I denne artikel kan du blive klogere på dagpengereglerne gældende for selvstændige. Der er nemlig en masse særregler for denne gruppe.
Tilbage i 2018 trådte der nye dagpengeregler i kraft for selvstændige. Regler, der tog afsæt i det nye dagpengesystem, der blev indført i 2017, og som bevirkede en øget ligestilling mellem lønmodtagere og selvstændige.
To grupper, der i dagpengeregi tidligere havde haft ganske forskellige rettigheder, og som i manges øjne ikke var ligestillede.
To centrale forskelle
To centrale forskelle på de nye dagpengeregler for selvstændige og de gamle er, at de nye regler i højere grad er forsøgt tilpasset nyere beskæftigelsesformer, og at de sikrer den selvstændige en række rettigheder baseret på objektive kriterier.
Arbejdsmarkedet er omskifteligt og dynamisk. Der kommer hele tiden nye jobtyper til, og med tiden kan vores tilgang til at gå på arbejde ændres, hvilket vi blandt andet har oplevet de seneste år i forhold til at arbejde hjemmefra. Et fænomen, der for manges vedkommende har været tiltagende.
Det er vigtigt, at dagpengesystemet er tidssvarende, og at de regler, som udgør systemet, imødekommer strukturerne for nutidens arbejdsmarked.
Lige netop at gøre dagpengesystemet mere tidsvarende var blandt andet også, hvad man forsøgte i 2017 og 2018, hvor først det nye dagpengesystem blev lanceret og sidenhen de nye regler for selvstændige.
Foruden at gøre dagpengesystemet for selvstændige mere tidssvarende ønskede man også, med de nye regler, at gøre systemet mere fleksibelt.
Ydermere var et mål at berige selvstændige med større vished og forudsigelighed omkring deres rettigheder. Noget, der havde været en stor udfordring tidligere.
Rettigheder baseret på objektive kriterier
En måde, hvorpå man konkret har forsøgt at gøre dagpengesystemet mere forudsigeligt for selvstændige, har været ved at give denne gruppe rettigheder baseret på objektive kriterier.
Dette lyder måske som en selvfølge for ens indre retfærdighedsfølelse, men faktisk forholdt tingene sig på ingen måde sådan før i tiden.
Ifølge de gamle regler blev rigtig mange afgørelser om dagpengeret for selvstændige nemlig foretaget med afsæt i skøn fra den enkelte sagsbehandler i a-kassen.
Det siger sig selv, at denne praksis førte til rigtig meget usikkerhed og uforudsigelighed for selvstændige.
Med indførelsen af de nye regler i 2018 blev denne usikkerhed og uforudsigelighed heldigvis mindsket væsentligt.
Med de nye regler blev dagpengesystemet for selvstændige nemlig – som bemærket – i højere grad baseret på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.
Det være sig oplysninger om blandt andet indtægter fra et eventuelt lønmodtagerjob samt fra den selvstændiges egen virksomhed. Noget, som vi nok skal redegør for yderligere senere i denne artikel.
Hovedpunkterne for lovændringen
Allerede nu har du en god idé om – på et overordnet plan – hvilke forandringer lovændringen i 2018 førte til.
I det følgende får du konkret indsigt i nogle af de forhold, som lovændringen påvirkede. Herunder vil vi nemlig – i punktform – opremse hovedpunkterne fra lovændringen.
- Øget fokus på en persons aktivitet frem for personens status som enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Med andre ord begyndte man at kigge på en persons aktiviteter og vurdere, om disse skulle karakteriseres som selvstændig-aktiviteter eller lønmodtageraktiviteter.
- Dagpengeretten optjenes med de nye regler ved en summering af al A- samt B-indkomst samt eventuel overskud i den selvstændiges virksomhed. Med andre ord betyder det, at man – jævnfør de nye regler – både kan bruge eventuelt lønarbejde samt arbejde i sin selvstændige forretning til at optjene retten til dagpenge.
- Dagpengesatsen beregnes ved en summering af al A- og B-indkomst samt overskud i den selvstændiges virksomhed efter samme satsberegningsmodel, der benyttes for lønmodtagere. En model, hvor man kigger på de 12 bedste måneder i løbet af de sidste to år. De bedste måneder er naturligvis de måneder med den højeste indkomst.
