Anmeldelse af
FOA
Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.
- Over 30 kontorer fordelt over hele landet
- Fokus på både individet og fælleskabet
- Mange medlemsfordele
Priser
A-kasse
519 kr./md.
Fagforening
435 kr./md.
Du har formentlig hørt FOA omtalt før, da FOA er et af de større fagforbund i Danmark. Helt præcist det tredje største med sine +165.000 medlemmer.
Langt de fleste af FOAs medlemmer er i et erhvervsmæssigt perspektiv tilknyttet de danske kommuner og regioner. Dog åbner FOA også af og til døren for folk, der tilhører det private erhvervsliv.
FOA er dog ikke en tværfaglig a-kasse og fagforening, men derimod en a-kasse og en fagforening målrettet alle dem, der:
- Arbejder med børns udvikling og læring
- Plejer patienter på hospitaler og plejehjem
- Yder hjælp til ældre samt handicappede
- Kører busser
- Gør rent samt laver mad på sygehuse, kaserner og skoler.
FOA har et slogan, der lyder således: Sammen gør vi forskellen.
Dette slogan refererer til den forskel, som alle FOAs medlemmer hver eneste dag gør for de danske borgere og samfundet generelt. Ydermere er sloganet et løfte fra FOA om, at de vil gøre en forskel for deres medlemmer.
FOAs vision og mission
Hos FOA har man både en veldefineret vision og mission.
Visionen er at give medlemmerne de bedste vilkår, forudsætninger og muligheder til gavn for dem selv og for samfundet. Også når det kommer til visionen, er det tydeligt, at FOAs fokus både er rettet mod individet og fællesskabet.
Missionen er at sikre et stærkt fagligt fællesskab, hvor det enkelte medlem får hjælp og inspiration til at udnytte sit fulde potentiale.
Velrepræsenteret over hele landet
Et vækstpunkt hos nogle af de mindre a-kasser og fagforeninger i Danmark er manglende tilgængelighed over hele Danmark.
Dette kritikpunkt er dog ikke gældende for FOA. De har nemlig hele 32 afdelinger fordelt over hele landet, hvilket betyder, at uanset hvor du måtte bo, så vil du altid være i nærheden af en af FOAs afdelinger, hvilket selvsagt er en fordel, hvis du på et tidspunkt skal deltage i et møde, en workshop eller et kursus hos FOA.
Vi kommer ikke til at nævne beliggenheden for samtlige 32 afdelinger, men vi kan dog fortælle, at FOA blandt andet er at finde i Odense, Randers, Aarhus, København og på Bornholm.
Fordele
Høj grad af tilgængelighed
Mange medlemsfordele
Et fagforbund med en lang historie.
Ulemper
Ikke så konkurrencedygtige på pris.
Byder på en masse rådgivning – både for medlemmer og ikke-medlemmer
På FOA.dk kan du naturligvis læse en masse om FOA som fagforbund. Derudover kan du selvfølgelig også tilmelde dig fagforbundet via hjemmesiden.
Disse to muligheder er dog langt fra de eneste, som hjemmesiden byder på.
Hjemmesiden byder nemlig også på en masse viden om alverdens emner relateret til arbejdsliv, og meget af denne viden vil du faktisk kunne tilgå allerede nu, selvom du ikke måtte være medlem af FOA.
Herunder følger et udsnit af de temaer, hvor indenfor FOA byder på en masse informative artikler.
I vores øjne er det yderst generøst af FOA at dele ud af deres viden på den måde, som de gør, og vi gætter på, at rigtig mange vil kunne besvaret deres spørgsmål angående sygdom på arbejde, regler om opsigelse, forventninger til arbejdsmiljø og meget, meget andet via FOAs hjemmeside.
Nu hvor du ved, hvor meget gratis viden FOA byder på, tænker du måske: “Jamen bør jeg så overhovedet finde tegnebogen frem og tilmelde mig deres a-kasse og fagforening?”
Og ja, det bør du, hvis du ønsker at kunne få dagpenge, sæt du skulle være så uheldig at blive ledig. Dette er nemlig en af fordelene ved at være medlem af FOAs a-kasse – og hvilken som helst anden a-kasse for den sags skyld.
Derudover er en fordel, at et medlemskab vil gavne dig i din jobjagt. Som medlem hos FOA kan du nemlig få kvalificeret rådgivning om dine jobmuligheder og -søgning. Folkene hos FOA tilbyder blandt andet at hjælpe dig med både ansøgning og CV, så disse elementer kommer til at sidde lige i skabet.
