blive erstattet eller omdefineret grundet AI, er jobs, der er præget af en vis grad af gentagelse.
”Vi har set en række eksempler fra USA i forhold til kontraktlæsning og -vurdering, altså er det her en god eller dårlig kontrakt, der kan automatiseres. Ligeledes har vi set eksempler på sagsbehandlingsopgaver, der kan automatiseres i stor stil ved hjælp af AI,” fortæller Anders Kofod-Petersen.
Det er naturligvis ekstremt interessant at høre disse forudsigelser fra en række af landets førende eksperter og forskere, men hos a-kasse-guiden.dk synes vi nu også, at det – især nu hvor teknologien muliggør det – vil være interessant at høre fra teknologien selv.
Derfor har vi også spurgt ChatGPT om, hvilke jobfunktioner som denne forestiller sig, at AI-teknologi inden for den nærmeste fremtid kan erstatte.
Hvornår mærker vi for alvor AI’s indtog på arbejdsmarkedet?
Der kan vist ikke være nogen tvivl om, at AI i en vis grad kommer til at forandre og præge fremtidens arbejdsmarked, og ifølge Peter Svarre foregår implementeringen af AI-teknologier allerede i en række store virksomheder.
”Jeg har talt med managementkonsulenter, som allerede er i gang med at udskifte supportcentre i store virksomheder med automatiserede systemer. Ofte skal man dog huske på, at et menneskes job indeholder mange komponenter,” fortæller Peter Svarre.
Jacob Rubæk Holm tror, at jobmarkedet vil være voldsomt forandret om 10-20 år, men han føler sig ret overbevist om, at forandringen ikke sker over én nat. Ligeledes pointerer han, at økonomi kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til udviklingen og graden af implementering af AI.
Med andre ord skal det være økonomisk fordelagtigt at implementere AI-teknologi(er) i en virksomhed, før virksomheden gør det.
”Jeg tror, at vi vil opleve de forandringer, som AI bringer, relativt trinvis. Når man forsøger at spå om effekten af AI på arbejdsmarkedet, skal man altid have i mente, at der kan være meget stor forskel på, hvad der er teknologisk muligt at gøre med AI, og hvad der giver økonomisk mening,” fortæller Jacob Rubæk Holm.
Kommer AI-teknologier til at føre til flere eller færre jobs samlet set?
Som vi flere gange har fået slået fast, har AI potentiale til at erstatte en række arbejdsopgaver. Det være sig blandt opgaver inden for tekstforfatning, kodning, oversættelse og markedsføring.
Det er derfor på ingen måde urealistisk, at en række nuværende jobs vil blive overflødige inden for den nærmeste fremtid grundet AI, men er dette ensbetydende med, at vi går en fremtid i møde, hvor det samlede jobudbud bliver smallere?
Ikke nødvendigvis, ifølge de eksperter, vi har talt med.
”Det er altid nemmere at forestille sig, hvilke job som forsvinder, end hvilke nye jobs der kommer til! Og der vil givetvis også være store forskelle på tværs af brancher,” bemærker Jeppe Agger Nielsen, inden han konstaterer:
”Men der vil – som vi også har set med internettets fremkomst – formentlig komme mange nye jobs grundet AI.”
Og holdningen omkring, at AI-teknologier kommer til at skabe nye jobmuligheder, deles af Peter Svarre.
”Al erfaring viser, at øget automatisering gennem historien har ført til et større og bredere udbud af jobfunktioner. Hvem ville have gættet på, at computeren og internettet 30 år senere havde skabt jobfunktioner som “influencer” og “SoMe-manager”? Vi mennesker har en uforbederlig evne til at finde på nye ting at lave,” udtaler Peter Svarre.
Anders Kofod-Petersen forestiller sig, at nogle jobs bliver 100 % erstattet af AI, men faktisk ikke særligt mange. Han tror nærmere, at de fleste jobs, der bliver berørt af AI, bliver omdefineret.
”Der er naturligvis nogle jobs, der kommer til at forsvinde. Sådan er det, hver gang man opfinder noget nyt. Men jeg tror, det er meget få jobs, som absolut forsvinder. Mange jobs vil overleve, men blive omdefineret. Et godt eksempel i den sammenhæng kunne være journalist. Fremover er det – i min optik – sandsynligt, at en journalist kommer til at bruge mindre tid på at formulere sit skriv, da AI-teknologien vil kunne assistere her, men mere tid på kildekritik,” fortæller Anders Kofed-Petersen, hvorefter han stemmer i med Peter Svarres pointe:
”Og så er det klart, at der vil opstå en hulens masse jobs, som vi ikke anede eksisterede.”