- Definitioner på hoved- og bibeskæftigelse bliver på objektive kriterier frem for skøn.
Gældende betingelser for at få dagpenge
Uanset om du har været lønmodtager eller selvstændig i perioden op til, at du melder dig ledig, skal du opfylde en række betingelser for at kunne få dagpenge – nærmere bestemt disse:
- Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst et år
- Du skal registreres som jobsøgende hos Jobcentret
- Som nyledig skal du have opfyldt et indkomst krav. Dette betyder, at du inden for de sidste tre år skal have haft en vis indtægt
- Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Sådan opfylder du indkomstkravet som selvstændig
Som selvstændig har du to muligheder for at optjene retten til dagpenge.
Den ene er ved at opfylde det normale indkomstkrav, som også gælder for lønmodtagere, mens det andet er ved at opfylde et særligt indkomstkrav, som udelukkende vedrører indtægten i din virksomhed.
Vi vil i de følgende afsnit nuancere ovenstående.
Regler for det normale indkomstkrav
Hvis du skal optjene retten til dagpenge ved at opfylde det indkomstkrav, der også gælder for lønmodtagere, skal du i løbet af de seneste tre år have haft en indkomst på mindst 243.996 kroner alt i alt, hvor der maksimalt må medregnes 20.333 for en enkelt måned.
Det eventuelle skattemæssige overskud fra din virksomhed omregner du til måneder ved at dividere overskuddet med antal måneder i virksomhedens regnskabsår.
Regler for indkomstkrav kun med indtægt fra selvstændig virksomhed
Hvis du ikke opfylder indkomstkravet ovenfor, har du også mulighed for at optjene retten til dagpenge udelukkende med afsæt i din virksomheds økonomi.
Her er reglerne, at du mindst skal have tjent 243.966 kroner i din virksomhed de seneste fem år.
Med andre ord skal du i gennemsnit have præsteret et skattemæssigt overskud på omkring 50.000 kroner hvert år.
Hvis du har haft år med et negativt skattemæssigt resultat, fratrækkes de(t) negative resultat(er) ikke på tværs af årene.
Indtægter der indgår i opfyldelse af indkomstkravet
Som vi nævnte tidligere, er det både A- og B-indkomst samt et eventuelt overskud fra din selvstændige virksomhed, der indgår, når din a-kasse skal vurdere, om du opfylder indkomstkravet.
Med henblik på at give dig det bedst mulige overblik over, hvilke indkomstkilder der indgår, når a-kassen skal vurdere, om du opfylder indkomstkravet, har vi herunder kreeret en punktopstilling med disse:
- Indkomst fra din virksomheds skattemæssige overskud
- B-indkomst, som indgår i virksomhedens over- eller underskud
- A-indkomst udbetalt til dig selv, hvis du står anført som ejer af selskabet
- B-indkomst i afsluttede indkomstår.
Vær opmærksom på, at det kun er indtægter, der fremgår af afsluttede årsopgørelser, der kan indgå til opfyldelse af indkomstkravet.
Vær ligeledes opmærksom på, at B-indkomst, der fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12, mens skattemæssigt overskud fra din virksomhed omregnes til måneder ved at dividere det samlede overskud med antallet af måneder, som din virksomheds regnskabsår dækker.
Hvis din B-indkomst ikke fremgår af din årsopgørelse
Hvis din B-indkomst ikke fremgår af årsopgørelsen, grundet at indkomståret endnu ikke er afsluttet, vil du kunne medregne din B-indkomst i de(n) måned(er), hvor du har udført arbejdet, som genererede indkomsten.
Sådan beregnes dagpengesatsen som selvstændig
Inden lovændringen i 2018 var der en fast dagpengesats for selvstændige – og dette var ganske enkelt bare mindstesatsen.
Med de nye regler blev denne sats afskaffet, og i dag beregnes den selvstændiges dagpengesats på samme måde, som en lønmodtagers gør.
Som selvstændig kan du få 90 % af din hidtidige indtægt i dagpengesats; satsen kan dog ikke overstige 24.199 kroner pr. måned.
Vi har allerede berørt beregningsmetoden, men da denne er en del af kompleks stof, nuancerer vi lige den lige igen, så vi er sikre på, at alle er med.