Ydermere vil et medlemskab af FOAs fagforening bevirke, at du får adgang til gratis juridisk assistance, hvilket kan være yderst nyttigt i forbindelse med, at du skal indgå kontraktlige forhold på arbejdspladsen. Eksempelvis benytter mange medlemmer FOAs juridiske team til at gennemgå ansættelseskontrakter, så medlemmerne sikrer, at de ikke skriver under på noget, som de sidenhen fortryder.
Sidst, men ikke mindst giver et medlemskab hos FOA adgang til en række kompetencestyrkende aktiviteter, såsom faglige oplæg og netværksarrangementer.
Overblik over de mange medlemsfordele
Som du kan fornemme, er der ikke blot én, men derimod flere gode grunde til at tilmelde sig FOA. Vi har allerede berørt en række af medlemsfordelene, men da du har fået serveret ekstremt mange informationer på ganske kort tid, er det ikke sikkert, at du har overblik over alle de fordele, vi hidtil har nævnt.
Derfor har vi samlet disse – samt en masse yderligere medlemsfordele – i nedenstående punktopstilling, så du let kan danne dig et overblik over alle de goder, som FOA byder på:
– Mulighed for at få sparring og rådgivning omkring din jobsøgning
– Mulighed for at få juridisk assistance
– Adgang til en masse faglige arrangementer
– Mulighed for økonomisk støtte til efteruddannelse
– Gratis fagblad
– Løntjek
– Rabat på studiebøger
– Adgang til hotline
– Tilbud på ferier og rejser
– Billige forsikringer
– Personlig bank med billige banklån.
Klarer sig fint på Trustpilot
I skrivende stund har FOA modtaget over 1.090 anmeldelser på Trustpilot og præsteret en samlet score på 4,4, hvilket svarer til ‘Fremragende’.
Hvis vi kigger nærmere på tallene, kan vi se, at 70 % af de forbrugere, der har anmeldt FOA på Trustpilot, har kvitteret med fem stjerner, mens 16 % har kvitteret med en enkelt stjerne.
Hvad roses FOA for?
Af de positivt stemte anmeldere roses FOA særligt for altid at levere kompetent rådgivning og juridisk assistance i de situationer, hvor dette har været nødvendigt.
Derudover er det tydeligt, at FOA gør, hvad de kan for at passe på medlemmerne, når disse ender i sårbare situationer.
Hvad kritiseres FOA for?
Isolerer man de mest negativt stemte anmeldelser, vil man se, at de kritikpunkter, der gentages hyppigst, er, at FOA leverer forvirrende rådgivningsforløb, at FOA er ligeglade med deres medlemmer, og at FOA er svære at få kontakt til.
Derudover retter en række Trustpilot-brugere kritik mod tonen fra FOAs medarbejdere, der anklages for at være både nedladende og uvenlige.
Kort opsummering
FOA er med sine +165.000 medlemmer Danmarks tredje største fagforbund. Langt de fleste af FOAs medlemmer er ansat i det offentlige, men bevægelsen har dog også medlemmer fra det private erhvervsliv.
På nuværende tidspunkt har FOA over 32 kontorer rundt omkring i Danmark, hvorfor tilgængeligheden af a-kassen og fagforeningen må siges at være yderst høj.
Allerede inden man bliver medlem af FOA, kan dette fagforbund fungere som en slags rådgivningspartner. FOAs hjemmeside er nemlig fyldt med en masse spændende, informative artikler relateret til hyppigt forekomne udfordringer på arbejdet.
Mulighederne for rådgivning bliver dog kun bedre, sæt du tilmelder dig FOA. Som medlem får du nemlig blandt andet mulighed for sparring omkring dit CV, din ansøgning samt din jobsøgning generelt. Derudover indbydes du også til en masse arrangementer, der kan fungere kompetencestyrkende for dig.
Foruden de daglige medlemsfordele byder et medlemskab hos FOA også på fordele, der vedrører rabatter i butikker, tilbud på rejser samt muligheden for at tegne billige forsikringer.
Som du kan se, er der mange gode grunde til at lade sig begejstre af FOA. Besøger man deres Trustpilot-side, virker det også til, at langt de fleste medlemmer er tilfredse. I hvert fald præsterer FOA på nuværende tidspunkt en samlet score på 4,4 ud af 5 stjerner.