Er vores samfund gearet til en potentielt stor omstilling af arbejdsmarkedet?
Et arbejdsmarked i hastig forandring kræver stor agilitet og evnen til hurtigt at tilpasse sig af sit samfund, og en række af vores ekspertkilder føler sig ikke helt overbeviste om, at vores samfund vil være gearet til en blød og ubesværet overgang til et markant anderledes arbejdsmarked, end det vi kender i dag.
”Individet skal som absolut minimum forberede sig på at omstille sig endnu hurtigere, når de bliver en del af fremtidens arbejdsmarked sammenlignet med nu, og det, er jeg ikke sikker på, er noget, der bliver lige let for alle. At omstille sig meget hurtigt er mennesket generelt ikke indstillet på; det er nu engang sådan, som vi er,” fortæller Anders Kofod-Petersen og fortsætter:
”Men jeg føler mig som sådan heller ikke overbevist om, at vores system vil være i stand til hurtigt at omstille sig til et markant forandret arbejdsmarked, hvor der vil være nye og andre behov til arbejdsstyrken. Hvis vi kigger på, hvad vi gør i dag, når folk bliver arbejdsløse, har vi en tendens til at træne dem i mere af det samme, og den strategi holder altså ikke, når arbejdsløsheden skyldes, at der er behov for nye og andre kompetencer.”
Derudover bemærker Anders Kofod-Petersen, at automatisering af processer som regel fører til en produktionsforøgelse, og at det derfor er sandsynligt, at AI-teknologier vil hjælpe os med at producere mere på mindre tid i fremtiden.
”Det er jo ikke givet, at vi i fremtiden behøver at arbejde lige så meget som nu. Det er jo et fordelingsspørgsmål: Hvordan fordeler vi en produktionsforøgelse? Hvordan man forholder sig til en produktionsforøgelse grundet AI-teknologier, tror jeg ikke, at man på et samfundsmæssigt niveau har en plan for og er forberedt på, og blandt andet derfor forestiller jeg mig, at der vil være en lidt rodet omstillingsperiode.”
Også Peter Svarre anser det som sandsynligt, at en del mennesker for en stund kan risikere at blive arbejdsløse grundet AI-teknologier, og at mange af dem, der bliver arbejdsløse, får brug for uddannelse til at varetage nye jobfunktioner.
Han forestiller sig dog ikke, at udfordringerne vil være af en sådan karakter, at det danske velfærdssystem ikke vil kunne håndtere disse – i hvert fald ikke hvis politikerne er opmærksomme på, hvad fremtiden bringer, og hvor hastigt den nærmer sig.
”Jeg tror faktisk, at det danske velfærdssamfund er ret vel rustet til den omstilling, vi står overfor. Det er ikke usandsynligt, at vi kommer til at opleve rigtig mange mennesker blive arbejdsløse og få brug for uddannelse til nye jobfunktioner, og i perioder kan det godt gå hen og blive ubehageligt for de mennesker, der bliver ramt af den såkaldte strukturelle arbejdsløshed,” forklarer Peter Svarre, inden han afsluttende bemærker:
”Men så længe vi har et system, hvor folk kan få dagpenge og kontanthjælp og adgang til videreuddannelse, så tror jeg ikke, at AI kommer til at skabe en beskæftigelseskatastrofe på det danske arbejdsmarked. Men det kræver naturligvis, at vores politikere er opmærksomme på udfordringerne og sikrer, at det danske flexicurity system er velsmurt og tunet ind på de nye teknologier og deres særlige udfordringer.”
Også Jacob Rubæk Holm kan let få øje på udfordringer i forhold til at omstille sig til en verden, hvor AI-teknologier som ChatGPT er frit tilgængelige for alle og enhver.
Dels pointerer han, at de i uddannelsessektoren p.t. har en udfordring i forhold til snyd med eksamensopgaver. Derudover bemærker han, at man på uddannelsesinstitutionerne er nødt til at skabe afklaring omkring, hvordan man forbereder de studerende på et arbejdsmarked, hvor man skal kunne anvende en AI.
”Der eksperimenteres allerede med anvendelse af AI i undervisningen på uddannelsesinstitutionerne, og dette er vigtigt for at gøre eleverne erfarne brugere af AI. AI er et værktøj, som de skal lære at bruge, og det er slet ikke så nemt, som det ser ud, når man fx ser demonstrationer af ChatGPT,” fortæller Jacob Rubæk Holm, inden han afslutter:
”Én ting er at stille en forespørgsel til AI’en, men at chatte med ChatGPT, så outputtet fra AI’en bliver mere anvendeligt, er noget, man kan blive bedre til med erfaring.”