Måden, hvorpå du beregner din dagpengesats, er ved at isolere de 12 måneder i løbet af de sidste to år, hvor din indkomst har været højest.
Disse 12 måneder skal du dividere med 12, og af dette beløb vil du kunne få udbetalt 90 % i dagpenge pr. måned – så længe beløbet ikke overstiger 24.199 kroner, som er den maksimale dagpengesats.
Hvis du kun har haft indtægt fra din egen virksomhed, beregnes din dagpengesats som et gennemsnit af de to år, hvor du har haft det største skattemæssige overskud inden for de sidste fem afsluttede indkomstår.
A-indkomst, som du via selskabet har udbetalt til dig selv, har en afgørende indflydelse og indgår i opgørelsen.
Uddybning af aktivitet som selvstændig virksomhed
Vi bemærkede tidligere i artiklen, at man – efter de nye dagpengeregler – ikke længere definerer en person som lønmodtager eller selvstændig. Derimod kigger man i dag på aktiviteten/aktiviteterne, som den pågældende udfører.
Hvorvidt en aktivitet defineres som værende en lønmodtageraktivitet eller en selvstændig-aktivitet har ikke den store betydning i forhold til dagpengesystemet, da aktiviteterne på mange områder sidestilles.
Eksempelvis kan indkomst fra begge typer aktiviteter bruges til at optjene retten til dagpenge samt i forbindelse med satsberegningen.
Tilmed gælder det, at både dine enten lønmodtager- eller selvstændig-aktiviteter skal ophøre, hvis du skal have ret til dagpenge.
Mens det ikke har den store betydning, hvorvidt dine aktiviteter kan kategoriseres som enten værende lønmodtager- eller selvstændige-aktiviteter, er det derimod relevant at afgrænse selvstændige-aktiviteter over for følgende andre aktiviteter: Formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. Hvad der kendetegner disse aktiviteter, uddyber vi senere i artiklen.
Hvornår defineres en aktivitet som en selvstændig-aktivitet?
En aktivitet defineres som en selvstændig-aktivitet, hvis aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål, og a-kasse-medlemmet personligt har udført arbejde relateret til aktiviteten.
Herudover er det – hvis aktiviteten skal defineres som en selvstændig aktivitet – nødvendigt, at et eller flere forhold opfyldes:
- Aktiviteten er registreret med et CVR-nummer, medmindre indkomsten fra aktiviteten beskattes som lønindkomst
- Over- eller underskuddet fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed
- Aktiviteten indebærer, at du modtager – eller har modtaget – løn, der er blevet udbetalt som A-indkomst, fra et selskab, hvor du har afgørende indflydelse. Afgørende indflydelse kan dække over, at du, din ægtefælle eller din nærmeste familie ejer mindst 50 % eller en bestemmende andel af selskabet.
- Aktiviteten medfører, at du modtager B-indkomst, som indgår i en virksomhed.
Som bemærket en anelse længere oppe er et krav for, at din aktivitet kan defineres som en selvstændig-aktivitet, at aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål, samt at du er – eller at du har været – personligt involveret med aktiviteten.
I situationer, hvor ovenstående ikke er tilfældet – altså hvor din aktivitet ikke har et erhvervsmæssigt formål – vil aktiviteten typisk i stedet for falde ind under formueforvaltning.
Også selvom aktiviteten finder sted under et CVR-nummer, og/eller en indkomst beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.
Hvad er formueforvaltning?
Formueforvaltning kan dække over køb og salg af aktier, obligationer samt lignende værdipapirer.
Ydermere kan begrebet dække over indtægter fra fast ejendom, eksempelvis udlejning af værelser i dit private hus eller udlejning af et fritidshus, som du også benytter privat.
Tilmed kan det dække over passivt ejerskab af en virksomhed, hvor du ikke udfører noget personligt arbejde i virksomheden, eller hvor virksomheden er bortforpagtet.
Når det kommer til dagpenge, så anses formueforvaltning – som bemærket – ikke som en selvstændig-aktivitet.
Derfor kan formueforvaltning hverken bruges til at optjene retten til dagpenge eller i forbindelse med satsberegningen.
Det betyder også, at du vil have mulighed for at praktisere formueforvaltning, mens du får dagpenge, og at eventuelle indtægter fra din aktiviteter med formueforvaltning ikke vil påvirke hverken din ret til at få dagpenge eller din sats.
Formueforvaltning må godt involvere personligt arbejde i meget begrænset omfang. Nærmere bestemt 5 timer pr. måned.
Hvis antallet af arbejdstimer overstiger de 5 timer, kan aktiviteten ikke længere anses som formueforvaltning.
Fritidsbeskæftigelse – hvad er det?
I dagpengeregel-øjemed findes der også en aktivitet kaldet ‘fritidsbeskæftigelse’.
Denne dækker over de erhvervsmæssige aktiviteter, som ikke er omfattet af definitioner fra de tre aktiviteter, som du nu kender – altså lønmodtageraktiviteter, selvstændig-aktiviteter samt formueforvaltningsaktiviteter.
Antallet af timer, der bruges på en aktivitet, har ingen betydning, når det kommer til at vurdere, hvorvidt noget er en fritidsbeskæftigelse eller ej.
Med andre ord kan både få timer og rigtig mange ugentligt falde ind under fritidsbeskæftigelse, hvis ellers de afgørende kriterier er til stede i aktiviteten.
Dette betyder rent faktisk, at eventuelle aktiviteter, som ikke er registreret med et CVR-nummer, samt aktiviteter, der hverken beskattes som personlig indkomst eller overskud af selvstændig virksomhed, betragtes som fritidsbeskæftigelse.
Der er lavet en liste, hvor en række fritidsbeskæftigelser konkretiseres.
På denne liste finder du blandt andet:
- Drift af deltidslandbrug
- Drift af fredskov, der størrelsesmæssigt ikke overstiger fem hektar
- Ubetydeligt arbejde i forbindelse med egne vedvarende energikilder (solceller, vindmøller osv.)
- Biavl – så længe du ikke har flere end 20 bistader.
Du kan ikke optjene retten til dagpenge med en fritidsbeskæftigelse
Fritidsbeskæftigelse kan hverken bruges til optjening af retten til dagpenge eller i forbindelse med satsberegningen.
Derudover er det værd at bemærke, at de timer, du eventuelt bruger på fritidsbeskæftigelsesaktiviteter, vil skulle modregnes i udbetalingen af dagpenge.
Dog er det muligt at udføre nogle typer frivilligt arbejde, uden at dagpengene beskæres.
Dette vil din a-kasse kunne vejlede dig nærmere omkring.
Forskellene på hoved- og bibeskæftigelse
Hvis du arbejder som lønmodtager, mens du driver en virksomhed, og du på et tidspunkt fyres fra dit lønmodtagerjob, kan det være af væsentlig betydning for dig at få dit arbejde i virksomheden vurderet som bibeskæftigelse frem for hovedbeskæftigelse.
Hvis din virksomhed defineres som bibeskæftigelse frem for hovedbeskæftigelse, har du nemlig ret til dagpenge, samtidig med at din virksomhed kan fortsætte med at få lov til at eksistere.
Her er det dog vigtigt at indskyde, at du naturligvis skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at være berettiget til dagpenge.
Med andre ord betyder det, at din aktivitet skal være af sådan en karakter, at du kan flytte din arbejdstid og -opgaver med en dags varsel.
Hvis din virksomhed ikke kan vurderes som bibeskæftigelse, men i stedet bør og skal vurderes som hovedbeskæftigelse, skal aktiviteter i virksomheden ophøre, sæt du ønsker dagpenge.
Ligeledes gælder det, at hvis du har drevet din virksomhed som hovedbeskæftigelse, inden du blev ledig, er du forpligtet til en jobsøgningsperiode på 6 måneder.
Dette betyder, at du er underlagt et krav om at skulle søge job i mindst 6 måneder, inden du vil kunne starte en ny virksomhed. Overholder du ikke denne regel, mister du din ret til dagpenge, indtil de 6 måneder er gået. Alt sammen naturligvis forudsat af, at du overholder de andre regler, der måtte gælde for at være berettiget til at få dagpenge.
Med reglerne fra 2018 blev der fastsat en nem måde, hvorpå det kan afgøres, hvorvidt noget er en bi- eller hovedbeskæftigelse.
Noget er en bibeskæftigelse når…
Drift af selvstændig virksomhed forud for en ledighedsperiode anses ved ledighedsperiodens indtræden som selvstændig bibeskæftigelse, hvis du opfylder følgende kriterier:
- Hvis du i gennemsnit har haft lønarbejde i mindst 80 løntimer pr. måned i de seneste 6 måneder forud for ledighedsperioden. Hvis du kun er deltidsforsikret, er kravet blot 53 timer.
- Hvis du har haft mindst en løntime i minimum 5 af de sidste 6 måneder.
Noget er en hovedbeskæftigelse når…
Hvis ikke dine aktiviteter i din virksomhed opfylder kravene om bibeskæftigelse, så er der tale om en hovedbeskæftigelse.
Kan man opstarte en virksomhed som ledig?
Det korte svar er ja!
Med de nye regler fra 2018 er det nemlig blevet tilladt at starte en virksomhed, mens man er ledig.
Hvis du ønsker at starte et iværksætter-eventyr som ledig, vil du undervejs kunne modtage supplerende dagpenge. Målet skal naturligvis være, at virksomheden kan blive din fuldtidsbeskæftigelse og hjælpe dig ud af dagpengesystemet; derfor kan du da heller ikke modtage supplerende dagpenge for evigt. Perioden lyder som udgangspunkt på 30 uger.
Ydermere skal du være opmærksom på, at du er forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet ligesom alle andre dagpengemodtagere.
En række vigtige regler
Hvis du starter en selvstændig bibeskæftigelse, mens du er på dagpenge, vil du ikke være underlagt noget krav om, at du skal have haft et vist antal lønmodtagertimer.
Hvis du – inden du starter en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse – har modtaget supplerende dagpenge i forbindelse med lønmodtagerarbejde på nedsat tid, skal du være opmærksom på, at de uger, hvor du har modtaget disse supplerende dagpenge, tæller med i din begrænsede dagpengeret på 30 uger.
Uddybning af de 30 ugers dagpengeret til supplerende dagpenge
Da de nye regler i 2018 indtraf, blev perioden, hvor man få dagpenge, mens man driver en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, forkortet fra 78 til 30 uger.
Når de 30 uger er gået, har man i dag to muligheder.
Enten kan man lukke sin virksomhed eller også skal man afsige sig muligheden for at få dagpenge.
Vær opmærksom på disse regler
Hvis du vælger at benytte muligheden for at modtage supplerende i 30 uger, mens du forsøger at skabe en virksomhed så stærk, at den vil kunne blive dit livsgrundlag, så er der en række regler, du skal være opmærksom på.
I perioden på 30 uger, hvor du kan få dagpenge, skal der ske fradrag i dagpengene for arbejdstimer i virksomheden, hvilket du skal oplyse om på tro og love på dit dagpengekort.
Dette betyder samtidig, at selve indtjeningen i din virksomhed ikke har nogen betydning for fradragets størrelse.
Til gengæld kan du bruge det eventuelle overskud, du har i din virksomhed, til at optjene en ny dagpengeret.
Retten til supplerende dagpenge begynder du at bruge fra den 1. i den måned, hvor du begynder at driver virksomhed, samtidig med at du modtager supplerende dagpenge.
Dette betyder altså, at hvis du starter din virksomhed den 29. oktober, så bruger du altså allerede din dagpengeret fra den 1. oktober.
Der kan derfor være en vis fornuftig i at stiftelse sin virksomhed i begyndelsen af en måned.
De 30 ugers dagpengeret kan forlænges i nogle tilfælde
Hvis du ikke modtager dagpenge i én måned på et vilkårligt tidspunkt i perioden, hvor du forsøger at starte din virksomhed op som ledig, vil du kunne få forlænget de 30 ugers dagpengeret med 4 uger.
I alt vil du via denne metode kunne forlænge din ret til supplerende dagpenge med 12 uger.
En anden mulighed, som vi gætter på, de fleste, der læser denne artikel, vil finde interessant, er muligheden for at optjene retten til en ny 30 ugers periode med supplerende dagpenge.
Dette kan gøres på to forskellige måder:
- Ved 6 måneders lønmodtagerbeskæftigelse, svarende til 146 timer pr. måned
- Ved en samlet indtægt (A- og B-indkomst samt overskud i den selvstændige virksomhed) i et år på 243.996 kr. Et yderligere krav her er, at du ikke må modtage dagpenge det pågældende år.